Motor
Mercedes pakker sydfrugterne: Flytter produktionen fra Tyskland
Det er officielt: Mercedes har set på deres regnskaber og tænkt “Det her holder ikke – vi må finde en billigere løsning!”
Resultatet? En stor del af produktionen rykker fra Tyskland til Østeuropa.
Når selv en tysk bilkæmpe som Mercedes overvejer at forlade hjemlandet for at skære omkostningerne, ved man, at bilindustrien har det stramt.
Mercedes skruer ned for den tyske kvalitet
Mercedes har annonceret en massiv spareplan, der skal reducere produktionsomkostningerne med 10 procent inden 2027.
Det betyder blandt andet, at en stor del af bilproduktionen bliver flyttet østpå, hvor arbejdskraften er billigere, og skatten ikke bider lige så hårdt.
Det sker i et forsøg på at imødegå faldende overskud og en bilbranche, der er i massiv forandring.
Efterspørgslen er ikke, hvad den har været, konkurrenterne bliver skarpere, og den tyske gigant forventer den laveste indtjeningsmargin pr. bil siden pandemiens mørke dage i 2020.
Læs også:
Mercedes kæmper for at holde på pengene
Hvis du troede, det gik strålende for luksusbilmærket, så tager du fejl. Mercedes’ ledelse har nemlig måtte gribe til drastiske midler.
Ifølge Deutsche Welle advarer virksomheden nu sine aktionærer og investorer om, at indtjeningen kan tage et dyk på 31 procent – av.
Samtidig frygter Mercedes, at deres biler bliver sværere at sælge med fortjeneste i 2025. Kort sagt: De har ikke råd til at lade stå til.
Mercedes er ikke alene
Mercedes er langt fra den eneste spiller i bilbranchen, der må tage et langt, hårdt kig på budgettet.
Andre tyske giganter, som dækproducenten Continental, har allerede meldt om massefyringer og fabrikslukninger.
Det skyldes en cocktail af faldende efterspørgsel, stigende produktionsomkostninger og en teknologisk udvikling, der kræver dyre investeringer i elbiler, software og automatisering.
Læs også: