Med gymnasierne i Les 2 Alpes i Uge 7
Connery var med gymnasierne i Les 2 Alpes i uge 7!
skribenter - i vores bedste alder til dato, opsat på en go' omgang snowboarding, ski, sprut og ikke mindst honeys! Vi havde for længst besluttet at busser er for tøsedrenge, og rigtige drenge-røve kører selv...- Vi blev klogere!
Forberedelserne!
Allerede en måneds tid i forvejen, begyndte de mindre forberedelser såsom reparationer på bilen, køb af
Kloge som vi var besluttede vi at køre med fælles benzin økonomi, hvilket på sin vis også er helt fint, men nogen havde glemt at nævne, at det var MIT kreditkort der skulle lægge ud for det hele. Det var hvad det nu engang var og vi nærmede os nu den længe ventede fredag d. 8 februar hvor vi skulle afsted.
Turen Derned
Gaaaaaab... 07.15, bilen var tæt pakket og vi var allerede på vej mod færgen mellem Rødby-Puttgarden. Det burde ikke være tilladt at stå så tidligt op, men tanken om de kolde Kronenburg, de forhåbentlig sneklædte pister og og de nice honeys der lå maksimalt et døgns tids bilkørsel væk, gjorde det i dagens anledning, lidt nemmere at stå op! Bilen var af ældre kaliber, men dog en turbo bil der fornyeligt havde fået skiftet motor, så man vågnede lidt efter lidt jo mere man trykkede på speederen. Shellgeostar havde stået for den nøje planlægning af ruten, både ud og hjem.
Eftersom det var industriferie, og derudover ferien hvori samtlige gymnasier og tog på skiferie, kunne vi ikke undgå at møde
Straks efter han var trådt ud af Folkevognen kom det fra ham:"Film lige det her." Hvorefter han begav sig ind i motorvejs restauranten, hvor han fuldstændig skrupelløst fortsatte direkte ind i det tyske friturekøkken og begyndte at lave mad. Her var man dog ikke så overbærende som den arme Rugbrøds ejer, så efter nogle korte tyske udbrud fra den tyske køkkenmatrone, blev han mere eller mindre brutalt tvangsfjernet af et par forbipasserende truckere, der ikke var særligt overbærende overfor den danske udgave af Jackass! Resten af turen forløb nogenlunde stille og fredeligt og eftersom vi kørte i bil og derfor kørte en del hurtigere end busserne, mødte vi ikke flere gymnasier før vi kom derned.
Efter utallige detours og kødannelser i lange baner kom vi endelig frem til vores destination kl. 9.34 lørdag morgen.
Les 2 Alpes Generelt
Til vores held faldt der dagen inden vores ankomst, 30cm sne ovenpå de i forvejen lidt over 100cm på toppen og 60cm i dalen. Derfor var skiløbet og for mit vedkommende snowboardløbet tæt på at være i top det meste af ugen. Den evige fight mellem skiløbere og snowboardere, var efterhånden ved at være mere ligelig, da Les 2 Alpes er et af de steder der har de største Boardparker, hvilket resulterede i at antallet af boardere forbløffende stort!
Så kan de lære det,"...One board, one way!"
Forberedelserne!
Allerede en måneds tid i forvejen, begyndte de mindre forberedelser såsom reparationer på bilen, køb af
Kloge som vi var besluttede vi at køre med fælles benzin økonomi, hvilket på sin vis også er helt fint, men nogen havde glemt at nævne, at det var MIT kreditkort der skulle lægge ud for det hele. Det var hvad det nu engang var og vi nærmede os nu den længe ventede fredag d. 8 februar hvor vi skulle afsted.
Turen Derned
Gaaaaaab... 07.15, bilen var tæt pakket og vi var allerede på vej mod færgen mellem Rødby-Puttgarden. Det burde ikke være tilladt at stå så tidligt op, men tanken om de kolde Kronenburg, de forhåbentlig sneklædte pister og og de nice honeys der lå maksimalt et døgns tids bilkørsel væk, gjorde det i dagens anledning, lidt nemmere at stå op! Bilen var af ældre kaliber, men dog en turbo bil der fornyeligt havde fået skiftet motor, så man vågnede lidt efter lidt jo mere man trykkede på speederen. Shellgeostar havde stået for den nøje planlægning af ruten, både ud og hjem.
Eftersom det var industriferie, og derudover ferien hvori samtlige gymnasier og tog på skiferie, kunne vi ikke undgå at møde
Straks efter han var trådt ud af Folkevognen kom det fra ham:"Film lige det her." Hvorefter han begav sig ind i motorvejs restauranten, hvor han fuldstændig skrupelløst fortsatte direkte ind i det tyske friturekøkken og begyndte at lave mad. Her var man dog ikke så overbærende som den arme Rugbrøds ejer, så efter nogle korte tyske udbrud fra den tyske køkkenmatrone, blev han mere eller mindre brutalt tvangsfjernet af et par forbipasserende truckere, der ikke var særligt overbærende overfor den danske udgave af Jackass! Resten af turen forløb nogenlunde stille og fredeligt og eftersom vi kørte i bil og derfor kørte en del hurtigere end busserne, mødte vi ikke flere gymnasier før vi kom derned.
Efter utallige detours og kødannelser i lange baner kom vi endelig frem til vores destination kl. 9.34 lørdag morgen.
Les 2 Alpes Generelt
Til vores held faldt der dagen inden vores ankomst, 30cm sne ovenpå de i forvejen lidt over 100cm på toppen og 60cm i dalen. Derfor var skiløbet og for mit vedkommende snowboardløbet tæt på at være i top det meste af ugen. Den evige fight mellem skiløbere og snowboardere, var efterhånden ved at være mere ligelig, da Les 2 Alpes er et af de steder der har de største Boardparker, hvilket resulterede i at antallet af boardere forbløffende stort!
Så kan de lære det,"...One board, one way!"
Det største minus ved skiløbet var kapaciteten af pisterne, absolut ikke var ækvivalent med kapaciteten af selve byen, hvilket resulterede i at pisterne var tæt på ligeså befærdede som Strøget var under januar udsalget.
Vores afterskisted ved navn O'Brians var nok det sted der var fedest i hele byen... stortset. Stemningen var som minimum i top, og på en god dag, ikke til at sammenligne. Desværre var der for lidt plads og samtidig lukkede stedet klokken to, så det var kun lige nok til at få gang i dansemusklerne og få varmet den farmaceutiske tolerance lidt op. Hvad værre var; det diskotek som Sne & Snö havde lejet sig ind på, var omtrent lige så stemningsforladt som Peter Brixtofte efter afsløringen af hans mandatsvig. Derudover stod der et par hjerneskadede franske gorilla'er der skulle forestille at være diskotekets dørmænd i døren. Ikke nok med at den stemningfyldte og svagt berusede diskotekskø blev dysset ned på, hvad nogen ville kalde fransk når det er værst, hvilket i dette tilfælde var med tåregastrusler, og for dem der ikke fik det første gang: "Tåregastrusler". Derudover var der en yderst frygtindgydende skikkelse af hunkøn der åbenbart havde opført sig så truende overfor det ene af de her mentalt forstyrrede brød, at hun blev kastet på hovedet først ud over gelænderet på trappen og to meter ned. Virkelig ædelt hvis du spørger mig; han må VIRKELIG have følt sig truet! Ikke nok med det; da den tilskadekomnes kæreste forsøgte at hente hendes jakke mente dørmanden at når man har sagt A må man også sige B, så kæresten fik med det samme én på lampen, og så var linjen ligesom lagt. Af samme grund var dette et diskotek jeg kun besøgte i yderste nødstilfælde.
Byen var kedeligt nok indrettet lidt som et kosteskaft. Ymådelig tynd, men ufatteligt lang, hvilket resulterede i at distancen der skulle tilbagelægges, hvis man skulle besøge alle gymnasierne, snildt blev til en rask gåtur på en halv time til tre kvarter... ned ad bakke velogmærket. Og hvad værre var, diskotekerne lå placeret på samme måde!
Det mest stemningsfyldte diskotek jeg/vi stødte på, glemte jeg i min fuldskab at få navnet på. Men det var et sted vi - de to Connery skribenter - kom ind på ved et tilfælde, pudsigt nok var det den Bad Taste Party den aften... eller også hedder det bare fastelavn. Stedet var udelukkende fyldt med hamrende berusede hollændere, der havde sat sig for at aftenen skulle være alt andet end kedelig. Fulde som vi var styrede vi direkte mod dansegulvet, hvor folk stod og dansede løs på mærkelig vis, som et andet aerobic hold. Det gik kort efter op for os at de alle sammen kunne samtlige danse til den hollandske folkemusik som DJ"en bragede ud af højtalerne. Vi begyndte bare at bevæge os på samme mærkelige måde som alle andre på diskoteket, og pludselig var stemningen fuldsændigt oppe og ringe!
