Mick Øgendahl: Man skal huske at have en fest med det, man laver

En solrig dag i Vanløse. Fotografen stiller kameraet an og en lettere ramponeret varevogn med selvironisk wunderbaum på bakspejlet drejer rundt om hjørnet. Komik Kutteren, som tourbilen så passende er blevet døbt, eskorterer Mick Øgendahl til dagens location. Når Mick Øgendahl tropper op på adressen, har man i underbevidstheden en idé om, at han spankulerer hysterisk ind af døren med karatespark, klovnenæse og et overflødighedshorn af vittigheder spydigt sendt ud i rummet af en skæv grimasse.

Han træder ud af bilen iført hvid t-shirt og løse shorts, hilser pænt og siger:

Ja, det er nok mere en gimmick end en oplevelse. Gearkassen driller lidt."

Det er lidt en fantastisk oplevelse, når det går op for én, at en person som Mick Øgendahl er ligesom dig og mig. På trods af et enormt, komisk talent er han bare en gut, der kan lide kolde øl og en snak om livet og det løse.

Føler du, at du har et image at leve op til 24/7 som komiker?

Jeg tror, der er en forventning om, at man sjov, når man møder folk. Jeg har heldigvis nosser nok til at skuffe folk. Det tror jeg, man er nødt til, ellers knækker man. Det var det, der skete med Dirch Passer og de andre – man prøvede hele tiden at være sjov og det kørte af sporet. Så jeg vil hellere mødes med folk og ’skuffe’ dem og så snakke med dem som den, jeg er. 

Hvilken type komiker vil du beskrive dig selv som?

Jeg vil definere mig selv som lidt af en underdog. Underdog på den måde, at selvfølgelig kan jeg have en holdning til tingene, men ofte tager jeg også bare pis på mig selv og mine ytringer. I forhold til flere andre komikere har jeg måske en lidt mere positiv tilgang til tingene. Mit standup er ret positivt funderet.

Hvad er dine dyder på standup-scenen?

Jeg synes selv, jeg er ret god til at hive højpandede emner ned på gadeplan. I et af mine tidligere shows snakkede jeg eksempelvis om Sharia-lovgivningen, og det fik jeg hevet ned på et niveau, hvor jeg kiggede på, hvordan situationen ville blive til kaos, hvis alle folk gik og lavede deres egne regler. 

Med komiske badutspring og af og til spastiske mimikbevægelser på scenen har Mick Øgendahl siden sit første onemanshow, Micktrix i 2002 leveret et komisk potpourri af satiriske vinkler på hverdagens op- og nedture med nuancerede lag af alt fra filosofiske overvejelser svøbt i en skarp sølvtunge til pruttehumor og jokes under bæltestedet.

Med fem stand-up-shows på bagen og et sjette på vej i begyndelsen af oktober har Mick Øgendahl udmærket sig inden for den danske standup-scene og har dermed nået et punkt med sig selv og sine komiske udskejelser, hvor man ikke længere  er i tvivl om, hvad man går ind til – det er ikke bare humor, men Mick Øgendahl-humor. 

FEST, det nye show, hvordan skal det forstås?

Det skal forstås på to måder – at vi forhåbentlig får en fest med mit show i den bogstavelige forstand, og at det er min fest, hvor jeg bestemmer, hvad der skal ske, og hvad jeg snakker om. Og så er der også en overført betydning i forhold til, at man skal huske at have en fest med det, man laver – man skal være glad for det, man har og ikke have for travlt med at jagte alt muligt andet.

Hvad bliver temaerne i showet?

Jeg snakker meget om det at holde en fest. Specielt saltstænger! Det er kun til fest, at man finder dem, og det er jo ikke engang en chips, men i realiteten en virkelig dårlig kiks. Så snakker jeg også om, at vi skal have en fest over at bo i Danmark, hvor vi har ytringsfrihed - og så går jeg også i dybden med, hvor træt jeg er af feminister. Hvor træt jeg er af at få at vide, at jeg har det forkerte køn. Det gider jeg ikke. Så overordnet set en stor smeltedigel af lort og lagkage!

Hvor finder du inspirationen til dit materiale?

For det meste er det noget, jeg går og tænker over i hverdagen. Eksempelvis med mit forhold til feminister eskalerede det, da et par piger i tv mente, at menstruation var tabu, så derfor begyndte de at fribløde – freebleeders, som de kaldte det. Efter min mening er menstruation vel bare menstruation, det er ikke ligefrem et tabu. Det er heller ikke et tabu at gå ud og skide på lokummet, men det gør det ikke ligefrem mere lækkert at bringe op i samtalen. Man behøver ikke snakke om alt! Generelt finder jeg inspiration i alt det, jeg samler op i medierne og generelle tendenser i samfundet. Jeg hiver bare ned fra hylden.   

Hvem inspirerer dig?

Folk, der brænder for noget på godt og ondt. Jeg snakker også meget om i showet, at jeg er misundelig på folk, der er meget troende. De har fundet deres endegyldige sandhed. De har en fest med det, de laver, og det er jo ikke en lukket fest, men åben for alle. Generelt alle folk, som går op i noget, er sjove at observere.

Hvad inspirerede dig til at blive standup-komiker?

Jeg startede med at søge ind som skuespiller i mine unge dage. Jeg er efterhånden så gammelt et røvhul, at selve standup-genren først kom til verden, da jeg var ung. Det første kuld af blandt andre Casper Christensen, Jan Gintberg og Amin Jensen - de var først lige begyndt på det tidspunkt, så jeg havde aldrig rigtig set standup før. Så det var skuespillet i komediegenren, der lokkede først. Da jeg så standup for første gang, var jeg solgt. Det fede er, at du kan ikke gemme dig bag en paryk eller et par briller – det er dig selv og dine talegaver. Jeg kan godt lide renheden i standup. Det er 100 % bare dig selv.

På trods af et stort talent for komiske formidlinger af jokes ud fra parametre i hverdagen, livet, fantasien og samfundet, virker Micks største dyd i interviewsituationen at evne ydmyghed. Han ved, at han er sjov, og han ved, hvad der fungerer, men det stiger ham ikke til hovedet. 

Når man sidder over for komikkens skarpe comeback-tunge i en face-to-face-situation, forsøger man ubevidst at møde ham på hans banehalvdel med små hjemmestrikkede jokes, der i bund og grund gør dig selv mere til grin end til gavn. I stedet for at sende dig en syngende, verbal sviner eller fastslå hierarkiet i komik-junglen, giver han dig et kækt smil, anerkender dit forsøg og lader sig ikke slå ud af lidt halvsløj, improviseret onkel-humor.

Vi mener, man kan definere dig som værende ’Folkets komiker’ – anmelderne er tvivlsomme, folket elsker dig – hvordan har du det med det?

For nogle år tilbage ville det måske have været et problem for mig, men nu befinder jeg mig egentlig godt i den form for modvind fra anmelderne. De har nogle parametre, som de skal bedømme ud fra, og sådan er det.  Nogle gange prædefinerer jeg nærmest mig selv ud fra tidens smagsdommeri og anmeldertendenser til at skabe mig min persona. Jeg tager selvfølgelig pis på anmeldersnobberiet i mine onemanshows, men jeg har det egentlig fint med at være folkets komiker, som du kalder det.

Du har næsten 500.000 følgere på Facebook, med 100.000 ned til næste mand i branchen, Anders Matthesen…

Anders hvem?

Boom! Anyways, det gør dig til den mest populære komiker i Danmark – hvordan har du opnået den status?

Med hensyn til Facebook forsøger jeg altid at levere noget indhold. Jeg kan godt gøre folk opmærksomme på mit onemanshow, men jeg opfordrer aldrig folk til at købe billetter eller forsøger at sælge noget på siden. Jeg prøver bare at kommunikere ligeværdigt og i øjenhøjde med folk og samtidig undgå at være sælgertypen.

Har du forandret dig i løbet af din karriere – er du eller dine jokes blevet mere eller mindre modne?

Jeg har forandret mig på nogle punkter med alderen. Man kan se i mit kommende show, FEST, at jeg tager fat i alvorlige emner såsom ytringsfrihed og lignende, men nu hvor jeg tager de grimme briller på og kigger på showets materiale - så er der virkelig meget varm luft og lort og lagkage! Situationer, hvor man bare tager hovedet under armen og fyrer udover stepperne. Sådan er jeg, og det har jeg det fint med. 

Er der visse situationer, hvor man kan forudsige udfaldet af showets popularitet?

Jeg havde på et tidspunkt et show for 900 skraldemænd inde i Parken, hvor jeg skulle på klokken 21 om aftenen. De havde så siddet og drukket hele dagen, siden de blev færdige med deres rute. Det var en fest! Men det var ikke en fest, hvor der skulle være standup. Der skulle have været en stripper i stedet, hvilket der sikkert også kom på senere på aftenen. Det var mig mod 900 skraldemænd, den kamp var tabt på forhånd. Jeg kunne slet ikke trænge i gennem – jeg havde mikrofon og hele pivtøjet, men de overdøvede mig fuldstændigt. Et godt eksempel på et tidspunkt, hvor jeg inden jeg træder på scenen godt kan forudse, at det slet ikke kommer til at gå.

Alle for 3 er i gang med optagelserne på nuværende tidspunkt og rammer biograferne til februar 2017 – kan du løfte lidt på sløret af, hvad vi kan forvente?

Den handler lidt mere om familie. Det kan så lyde rimelig kedeligt, men det vil jeg vove at påstå, at det er det ikke. I de to andre film har det været en skurk udefra, hvor det på denne film måske mere er Timo, der er den onde.

Hvordan går du til kødet på et standup-show?

