Connery

Mickael Rasmussen

"Kyllingen" eller "Tårnfalken fra Tølløse".

Mickael Rasmussen har om nogen vundet en plads i danskernes hjerte. Med sin uimodståelige kørsel op ad bjergene i Tour de France, har han ligeledes indskrevet sig i historiebøgerne som en af de største klatrere i løbets historie.
Mickael Rasmussen
Det er kun andet år, at Mickael Rasmussen deltager i touren, men han er allerede en rytter, der ikke får lang snor fra nogle af de store hold som Discovery Channel, CSC og T-Mobile. Fra at være en anonym "Kylling", er han blevet en trussel i klassementet, hvor han pt. intager en imponerende tredjeplads.

Den tidligere mountainbike verdensmester med en vægt på nette 59 kg, har arbejdet målrettet hen mod dette års tour. Alt er blevet trimmet, kontrolleret, trimmet og så kontrolleret endnu engang, for sikkert at blive trimmet en gang til.

Mickael Rasmussen er fanatisk ang. vægten på sin cykel. De forbedringer han næsten konstant kan lave, har også smittet af på hans holdkammerater, der aldrig har haft så lette cykler, som de kører rundt på i dette års Tour de France.

Måske har denne vægtreducering betydet, at Rabobank denne gang ligger lidt bedre end de tidligere år, men sikkert er det, at det på det mentale og fysiske plan har været med til at give Mickael Rasmussen en etapesejr i dette års tour, ejerskab af bjergtrøjen og en umiddelbar topplacering i klassementet.

Om sin etapesejr i dette års Tour de France udtaler Mickael Rasmussen: "Det kan næsten ikke beskrives. Det føles utrolig dejligt. Nu har jeg været cykelrytter i 23 år, og siden jeg var seks år gammel har jeg drømt om at vinde en etape i Tour de France og det er så sket nu.".

Det kunne allerede have været for to år siden, at Tour de France skulle lære Mickael Rasmussen at kende. Det var planen, at deltagelse i 2003 udgaven skulle være sæsonens højdepunkt, men en brækket hånd under en træningslejr gjorde, at han blev vejet og fundet for let til touren, da grundformen ikke var på plads.

Grundformen er i år på plads og mon ikke Mickael Rasmnussen holder bjergtrøjen og en top 5 placering hele vejen til Paris.

Trivia:

Navn: MicKael Rasmussen

Født: 1. juni 1974 i Tølløse

Han begyndte karrieren i Holbæk Cykle Ring, hvor han blev medlem som 8-årig.

Tour-debut: 2004

Deltaget i Touren: 1 gang

Gennemført Touren: 1 gang

Hold:

1993 - 94 Wheeler - Amateur

1995 - 96 Scott Intenational

1997 - 98 Trek - Volkswagen

1999 - 99 Gary Fisher

2000 - 01 Haro - Lee

2001 Dungarees/Volksbank Schwinn samt stagiare hos CSC-Tiscali

2002 CSC-Tiscali

2003 - 2006 Rabobank

De største resultater for Mickael Rasmussen:

1999: Verdensmester i mountainbike.

2002: Vinder af fjerde etape af Vuelta Ciclista a Burgos. Samlet tredjeplads i Giro d'Emilia.

2003: Vinder af syvende etape af Spanien Rundt. Samlet syvendeplads i Spanien Rundt.

2004: Vinder af sjette etape af Dauphiné Liberé. Samlet 14. plads i Tour de France.

2005: Vinder af niende etape af Tour de France efter at have kørt alene i udbrud over 75% af etapen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce