Connery

Medal of Honor

Prepare for your finest hour

4 ud af 6 stjerner
Siden det første Medal of Honor-spil kom tilbage i 1999, er der kommet utallige udvidelser og efterfølgere – nogle bedre end andre. Serien har mistet pusten i forhold til konkurrenter, som Call of Duty (og til dels Battlefield), men med Medal of Honor, forsøger EA at puste liv i gløderne.
ANNONCE
Billede: PlanetMedalofHonor - Medal of Honor Billede: PlanetMedalofHonor
Kampagnen tager sit udspring i 2002 og starten af krigen mod Afghanistan. Som spiller indtager du tre forskellige roller; Rabbit, Deuce og Dante Adams. Disse tre rolle er vidt forskellige og missionerne bærer præg af deres individuelle egenskaber. Eksempelvis er Deuce en ganske habil snigskytte, hvilket man får lov til at bevise flere gange. Handlingen udspiller sig i Afghanistan og man kan godt forstå, hvorfor de amerikanske styrker mister modet i kampen: Terrænet er mildt sagt ufremkommeligt!
ANNONCE
Billede: PlanetMedalofHonor - Medal of Honor Billede: PlanetMedalofHonor
Det er tydeligt at se, at Medal of Honor har ladet sig inspirere af Modern Warfare (Call of Duty). Køreture på ATV’er, ”cliffhanger” sekvenser i sneklædte bjerge og andre actionprægede sekvenser er klare referencer til CoD.

Spillet forsøger at være realistisk og EA har da også allieret sig med op til flere konsulenter fra det amerikanske militær, hvilket lykkes for det meste. Våbnene føles ægte, granater giver et dejligt brag og du kan ikke gå igennem en kugleregn uden at dø. Det giver et dejligt ”feel” til spillet, men er som sådan ikke nyskabende.
ANNONCE
Billede: PlanetMedalofHonor - Medal of Honor Billede: PlanetMedalofHonor
Plottet i spillet er, i mine øjne, usammenhængende og irrelevant for spillet. Historien er nærmest ikke eksisterende og indledningsvist var jeg usikker på, hvornår jeg spillede som Rabbit eller Deuce. Måske har jeg bare været uopmærksom, men det virkede ikke gennemarbejdet.

Multiplayerdelen er udviklet af DICE, der også stod for multiplayerdelen til Battlefield: Bad Company 2, hvorfor man skulle tro, der er lagt op til det helt store festfyrværkeri. Dog har jeg lidt svært ved at se, hvordan Medal of Honor skulle kunne tage tronen fra Battlefield og Call of Duty – især nu hvor Call of Duty: Black Ops lige er udkommet.

Som spiller kan du vælge mellem tre klasser (Sniper, Rifleman og Special Ops), hvor du så kan stige i levels og unlocke våben og items. Det fungerer okay, men der er intet nyt under solen, hvorfor MoH på ingen måde når op på siden af konkurrenterne. Det virker som DICE har skruet ned for ambitionerne og blot lavet en middelmådigt multiplayerdel, hvilket er lidt synd.
ANNONCE
Billede: PlanetMedalofHonor - Medal of Honor Billede: PlanetMedalofHonor
Grafik

Grafikken er flot uden at være prangende. Miljøet og omgivelserne virker realistiske og jeg erfarede ingen slowdowns. Ligeledes oplevede jeg ingen graverende grafikfejl. Dog er der ikke tale om et grafisk mesterværk, men spillet er bestemt i den bedre ende. Den testede udgave var til Playstation 3.

Lyd

Lyden er et punkt, der trækker op i det samlede regnskab. Lydene fra våbnene og køretøjer føles realistiske og det kilder lidt i maven, når man affyrer Deuces Barret M82 snigskytteriffel – det er ikke legetøj for børn!

Dom

Jeg må indrømme, jeg ikke havde de store forventninger til Medal of Honor, men blev positivt overrasket.

Singleplayerdelen er underholdende uden dog at nå Call of Duty’iske dimensioner (som i mine øjne satte standarden for FPS-genren) og multiplayerdelen fangede mig faktisk også. Dog ser jeg hurtigt interessen fordufte i og med Call of Duty: Black Ops havde release den 9. november – hertil er Medal of Honor højst sandsynligt ingen konkurrent.

Spillet har sine gode og dårlige sider, men skal du spendere 400-500,- på et FPS med en formidabel multiplayerdel, skal du bruge dem andetsteds. Spillet er underholdende for en stund og slår helt klart M.A.G., men det bærer præg af at være en del af en EA-serie: Udviklet for hurtigt uden entusiasme og ambition – det er ganske enkelt ikke gennemarbejdet og kælet for.

Karakter

Der gives karakter for henholdsvis gameplay, grafik, lyd og holdbarhed. Den samlede score er ikke en total af disse, men er anmelderens overordnede vurdering af spillet.
ANNONCE
Billede: PlanetMedalofHonor - Medal of Honor Billede: PlanetMedalofHonor
Vurdering
Gameplay: 4/6

Grafik: 4/6

Lyd: 5/6

Holdbarhed: 3/6

Samlet score: 4/6

Drengerøvsfaktor: 85%

Det var badass: Realistisk og varieret FPS, der differentierer sig fra CoD og så lyden.



Det var bad:
Virker til tider halvfærdigt - Kort singleplayerdel - Multiplayerdel kan ikke hamle op med BF: BC2 og CoD: MW2
ANNONCE
MoH extended trailer (HD)
I samarbejde med
Spilanmeldelsen bliver leveret i samarbejde med Gamescribe.dk, som står for at levere spil til vores anmelder. Med Gamescribe.dk kan du leje dine spil billigt på nettet. Du beholder spillet, til du er færdig med at spille. Derefter sender du spillet portofrit tilbage.

Når Gamescribe.dk modtager spillet retur, sender de dig et nyt. Det er en nem måde, at prøve mange forskellige spil, uden at investere for mange penge i dem selv. Der er desuden ingen bøder og gebyrer. Læs mere om Gamescribe.dk og oprettelse her

Bemærk: Anmeldelsens karakter er ikke nødvendigvis Gamescribe.dk's vurdering af spillet. Karakteren gives 100% uafhængigt af samarbejdet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce