Connery

Microsoft er klar med Windows 11

Windows 10 står for udskiftning, som længstlevende Microsoft-styresystem i nyere tid


Windows 10 blev udgivet i 2015 - hvilket betyder at den seneste udgave af Microsofts styresystem har seks år på bagen - og det betyder faktisk at Windows 10 som produkt er det længst stående Windows-styresystem siden Microsoft begyndte at lancere nye versioner. Måske på tide, vil nogen mene, at Microsoft annoncerer udrulningen af Windows 11. 

Den kommende nye version af Windows byder selvsagt på rigtig mange forbedrede features, men det der først falder ind på en, er designet, der har fået en ret stor overhaling - og Windows gør i det nye syustem endeligt op med de mange 'tiles', der f'rst blev introduceret med Windows 8, da man mente at folk ville begynde at bruge alle deres computere som tablet-enheder med touch-interfaces. 

ANNONCE
Windows 11  - Microsoft er klar med Windows 11 Windows 11

I Windows 11 har Microsoft pillet ved placeringen på den notoriske Start menu, der nu har fået en centreret placering på taskbarren, mens menuen totalt dropper tiles, til fordel for en mere klassisk (og universalt elsket) ikon-menu. 

Xbox får et kæmpe udstillings-window

En af de helt store fokuspunkter for Microsoft, med det nye Windows 11, er en større integrering af Microsofts gaming-univers; Xbox. 

Windows 11 er skabt med fokus på den nyeste spilteknologi, og fokuserer på at levere HFR-grafik og kortere indlæsningstider - Og Xbox-crossovers. 

Windows 11 benytter nemlig samme DirectStorage-teknologi, der har været et af hovedpunkterne i Xbox Series X|S lynhurtige loadingtider - og Windows 11 vil, med de rigtige SSD-diske, kunne levere endnu hurtigere spil, end tidligere versioner. 

DirectLoad sender data direkte fra lager til grafikkortet, uden at belaste CPU'en i mellemtiden - og hvis du har haft fingrene i en af de nyeste konsoller, ved du at det virker. 

Win 11 er selvfølgelig klar til at lege med Xbox-tilbehør på samme vilkår - og måske endda bedre end Windows 10. 

En stor fokus i introduktionen af Windows 11, var også på Xbox Game Pass Ultimate, der er en slags streamingtjeneste for spil (læs mere her), som gør de nyeste spil tilgængelige på tværs af Xbox og PC for mange titler fra Xbox' bibliotek. 

Hvornår udkommer Windows 11?

Microsoft har endnu ikke afsløret en konkret release på deres nye styresystem - men fortæller at kvalificerede Windows 10 maskiner, vil få en gratis opdatering med udrulning fra sommeren 2021 og ind i 2022. 

ANNONCE
Windows 11 - Introduktion
Del

Seneste nyt

Annonce