Connery

Menendez-brødrene får nu deres eget talerør i ny Netflix-dokumentar "The Menendez Brothers"

I kølvandet på fiktionsserien Monster sæson 2.

Netflix har for nyligt lanceret deres sæson 2 af serien Monster, hvor vi i kølvandet på seriemorder Jeffrey Dahmer, nu kiggede på de notoriske Menendez-brødre. 

Menendez-sagen refererer til en af de mest berømte og kontroversielle drabssager i USA, der involverede brødrene Erik og Lyle Menendez. Brødrene kom fra en velhavende familie i Beverly Hills, Californien, hvor deres forældre, José og Mary "Kitty" Menendez, levede et komfortabelt liv, men der var påstande om, at familien havde hemmeligheder og problemer under overfladen. Den 20. august 1989 blev José og Kitty Menendez fundet døde i deres hjem, begge skudt med flere skud fra en shotgun. Brødrene meldte sig selv til politiet, hvilket snart førte til, at de blev mistænkt for drabene.

I 1993 blev brødrene anklaget for drabene på deres forældre. Under retssagen kom det frem, at de påstod at være blevet misbrugt af deres far i deres barndom, hvilket førte til, at de følte sig nødsaget til at dræbe ham i selvforsvar. Sagen fik enorm medieopmærksomhed og blev betragtet som en “trial of the century,” lignende O.J. Simpson-sagen. Den blev et emne for offentlig debat, hvor mange var splittede mellem at føle sympati for brødrene og fordømmelse af deres handlinger. Den første retssag endte i en mistrial i 1994, da juryen ikke kunne nå til enighed, men i 1996 blev brødrene dømt for drabene på deres forældre og idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Nu har Netflix givet brødrene lov til at tage deres stemme på platformen og fortælle, hvordan de oplevede hele scenariet.

Det kommer til udtryk i en nu dokumentar, som går under navnet The Menendez Brothers.

Den adskiller sig fra Monster sæson 2 ved at være ren faktafokuseret med interviews, nyhedsklips, avisudklip og gamle videooptagelser.

Hvis du stadig har historien frisk i hukommelsen efter Monster, så kan du hoppe over og høre mere til den virkelige historie. 

The Menendez Brothers får premiere på Netflix d. 7. oktober - tjek traileren ud herunder:

ANNONCE
?si=b3MVilZeiUoSBRoK
Del

Seneste nyt