Connery

Microsoft har afsløret specifikationerne på Xbox Scorpio projektet

Så mange RAM! (Altså for en konsol)

Vi har længe hørt rygterne om Microsofts konsolprojekt Scorpio. Scorpio er kodenavnet for den næste Xbox. 

I går aftes, efter samarbejde med Microsoft, kunne Digital Foundry afsløre en lang række informationer om projektet, efter de eksklusivt havde været en tur forbi Microsofts lukkede døre. 

Scorpio er et okay vildt tech-monster, i hvert fald på nuværende tidspunkt. I hvert fald hvis man skal tro beretningen fra de første eksterne øjenvidner. 

Lige nu er det mest et 'numbers game', men det er et ret interessant et. Project Scorpio har specialudviklet GPU med 40 compute units der kører på 1172 Mhz, der kan trække på 12GB GDDR5 RAM(!), en specialtweaket otte-kernet x86 2.3GHz CPU, og selvfølgelig et 4K UHD Blu-Ray drev (Thank you!). 

Tallene i sig selv er imponerende, men det samme er den konkrete performance, i en high-performance test kørt på konsollen, med hjælp fra Forza Motorsport, der kører jævne 60FPS i native 4K, ved bare 66% load af maskinen. 

Der har tidligere været spekuleret i, at maskinen skulle være meget længere end seks måneder fra release, men Digital Foundry rapporterer altså, at den er tættere på end vi tror, og at det hele allerede kører på flotte produktionsenheder. 

ANNONCE
Project Scorpio
Microsoft har afsløret specifikationerne på Xbox Scorpio projektet

Kilde: Microsoft Blog

Del

Seneste nyt