Motor

MG lancerer billigere nordisk version af elbil

MG4 er knapt lanceret, før endnu en model er på gaden

MG lancerer billigere nordisk version af elbil
MG4 (Luxury)
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 29. november 2022

MG (SAIC) har kun lige lanceret deres første bil, på deres nye elektriske platform: MG4 Electric der blev lanceret i en luxury-variant til godt 285.00 kroner. Men nu kommer MG4 i en ny variant, til endnu færre penge. 

MG4 Nordic Edition hedder den nye variant, der starter nede i 249.999 kroner. Godt 35.000 billigere end den luksuriøse storesøster

MG4 Nordic Edition
MG4 Nordic Edition

Specifikationsmæssigt er den et lille skridt ned fra den først-lancerede version: Her er der et 51 kWh batteri med en rækkevidde på op til 350 kilometer (WLTP) per opladning – og baghjulstræk med 170 hk motorkraft.

Opladningskapaciteten er heller ikke nær så heftig, men på hurtigopladeren har den mulighed for at trække op til 117 kW, som muliggør at gå fra 5-80% batteri på 40 minutter. 

Nordic Edition er stadig veludstyret, selvom den ikke hedder Luxury. Alle LED-lygterne er standard, det samme gælder klimaanlæg og varme i sæder og rat. Der er stadig 10,25% infotainmentsystem og digital instrumentering – Bluetooth og kablet Apple CarPlay og Android Auto. 

Desuden er der også adaptiv fartpilot med vognbaneassistent og diverse sikkerhedsforanstaltninger.

MG4 var i forvejen et billigt bud på en rendyrket elbil i mellemklassesegmentet, men med introduktionen af Nordic Edition, står den med endnu længere distance til konkurrenterne i dens størrelsesklasse. 

MG4 Nordic Edition er allerede tilgængelig hos forhandleren

Toyota og The Wiggles bringer nostalgi og farver til scenen med “Big Red Ute”

Læs også: Toyota og The Wiggles bringer nostalgi og farver til scenen med “Big Red Ute”

NT1100: En drømmebike, som kun politiet får lov til at eje

Læs også: NT1100: En drømmebike, som kun politiet får lov til at eje