Connery

MG vender tilbage til Europa - nu med første elbil

MG vender tilbage til Europa efter 15 års fravær

Det legendariske britiske bilmærke MG, har i de seneste år levet en stille tilværelse i England, hvor de nye kinesiske ejere SAIC Motor, har arbejdet på en modelrække af biler, der er mere moderne og praktiske, end det vi mest husker mærket for. 

I mellemtiden, har de holdt sig fra det europæiske fastland, men det skal der nu ændres på, da en elektrisk SUV bliver første model, der skal lanceres i Europa. 

ANNONCE
MG ZS EV

Aiden He, direktør for SAIC Motor Europe, som i 2006 overtog MG, siger: "Det er et spændende nyt kapitel for det ikoniske MG-mærke startende med MG ZS EV, som er en 100% elektrisk mellemstørrelse SUV og ideel for alle, der er på udkig efter en smartere og renere måde at transportere sig på. MG er tilbage, og vi elektriske!"

Pieter Gabriëls, vicedirektør for SAIC Motor Europe, tilføjer: "Vi har været væk fra det europæiske fastland i næsten 15 år, men vi har brugt tiden på at forberede os på en ny generation af forbrugere, som kræver alternative mobilitetsløsninger, der passer til deres hverdag."
"MG er et mærke med en stolt arv, som vi værdsætter højt. Vi har fokuseret på at udvikle en helt ny linje af biler, der både har respekt for MGs varemærke og samtidig passer til den moderne forbruger, for hvem driftssikkerhed og bæredygtighed er lige vigtigt. MG-modellerne, der kommer på markedet nu, er nul-emissionskøretøjer, og lad os ikke glemme; at køre elektrisk er sjovt. Det går hurtigt, når man kører i en ukompliceret og lydløs MG."
 


MG ZS EV

MG ZS EV, der bliver lanceret senere på året, er en compact SUV, med et 44.5kWh (143 hestekræfter) batteri, med fast charging der muliggør opladning fra 0-80% på 43 minutter. Rækkevidden er fra engelske forhandlere oplyst til 163 miles per charge - altså godt 260 kilometer på en opladning. 

Den nye elektriske SUV fra MG, vil kun blive solgt online, og ikke via traditionelle bilforhandlere, forlyder det - dog vil der også være nationale distributører, der kan komme til at tilbyde en lokal oplevelse. 

Det er altid spændende med nye spillere på markedet, men specifikationerne er ikke hvad man kan kalde i luksusbil-segmentet, og derfor bliver det meget interessant, at se hvad prisen lander på herhjemme - om den kan konkurrere. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce