Mikael Simpson på VEGA
I overbevisende stil indtog og overtog Mikael Simpson lørdag aften VEGA på Vesterbro.
Port Friendly havde fået jobbet at åbne ballet for Mikael Simpson og Sølvstorm. De 2 musikere Peter og Sebastian lagde pænt ud med musik, som ikke gejlede et tålmodigt ventende publikum op, men nærmest pleasede de mange ører med både guitar- og harpespil. Der hvilede en afslappet atmosfære over Store VEGA, som efterhånden var halvt fyldt med pæn plads til alle. Port Friendly fik både spillet lidt nyt og lidt gammelt, og scenelyset fra de fire dovne gule projektørere satte stemnigen omkring den siddende Sebastian i sort, og Peter helt i hvidt stående ved siden af.
Knap 10 numre blev spillet på cirka 40 minutter, uden for meget tom snak mellem numrene. Bifaldene havde været der efter hvert enkelt nummer, men ingen var ud fra disse at dømme heller i tvivl om, at det var Mikael Simpson man var kommet for at se. Ti minutter i ni gik de af scenen, og det var tilpas i forhold til at de havde vækket interessen hos flere blandt publikum med deres rolige og behagelige musik. Bestemt et band man kan tillade sig at stille forventninger til.
Scenen blev herefter gjort klar til blive indtaget af Simpson & Sølvstorm. I mellemtiden blev der hentet forsyninger i baren, af et i øvrigt meget blandet publikum aldersmæssigt. Der var venindeparrene, jakkesætsklubben, flipperen, hippien, kæresterne, de sorte og de hvide, folk med halsklud og andre med læderslips - meget pasende for Simpsons musik, som jo må siges at være alt andet end snævertsynet.
Scenen badede sig i blåt lys, og i mørket fornemmedes en blanding af spænding og utålmodighed, som til sidst udløste en krævende trampen i gulvet. 4 minutter senere kom forløsningen. Mikael Simpson entrerede alene scenen til lyden fra sexponering2004, og en håndfuld blandede brudstykker fra albummet "De Ti Skud" blev fyret af i en livlig, anderledes performance. Så var vi i gang! Bagfra lystes han op af to kraftige projektører, som gav skyggespil på begge sidevægge i salen, og således fik man fornemmelsen af, at ikke bare én, men 3 x Simpson skulle tage det taknemmelige publikum gennem aftenen.
Sølvstorm kom på scenen, og decibel af råb og klap røg i vejret sammen med skove af hænder, da Trentemøller var at finde as well. Næste nummer var "Hvor end du er, så drømmer jeg om dig", efterfulgt af "Du drømmer om et andet sted". Undervejs eksploderer en bombe af røg bagerst på scenen, og med en hvid projektør oplyses en stor sort hånd bagest på scenen, mens nummeret fik en ekstra dubdimension med hjælp fra især Trentemøller og Sølvstorms bassist.
Et lille intermezzo kom mellem sangene, hvor Mikael fortalte, at han forleden var blevet svinet til i DR2-programmet "Smagsdommerne" af en kvinde. En returnering kom som en lige højre, da han sarkastisk kommenterede, at:
"Det eneste tidspunkt hun har haft noget mellem ørerne, var da hun havde Svend Aukens pik i munden."
Knap 10 numre blev spillet på cirka 40 minutter, uden for meget tom snak mellem numrene. Bifaldene havde været der efter hvert enkelt nummer, men ingen var ud fra disse at dømme heller i tvivl om, at det var Mikael Simpson man var kommet for at se. Ti minutter i ni gik de af scenen, og det var tilpas i forhold til at de havde vækket interessen hos flere blandt publikum med deres rolige og behagelige musik. Bestemt et band man kan tillade sig at stille forventninger til.
Scenen blev herefter gjort klar til blive indtaget af Simpson & Sølvstorm. I mellemtiden blev der hentet forsyninger i baren, af et i øvrigt meget blandet publikum aldersmæssigt. Der var venindeparrene, jakkesætsklubben, flipperen, hippien, kæresterne, de sorte og de hvide, folk med halsklud og andre med læderslips - meget pasende for Simpsons musik, som jo må siges at være alt andet end snævertsynet.
Scenen badede sig i blåt lys, og i mørket fornemmedes en blanding af spænding og utålmodighed, som til sidst udløste en krævende trampen i gulvet. 4 minutter senere kom forløsningen. Mikael Simpson entrerede alene scenen til lyden fra sexponering2004, og en håndfuld blandede brudstykker fra albummet "De Ti Skud" blev fyret af i en livlig, anderledes performance. Så var vi i gang! Bagfra lystes han op af to kraftige projektører, som gav skyggespil på begge sidevægge i salen, og således fik man fornemmelsen af, at ikke bare én, men 3 x Simpson skulle tage det taknemmelige publikum gennem aftenen.
