Connery

Megadance

Megadance i Aalborg

Megadance
Giga fest i Aalborg med store navne som Infernal og Hampenberg kunne da kun blive godt, syntes jeg, og det skulle kun vise sig at blive endnu bedre end forventningerne. Selve salen var fint pyntet med et hav af lys og lyd, og i siderne var der boder fra bl.a. PFA og Sonofon. Ved halv-otte tiden, hvor det begyndte, syntes jeg ikke, der var kommet så mange mennesker (i forhold til at dørene havde været åbne i en time). Der var lidt musik, men det var så højt, så man kunne holde ud at være der. Omkring et kvarter senere gik det hele i luften, med et særdeles fedt danse-show, og et fedt mix. Ved 8-tiden begyndte en jævn tilstrømning af mennesker.

Da Nicole gik på, stormede vi op forrest for at få nogle gode billeder af hende, men vi blev næsten blæst væk af den enormt høje lydstyrke. Så da vi havde skudt de billeder, vi skulle, gik vi lige så stille tilbage bagi. Så stod vi der og syntes egentlig godt, vi kunne bruge en lille drink, og det var så der vi opdagede V.I.P området. Området i sig selv var en del af salen, der var indhegnet og i området var der stole, borde, særskilt bar og gratis mad og det som ikke var gratis kostede 10 kroner. Livet i V.I.P.området var faktisk meget billigere end ved de andre barer, så jeg var ret godt tilfreds med at skylle den ene Bacardi Breezer Lime ned efter den anden. Som vi stod der i V.I.P området og kiggede ud over folk, var det som om de ikke var rigtigt i feststemning. Der stod nogle få helt vilde entusiaster helt forrest, ellers lignede det mere en stor forsamling pensionister på Kandis eller andet dansktop. Det hele skulle vise sig at blive meget bedere senere på aftenen, da folk var blevet mere fulde og havde fået varmen. Faktisk var Ian Van Dahl og DJ Encore meget gode, selvom de ikke havde det samme store udvalg i sange som nogen af de andre. Lyden til DJ Encore var heller ikke alt for god, Engelina's stemme lød meget overstyret, men ellers var musikken ubeklagelig og stemningen var ret god.
ANNONCE
Megadance
Der var nogen lidt strenge regler til Megadance, bl.a. måtte man ikke sidde på trappen eller gå udenfor, men det havde nok noget at gøre med, at de ikke kunne kontrollere hvad folk "tog" udenfor, og det er sådan set også forståeligt nok. Vi oplevede bl.a. en gut (okay han så da også rimelig suspekt ud) blive frontalt og brutalt, på bogstavelig vis, kylet ud af salen, hvorefter Security-folkene smed en anden lignende suspekt type, ud af en anden dør.

Ellers var det alt i alt totalt fedt - der var generalt god stemning, ikke så mange slagsmål og priserne rundt omkring i barene var faktisk meget rimelige så man kunne nemt have det sjovt uden at være millionær, men hvem vil også være millionær ?.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce