Film

MCU tilbage på rette spor? Marvel henter Russo-brødrene til at lave Avengers 5 og 6

Tunge drenge på spil til at få MCU-hypen tilbage.

MCU tilbage på rette spor? Marvel henter Russo-brødrene til at lave Avengers 5 og 6
Foto: Deposit Photos/ChinaImages
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 18. juli 2024

Marvel står lidt ved en skillevej disse dage – hypen omkring MCU er drastisk faldet, siden vi fik afslutningen på Infinity-sagaen i Avengers: Endgame.

Med et par sporadiske bangers såsom Spider-Man: No Way Home og Guardians of the Galaxy vol. 3, har der over hele linjen været en nedadgående kvalitet og popularitet ved billetlugerne.

Det hjælper så heller ikke, at den helt store kommende skurk, Kang The Conqueror, nu skal skrives ud af MCU, fordi skuespiller Jonathan Majors blev dømt for vold.

Men nu kan det måske være, at Marvel-skibet bliver sejlet i den rigtige retning.

Det ser nemlig ud til, at de henter de tunge drenge ind igen for at få Avengers-filmene til at spille.

Brødrene Joe og Anthony Russo præsterede både Captain America: Winter Soldier og Civil War, samt Avengers: Infinity War og Endgame.

Og ifølge kilder er de nu i dialog om at være tovholder på Avengers 5 og 6. 

Det bliver spændende at se, hvad de finder på – Avengers 5 hed indtil for nyligt Avengers: The Kang Dynasty.

Men nu bliver den store baddie skiftet ud – hvad det betyder, vil fremtiden vise.

Stay tuned!

Michael Keatons originale Batsuit fra Batman Returns er sat til salg – men prisen er allerede på Bruce Wayne-niveau

Læs også: Michael Keatons originale Batsuit fra Batman Returns er sat til salg – men prisen er allerede på Bruce Wayne-niveau

10 filmklassikere, der rammer anderledes som voksen

Læs også: 10 filmklassikere, der rammer anderledes som voksen