Sølvstorm kom på scenen, og decibel af råb og klap røg i vejret sammen med skove af hænder, da Trentemøller var at finde as well. Næste nummer var "Hvor end du er, så drømmer jeg om dig", efterfulgt af "Du drømmer om et andet sted". Undervejs eksploderer en bombe af røg bagerst på scenen, og med en hvid projektør oplyses en stor sort hånd bagest på scenen, mens nummeret fik en ekstra dubdimension med hjælp fra især Trentemøller og Sølvstorms bassist.
Et lille intermezzo kom mellem sangene, hvor Mikael fortalte, at han forleden var blevet svinet til i DR2-programmet "Smagsdommerne" af en kvinde. En returnering kom som en lige højre, da han sarkastisk kommenterede, at:
"Det eneste tidspunkt hun har haft noget mellem ørerne, var da hun havde Svend Aukens pik i munden."
Noget man før har hørt blandt andet i hiphopverden gældende andre personer. Det var dog ikke sidste gang denne aften, der kunne drages paralleller til den genre.
Efterfølgende var det tid til "Jeg kan se det, at du ved det", som blev drejet helt over i en speciel rub-a-dub-version, hvilket også inkluderede Simpson på mundharmonika for fuld udblæsning. Alt sammen med ubeskriveligt talent, indhyllet i gult laserlys på den mørke og godt fyldte scene. Trentemøller fik lov at arbejde hårdt videre, denne gang på et nummer han selv har lavet med Simpson, "Please loose yourself in me", som på dansk bliver til "Mist dig selv i mig", som er første nummer på det seneste album.
Der var efterhånden blevet spillet i en halv time, og publikum var godt med. Det var på tide med et skridt tilbage i tiden, til noget af den inspiration, som man kan spore i Simpsons musik, nemlig en personlig version af David Bowies "Let's dance"; "Lad os danse". Hér var MS over det hele på scenen, levende, springende effektfuldt visualiseret af store stroboskoper og ikke mindst en håndfuld diskokugler på scenen, som var centrum for laserlysets kraftige stråler, hvilket udsendte tusindvis af grønne prikker i rummet. Noget der i særdeleshed henledte tankerne på Pink Floyd og Bowie. Bagefter var det tid til en akustisk version af "Se det ske". Til trods for at Store VEGA formentlig er svær at gøre intim, lykkedes det for Simpson med sine melankolske sværvægtere, og med sin geniale musiske formåen. Desværre var det vist ikke alle, som ville dø for at komme til koncerten. Jeg må indskyde en bemærkning til de to krager, der stod i baren og snakkede under en følsom fremførelse af musisk kunst;"Snak ikke under koncerter, vent til pausen eller pis udenfor!"
Aftenen i gennem var Sølvstorm, Trentemøller og Simpson i en klasse for sig, og med recitering af lidt Malk de Koijn er det vel klart for de fleste, at for at lave det musik, som Simpson kreerer, må man lytte til lidt af hvert - det er i hvert fald min opfattelse, og nok også grunden til , at hiphoppen fik lidt opmærksomhed denne aften. "Bacille i mit blod" blev dedikeret til DJ Buda, "Narkokys" fulgte op inden det var tid til den nye single, årets sang ifølge musikkritikernes bracheforening, "Vi 2", som blev fremført i et blodrødt lyshav på scenen på Vesterbro.
"Jeg sidder fast" blev også fremført i en dyb dubversion, og publikum blev nærmest kontrolleret af Simpson, som musikerne i en opera gør af dirigenten.
"Er i kommet for at få noget?"
Sætningen lod til at være det sidste, der skulle siges til publikum denne aften, da det annonceredes som aftenens sidste nummer, og publikum var kommet for at få noget, og mere end blot dette. Undervejs i nummeret skiftede Simpson over i svensk, samtidig med at Trentemøller lod fingrene regere på pulten. "Tak for i aften" klingede tomt i en sal fuld af klapsalver og begejstrede tilråb. Det varede dog heller ikke længe, før alle mand var tilbage på scenen (med øl), hvor Simpson fortsatte med:
"Åh Vesterbro, jeg skal bruge meget mere end 10 minutter nu"
Efterfølgende var det tid til "Jeg kan se det, at du ved det", som blev drejet helt over i en speciel rub-a-dub-version, hvilket også inkluderede Simpson på mundharmonika for fuld udblæsning. Alt sammen med ubeskriveligt talent, indhyllet i gult laserlys på den mørke og godt fyldte scene. Trentemøller fik lov at arbejde hårdt videre, denne gang på et nummer han selv har lavet med Simpson, "Please loose yourself in me", som på dansk bliver til "Mist dig selv i mig", som er første nummer på det seneste album.