Nå, men udover det var der da også lidt andet godt at tilføje! De kolde Kronebourg og pigerne var absolut ikke til at klage over; vi ville gerne have bragt beviser på selv samme, men træt som jeg var da vi begav os afsted, glemte jeg mit digitalkamera i farten, damn it! Men jeg synes ikke I skulle snydes sååå...
Vores afterskisted ved navn O'Brians var nok det sted der var fedest i hele byen... stortset. Stemningen var som minimum i top, og på en god dag, ikke til at sammenligne. Desværre var der for lidt plads og samtidig lukkede stedet klokken to, så det var kun lige nok til at få gang i dansemusklerne og få varmet den farmaceutiske tolerance lidt op. Hvad værre var; det diskotek som Sne & Snö havde lejet sig ind på, var omtrent lige så stemningsforladt som Peter Brixtofte efter afsløringen af hans mandatsvig. Derudover stod der et par hjerneskadede franske gorilla'er der skulle forestille at være diskotekets dørmænd i døren. Ikke nok med at den stemningfyldte og svagt berusede diskotekskø blev dysset ned på, hvad nogen ville kalde fransk når det er værst, hvilket i dette tilfælde var med tåregastrusler, og for dem der ikke fik det første gang: "Tåregastrusler". Derudover var der en yderst frygtindgydende skikkelse af hunkøn der åbenbart havde opført sig så truende overfor det ene af de her mentalt forstyrrede brød, at hun blev kastet på hovedet først ud over gelænderet på trappen og to meter ned. Virkelig ædelt hvis du spørger mig; han må VIRKELIG have følt sig truet! Ikke nok med det; da den tilskadekomnes kæreste forsøgte at hente hendes jakke mente dørmanden at når man har sagt A må man også sige B, så kæresten fik med det samme én på lampen, og så var linjen ligesom lagt. Af samme grund var dette et diskotek jeg kun besøgte i yderste nødstilfælde.
Byen var kedeligt nok indrettet lidt som et kosteskaft. Ymådelig tynd, men ufatteligt lang, hvilket resulterede i at distancen der skulle tilbagelægges, hvis man skulle besøge alle gymnasierne, snildt blev til en rask gåtur på en halv time til tre kvarter... ned ad bakke velogmærket. Og hvad værre var, diskotekerne lå placeret på samme måde!
Det mest stemningsfyldte diskotek jeg/vi stødte på, glemte jeg i min fuldskab at få navnet på. Men det var et sted vi - de to Connery skribenter - kom ind på ved et tilfælde, pudsigt nok var det den Bad Taste Party den aften... eller også hedder det bare fastelavn. Stedet var udelukkende fyldt med hamrende berusede hollændere, der havde sat sig for at aftenen skulle være alt andet end kedelig. Fulde som vi var styrede vi direkte mod dansegulvet, hvor folk stod og dansede løs på mærkelig vis, som et andet aerobic hold. Det gik kort efter op for os at de alle sammen kunne samtlige danse til den hollandske folkemusik som DJ"en bragede ud af højtalerne. Vi begyndte bare at bevæge os på samme mærkelige måde som alle andre på diskoteket, og pludselig var stemningen fuldsændigt oppe og ringe!
Nå, men udover det var der da også lidt andet godt at tilføje! De kolde Kronebourg og pigerne var absolut ikke til at klage over; vi ville gerne have bragt beviser på selv samme, men træt som jeg var da vi begav os afsted, glemte jeg mit digitalkamera i farten, damn it! Men jeg synes ikke I skulle snydes sååå...
Som på enhver go' skiferie var der et hav af arrangementer, og for at fejre at Frankrig var gået over til Euro'en, syntes vores højtelskede rejse selskab med samme navn som det hvide stads der ligger på pisterne gange 2, at priserne skulle sættes i vejret. Ja det lyder jo så billigt at sige at noget koster en tyver når man taler om Euro, right!? Picnic'en var det eneste af arrangementerne der var nogenlunde i pris, bortset fra at stemningen og intensiteten var ligeså sprudlende som kulsyren i en daggammel dåsecola, så efter en times tid ved dette "forrygende" arrangement, besluttede vi os for endnu engang at hit'e the slopes!
