Connery

Mike Brewer

Forestil dig du sidder i en helikopter, du bliver beskudt og piloten bliver ramt...

Connery.dk fik et eksklusivt interview med Mike Brewer fra Discovery Channel.

Du kender ham måske fra Wheeler Dealers, og nu kommer Frontline Battle Machines, hvor Mike tager til Afghanistan!

Vi fangede Mike på en gammel satan af en Nokia telefon (forsvarer den dårlige lydkvalitet). Læs eller hør Interviewet, hvor du kan få svar på, om Mike vil sende sin egen datter afsted til Afghanistan, hvis altså hun selv ville!

ANNONCE
Mike Brewer har aldrig følt sig mere levende! - Mike Brewer Mike Brewer har aldrig følt sig mere levende!
Programmet handler om at undersøge, hvordan militæret er udstyret i Afghanistan. Vi har samme diskussion i Danmark, men fandt du ud af, om de har, hvad de har brug for?
En del af historien er, at jeg var bekymret over de nyhedsudsendelser, som i sikkert også får i Danmark. De handler om folk, som skal sende udstyr og mad ned til deres sønner ved fronten.

Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt. Derfor ville jeg selv finde ud af sandheden. Det jeg fandt ud af var, at de faktisk har alt det, de har brug for - men som du sikkert også gerne ville optage dette interview med det bedste udstyr, så vil de også bare gerne have det nyeste udstyr.



Hvilket udstyr var det vildeste, du prøvede på din tur?

Jeg var i en Tornado Jet, Supersonic, det var ret vildt og spændende. Jeg tilbragte også en masse tid i Mastiffs, som er panservogne – jeg tilbragte faktisk to dage imens Taliban jagtede os i ørkenen i sådan én, hvilket var ret skræmmende.

 

Det udstyr jeg har mest respekt for, er en Chinook Helikopter, og jeg var faktisk i en Chinook Helikopter, som kom under svær beskydning. Selvom den havde 8 kugler i sig og piloten var blevet skudt, blev den stadig i luften.



Ja, du var i en Helikopter hvor piloten blev skudt! Jeg er nysgerrig efter, hvordan man lever  med det billede, når man er kommet hjem igen? Hjemsøger det dig?

Jeg får aldrig den hændelse ud af mit hoved, og det er jeg glad for! Det har fået mig til at indse, hvor heldige vi alle sammen er. Jeg var et split sekund fra at dø – Hvis fyren havde trykket på aftrækkeren et millisekund tidligere eller senere, kunne kuglen have ramt mig! Jeg snakkede faktisk med piloten, der blev skudt, her til morgen. Han er tilbage i Afghanistan igen!
ANNONCE
Mike Brewer
Er det noget der har ændret den måde, du ser på livet?

Ja jeg føler, at jeg vil prøve meget mere. Fare skræmte mig før, men nu vil jeg møde og prøve flere ting og skubbe mine grænser.


Du har udtalt, man skal have en meget forstående kone! Forsøgte hun, at tale dig fra programmet?

Nej, hun foreslog det faktisk til at starte med og fik programmet planlagt… Hun fik mig så også godt forsikret haha!


Hvad er din favorit øl?

Er det Danmark, skal jeg så sige Carlsberg? – Nej det er Landlord, traditionel engelsk øl.

Hvad er din favorit gadget?

Det er min radiostyrede Helikopter. Det er det samme, som at spille Golf for mig. En sær hobby egentlig!? Jeg laver jo Wheeler Dealer og Front Line Battle Machines, så når jeg endelig har fri koncentrerer jeg mig simpelthen bare om, at holde de 2000£ i luften. Det kan få mig til at slappe af.



Så pengene er fokus

Ja haha, pengene bliver fokus!



Du har sagt du aldrig har følt dig mere levende, men stadig ville hjem?

Da jeg var i Afghanistan, var jeg desperat for at komme hjem. Jeg savnede min kone og datter og havde været der i 2 måneder. Da jeg så kom hjem, fandt jeg ud af, at jeg havde gjort noget jeg aldrig troede jeg kunne gøre. Jeg tror aldrig jeg har følt mig mere i live, end da jeg var i Afghanistan.



Hvad hvis din datter voksede op og ville afsted som soldat, hvad ville du så gøre?

Jeg ville være stolt. Jeg kender hende, hun ville aldrig gøre det – men hvis hun gjorde, ville jeg være ekstremt stolt!



Du snakkede tidligere om, at nyhederne sagde, at folk var nødt til at sende mad ned – jeg har set i nyhederne at amerikanerne har Burger King, McDonalds osv?

Der er masser af mad, Kinesisk aften, Indisk aften osv. Det er når de er ude i felten, at rationerne er små. Det er faktisk meget godt noget af felt-maden, og dét soldaterne gør er, at de bytter med andre lande, for at få noget andet.

 

Din bedste oplevelse dernede?

Det var at overleve i helikopter styrtet. Men også det, at møde alle fyrene, var virkelig inspirerende.


Vil du gerne høre hele interviewet, så find "play" og klik løs!
ANNONCE
Chinook Helikopteren
Del

Seneste nyt

Annonce