Der var efterhånden blevet spillet i en halv time, og publikum var godt med. Det var på tide med et skridt tilbage i tiden, til noget af den inspiration, som man kan spore i Simpsons musik, nemlig en personlig version af David Bowies "Let's dance"; "Lad os danse". Hér var MS over det hele på scenen, levende, springende effektfuldt visualiseret af store stroboskoper og ikke mindst en håndfuld diskokugler på scenen, som var centrum for laserlysets kraftige stråler, hvilket udsendte tusindvis af grønne prikker i rummet. Noget der i særdeleshed henledte tankerne på Pink Floyd og Bowie. Bagefter var det tid til en akustisk version af "Se det ske". Til trods for at Store VEGA formentlig er svær at gøre intim, lykkedes det for Simpson med sine melankolske sværvægtere, og med sin geniale musiske formåen. Desværre var det vist ikke alle, som ville dø for at komme til koncerten. Jeg må indskyde en bemærkning til de to krager, der stod i baren og snakkede under en følsom fremførelse af musisk kunst;"Snak ikke under koncerter, vent til pausen eller pis udenfor!"
Aftenen i gennem var Sølvstorm, Trentemøller og Simpson i en klasse for sig, og med recitering af lidt Malk de Koijn er det vel klart for de fleste, at for at lave det musik, som Simpson kreerer, må man lytte til lidt af hvert - det er i hvert fald min opfattelse, og nok også grunden til , at hiphoppen fik lidt opmærksomhed denne aften. "Bacille i mit blod" blev dedikeret til DJ Buda, "Narkokys" fulgte op inden det var tid til den nye single, årets sang ifølge musikkritikernes bracheforening, "Vi 2", som blev fremført i et blodrødt lyshav på scenen på Vesterbro.
"Jeg sidder fast" blev også fremført i en dyb dubversion, og publikum blev nærmest kontrolleret af Simpson, som musikerne i en opera gør af dirigenten.
"Er i kommet for at få noget?"
Sætningen lod til at være det sidste, der skulle siges til publikum denne aften, da det annonceredes som aftenens sidste nummer, og publikum var kommet for at få noget, og mere end blot dette. Undervejs i nummeret skiftede Simpson over i svensk, samtidig med at Trentemøller lod fingrene regere på pulten. "Tak for i aften" klingede tomt i en sal fuld af klapsalver og begejstrede tilråb. Det varede dog heller ikke længe, før alle mand var tilbage på scenen (med øl), hvor Simpson fortsatte med:
"Åh Vesterbro, jeg skal bruge meget mere end 10 minutter nu"
At Simpson er en politisk bevidst kunstner, bør der ikke herske tvivl om. Han har blandt andet spillet til støttekoncerter for "Støt Asien" og også ungdomshuset har han vist sin sympati med optræden. Netop ungdomshuset var genstand for aftenens 2. ekstranummer, hvor et af aftenens største bifald forlod hænderne og bevægede sig mod scenen, netop som Sten Jørgensen fra Sort Sol kom frem i spotlyset. Sammen spillede de et Sort Sol nummer fra starten af 80'erne, som fik salen til at koge endnu mere. Men her sluttede det politiske manifest ikke. Aftenens sidste nummer blev en nutidig version af nummeret "Knæk", som er helt tilbage fra "Os to + lidt ro 2002", men også findes som "Knæk 2" på "B-sider, udtag og meget triste radiomix".
"Ensomheden husker det
tosomheden glemmer...
Christiania husker det
Christiansborg glemmer..."
Smukt og ganske lang blev versionen, som vist fik hårene til at rejse sig på de fleste i salen. Ingen tvivl om at Simpson ikke er bange for at udtrykke sig politisk, det eneste man kan håbe på efter så smuk og gennemført vellykket koncert er, at manden en dag (snart) vil udgive den slags på en live cd. Det er ubeskriveligt svært at gengive, hvad der vækkes undervejs ved sådan en koncert, og en live cd eller dvd ville kunne redde lidt af det, som vi alle får for lidt af - nemlig livemusikken.
6 stjerner gives for humor, intimitet, følelse, forståelse, fornemmelse, for at fylde VEGA med det Mikael Simpson fylder de små hjem med i vintermørket gennem anlægget. TAK!
"Ensomheden husker det
tosomheden glemmer...
Christiania husker det
Christiansborg glemmer..."
Smukt og ganske lang blev versionen, som vist fik hårene til at rejse sig på de fleste i salen. Ingen tvivl om at Simpson ikke er bange for at udtrykke sig politisk, det eneste man kan håbe på efter så smuk og gennemført vellykket koncert er, at manden en dag (snart) vil udgive den slags på en live cd. Det er ubeskriveligt svært at gengive, hvad der vækkes undervejs ved sådan en koncert, og en live cd eller dvd ville kunne redde lidt af det, som vi alle får for lidt af - nemlig livemusikken.
6 stjerner gives for humor, intimitet, følelse, forståelse, fornemmelse, for at fylde VEGA med det Mikael Simpson fylder de små hjem med i vintermørket gennem anlægget. TAK!