Hjemturen
Af ømtålelige årsager endte vi allerede meget tidligt op med kun at være de to Conneryskribenter tilbage i vores lejlighed, og vi stod på fjerde dagen dermed også uden hjemtransport. Til at starte med fattede guiderne ligeså lidt af problemet, som de førnævnte dørmænd havde kundetekke, da deres eneste kommentar var:"øhh, ehhm, hmm, ja det må I lige finde ud af!?" Samitidig med at guiden mest af alt lignede ET stort spørgsmålstegn. Senere på ugen gik det imidlertid op for en af guiderne at vi rent faktisk stod uden transport og han vendte så tilbage en dags tid senere og fortalte at vi kunne da sagtens køre med Sne & Snö hjem; for 125 euro. Okay fair nok, det er hvad der svarer til cirka 500 bops til hver, det var da lige til at overleve, indtil den selv samme guide troppede op i vores lejlighed et par timer senere og bad om 250 euro! Ja tak hej! Så var det at vi begyndte at spekulere; godt nok havde vi drukket en del i løbet af ugen, men så galt kunne vi dog ikke regne. Taget i r**** var vores første konklusion, Sne & Snö havde solgt os to pladser der i forvejen var betalt for samt charget os mere end hvad det ville have kostet at købe transporten hjemmefra, smooth move! Rabatten vi fik for at køre i egen bil derned lød på 800 kroner pro persona, og vi regnede ud, at det vi skulle betale for busturen hjem kostede hvad der i danske kroner svarer til 930 kroner pr person!
I forbindelse med hjemtransporten, vil jeg derimod gerne udbringe en tak til den person der ved et uheld, i sin brandert kom til at lade vandet ud over sin altan og ved samme lejlighed ramme en intetanende forbipasserende gendarm; i hovedet! Han gjorde det muligt for begge Connery skribenter at komme sikkert hjem til Danmark!
Turen Generelt
Turen og stemningen generelt var super fed, dels fordi der hele tiden var gang i den og dels fordi der altid var noget at lave, en bajer der kunne drikkes, en pist der kunne charges etc. Desværre formåede guiderne og deres selvdestruktive planlægning af arrangementerne at ødelægge både stemning og helhedsindtryk. Dertil kom så at Sne & Snö chargede den vildeste overpris for at køre nogle af deres egne kunder hjem igen hvilket ikke var det fedeste move til dato.
Af ømtålelige årsager endte vi allerede meget tidligt op med kun at være de to Conneryskribenter tilbage i vores lejlighed, og vi stod på fjerde dagen dermed også uden hjemtransport. Til at starte med fattede guiderne ligeså lidt af problemet, som de førnævnte dørmænd havde kundetekke, da deres eneste kommentar var:"øhh, ehhm, hmm, ja det må I lige finde ud af!?" Samitidig med at guiden mest af alt lignede ET stort spørgsmålstegn. Senere på ugen gik det imidlertid op for en af guiderne at vi rent faktisk stod uden transport og han vendte så tilbage en dags tid senere og fortalte at vi kunne da sagtens køre med Sne & Snö hjem; for 125 euro. Okay fair nok, det er hvad der svarer til cirka 500 bops til hver, det var da lige til at overleve, indtil den selv samme guide troppede op i vores lejlighed et par timer senere og bad om 250 euro! Ja tak hej! Så var det at vi begyndte at spekulere; godt nok havde vi drukket en del i løbet af ugen, men så galt kunne vi dog ikke regne. Taget i r**** var vores første konklusion, Sne & Snö havde solgt os to pladser der i forvejen var betalt for samt charget os mere end hvad det ville have kostet at købe transporten hjemmefra, smooth move! Rabatten vi fik for at køre i egen bil derned lød på 800 kroner pro persona, og vi regnede ud, at det vi skulle betale for busturen hjem kostede hvad der i danske kroner svarer til 930 kroner pr person!
I forbindelse med hjemtransporten, vil jeg derimod gerne udbringe en tak til den person der ved et uheld, i sin brandert kom til at lade vandet ud over sin altan og ved samme lejlighed ramme en intetanende forbipasserende gendarm; i hovedet! Han gjorde det muligt for begge Connery skribenter at komme sikkert hjem til Danmark!
Turen Generelt
Turen og stemningen generelt var super fed, dels fordi der hele tiden var gang i den og dels fordi der altid var noget at lave, en bajer der kunne drikkes, en pist der kunne charges etc. Desværre formåede guiderne og deres selvdestruktive planlægning af arrangementerne at ødelægge både stemning og helhedsindtryk. Dertil kom så at Sne & Snö chargede den vildeste overpris for at køre nogle af deres egne kunder hjem igen hvilket ikke var det fedeste move til dato.