Et år inden jeg skal optræde begynder jeg at skrive noter ned og ting der undrer mig. Inden jeg har premiere på et nyt show laver jeg ofte 40 prøveshows foruden en række open mic-sessioner i de små blokke.  Man kan sidde meget derhjemme og skrive med hovedet op i egen røv, men jokesene og humoren opstår i bund og grund først, når du kommer ud og har dit publikum. Det er en leg, man får op at køre med publikum på en eller anden måde. Hvis modtageren ikke kan forstå, hvad afsenderen siger, så kan det hele være lige meget. Det er super fedt at komme på tourné, hvor showet bare fungerer og man kan forfine sit materiale. Men den sjoveste og mest spændende fase er egentlig den, hvor man ikke helt ved, hvad der fungerer og ikke fungerer. Øjeblikket hvor man bare skal kaste sig ud i det.

Har du en holdning til, at anmeldere har svært ved at tilgodese en bestemt form for komik og humor, som vi for eksempel har set i Alle for én?

Nej, det styrer de selv. De har nogle parametre, som de skal dømme ud fra og sådan er det. Jeg vil sige, når man vælger at lave spillefilm og har fået lov til at lege med andres penge, så er det okay at andre kommer ind i kigger på, hvordan man har forvaltet dem. Men på mine onemanshows har jeg for eksempel ikke anmeldere på – det gider jeg ikke. Jeg har ikke fået penge af nogen andre, så der bestemmer jeg selv. Jeg siger ikke, at de ikke er velkommen, men der er ikke presseakkreditering eller reserverede sæder. Hvis de vil se showet, må de købe en billet som alle andre. Det kan de så ikke, for der er udsolgt!

Hvad er de bedste og værste situationer på scenen?

Som i sport er det selvfølgelig fedt, når det går godt, og skidt når det går skidt. Men i forhold til den dårlige ende af skalaen, så kender alle både komikere og skuespillere til den situation, hvor den åbenbart er gået et eller andet galt mellem dig og publikum. Hvor showet bare er op ad bakke fra starten af. Jeg havde et show i Esbjerg for godt og vel 10 år siden, hvor halvdelen af publikum fortsatte med at sidde med ryggen til, selvom jeg var trådt på scenen. Efterfølgende fik jeg en check af en meget sur sekretær, som underskrev og sagde; ” jeg håber fandeme du selv synes, du var det værd”. Det var en speciel oplevelse. Jeg kan godt selv mærke, hvornår det går godt eller skidt, men jeg ved, jeg leverede varen. 

Hvis vi vender tilbage til FEST – hvad er din vildeste festhistorie?

Når man har været pattefuld til en fest og lavet noget lort, så er man tit hårdere mod sig selv efterfølgende, end andre er. Jeg blev rigtig fuld til Frank Hvams bryllup og endte med at falde i søvn ude på lokummet. Der blev jeg så vækket, da brylluppet var ovre. Jeg formåede at slukke lyset for mig selv klokken halv fem. I sådan en situation har man det altid dårligt med sig selv, men min kone understregede, at jeg ikke havde været ond over for nogen eller noget i den stil – at det var lige meget. Tankerne strejfer alligevel én, når man ikke kan styre sin brandert i en alder af 40 år. Men der ligner vi jo nok alle sammen vores far!

Går du stadig meget i byen?

Jeg går ikke længere på diskoteker, men mere på bodegaer eller til privatfester. Jeg har mødt mange folk, som misunder mig for at være komiker, men der er også ufatteligt meget arbejde i det. Jeg er gået glip af mange fester på grund af arbejde – specielt når man ofte optræder nærmest hver uge fra onsdag til lørdag. Når du er komiker, arbejder du nærmest altid, når andre har fri.  Jeg har prøvet at få en fest stablet på benene en tirsdag aften i Fredericia – det kan fandeme godt være svært!

Vi lever i et samfund, hvor succes betyder meget for den enkelte  - hvad betyder succes for dig?

Jeg tror også, at succes for mig har ændret sig i årenes løb. Som ung gik man måske og drømte om et års forbrug af Bacardi Breezers. Nu er succes en lidt svær størrelse, men succes for mig er i bund og grund ideen om, at man holder en fest, og at folk møder op. At man har været en god ven og ikke trådt på for mange mennesker – en fornemmelse af, at man lykkedes som et ordentligt menneske.

Hvad vil du gerne huskes for?

Jeg vil gerne huskes for at være og forblive den person, jeg altid har været og at jeg har et publikum på baggrund af dette. Jeg føler, jeg har opdraget mit eget publikum, så de har lært mig at kende gennem tiden.

Interviewsessionen afsluttes med et fast håndtryk efterfulgt af udsigten fra vinduet ned til en lettere voluminøs og skrattende komisk ’kutter’, der langsomt møver sig ud på hovedvejen.

Bilen bevæger sig ud af billedet og begynder så småt at praktisere sin kommende æresgang rundt på de danske landeveje, når Mick Øgendahl tourer Danmark rundt med sit kommende show, FEST, fra oktober 2016 til april 2017.