Microsoft Surface Laptop Go: Her er den billigste Surface bærbare
Surface-serien fra Microsoft startede med tablets, og blev senere udviklet til at indeholde bærbare, professionelle desktop-PC'er, smartphones, diverse tilbehør og en række hybrid-maskiner.
Og mens Microsofts Surface-laptops længe har været et rigtigt godt valg for en Windows PC, har priserne muligvis været en barriere for mange.
Men med introduktionen af Surface Laptop Go, har Microsoft deres mest prisvenlige Surface laptop til dato - samtidig er det også den letteste.

Surface Laptop Go er ved første kig genial at bruge som lige præcis en bærbar.
Den er lille - og har en touchskærm på 12.4", men med dedikeret tastatur og pc-hardware, er den ikke i nærheden af, at være en tablet.
Vægten er på blot 1100 gram, men den har stadig et lækkert finish med aluminium på låget og en base af glasfiber, plastkomposit og 30% af materialet er genanvendt.

Batteritiden kaldes "all-day" batteri, og i dette tilfælde har Microsoft ratet den til op mod 13 timer ved typisk brug - desuden har den hurtigopladning, og kan blive ladet op til 80% på en time.
Hjertet er 10. generation af Intels Core i5 processor, og den fås med mellem 4 og 16 GB RAM.
Lagerpladsen løses enten via et 64GB eMMC drev - eller hvis man er klar på at tilføje et par ekstra gram til vægten: en SSD på 128 eller 256 GB.
Trods den lille størrelse holder maskinen dig dækket med 1 almindelig USB-indgang, 1 USB-C indgang, et 3,5mm jackstik og en Surface-dock port.
Microsoft Surface Laptop Go får en startpris på 5.229,- kroner og er på markedet den 27. oktober 2020. Tre forskellige farver er tilgængelige ved lanceringen.
