Sport

Mike Tyson indrømmer sin største fortrydelse i karrieren

Foreman nåede at bokse i tre årtier, vandt 76 kampe, hvoraf hele 68 var på knockout.

Mike Tyson indrømmer sin største fortrydelse i karrieren
Foto: Eduardo Merille, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons

En af boksesportens største giganter er gået bort. George Foreman, dobbelt verdensmester i sværvægt, olympisk guldvinder, prædikant, grill-konge og levende ikon, er død i en alder af 76 år.

Det har sat gang i en bølge af hyldester fra bokseverdenen, og én af dem kom fra Mike Tyson, der skrev:

“Hans bidrag til boksning og meget mere vil aldrig blive glemt.”

Mand, myte, monsterstød

Foreman nåede at bokse i tre årtier, vandt 76 kampe, hvoraf hele 68 var på knockout, og blev en af sportens mest frygtede mænd.

Han tog guld ved OL i 1968, slog igennem som prof i 70’erne og mødte blandt andet Muhammad Ali i det legendariske “Rumble in the Jungle” i 1974, hvor han dog blev slået ud i en kamp, der gik over i historien.

Efterfølgende trak han sig tilbage og blev prædikant (!), men 10 år senere gjorde han comeback, og vandt verdensmesterskabet som 45-årig.

Det svarer lidt til, at din far træner i baghaven og pludselig vinder UFC – med en Webergrill i den anden hånd.

Kampen vi aldrig fik

Mike Tyson og George Foreman stod aldrig over for hinanden i ringen, selvom fans i årtier har spekuleret i, hvem af de to der egentlig slog hårdest.
Tyson har åbent indrømmet i interviews, at han ville ønske, det var sket:

“Jeg ville gerne have kæmpet mod George Foreman. Mange har spekuleret i, hvem der slog hårdest. Jeg ville gerne have afgjort det – én gang for alle.”

I et andet interview sagde han:

“Jeg kan ikke matche kraften hos en mand, der var så stor og… så meget mand.”

Det er sjældent, man hører Mike Tyson tale med ærefrygt – men Foreman havde den effekt.