Motor

MG annoncerer ny model i den elektriske golf-klasse

MG4 Electric kommer til Danmark i efteråret 2022

MG annoncerer ny model i den elektriske golf-klasse
MG4 Electric
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 28. juni 2022
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede

MG er efterhånden blevet ret kvik til at skyde nye modeller ud af produktionsbåndet, og det kinesiske moderselskab SAIC Motor er gået gennemført ind på EV-segmentet. 

Det er forholdsvis kort tid siden stationcar'en MG5 kom på markedet, i nu er man altså klar til at rulle den nye MG4 Electric ud til de danske forhandlere – allerede i 4. kvartal 2022. 

MG4 Electric
MG4 Electric

Den nye elbil fra MG er første på på virksomhedens nye platform, MSP – og det giver nye muligheder for at levere biler i den kompakte mellemklasse. MG har en længde på 4,2 meter og en højde på 1,5 meter – og passer altså helt perfekt ind i den danske hatchback-park. 

Modellen leveres med to forskellige batteripakker – en på 51 kWh og en med 64 kWh , sidste med en rækkevidde på op til 450 kilometer på WLTP-standarden. 

Hjulafstanden, er som i andre elbiler ret fordelagtig – med en akselafstand på 2.7 meter er hjulene sparket helt ud i hjørnerne af bilen, og det giver en optimal 50:50 vægtfordeling, lyder det fra MG. 

Elmotorens ydelse er på niveau med resten af mellemklassesegmentet – det store batteri leverer 204 hestekræfter (150 kW) og det mindre batteri leverer 170 hk (125 kW). Accelerationen på MG4 Electric hedder 0-100 km/t på under 8 sekunder – mens tophastigheden er lagt fast på 160 kilometer i timen. 

Hos MG, der har Brand Stores i Aalborg, Viby Odense, Roskilde, Valby og København, forventer man at kunne sælge de første modeller i slutningen af 2022, og mens priserne stadig er ukendte, kan man nok godt skele til salgsprisen på den større MG5 Electric, der starter lige under 300.000 kroner.

Få det ultimative sim-racing setup med denne vintage Lotus F1-rig

Læs også: Få det ultimative sim-racing setup med denne vintage Lotus F1-rig

Ford Mustang GTD sætter rekord som hurtigste amerikanske bil på Nürburgring

Læs også: Ford Mustang GTD sætter rekord som hurtigste amerikanske bil på Nürburgring