Connery

McLaren 720S: Taget er skåret af den lækre hypercar

0 til 100 på 2.9 sekunder!

McLaren har et par gode nyheder at byde på i denne uge. Foruden samarbejdet med OnePlus, der i dag manifesterede sig i OnePlus 6T McLaren Edition, har de også netop annonceret Spider-modellen af deres vilde McLaren 720. 

McLAren 720S Spider

Den nye McLaren 720S Spider er en voldsom cool Hypercar. 

Med store mængder af kulfiber i konstruktionen, kan den nye vogn holde sig en vægt på blot 1332 kilo - og det er med udfoldeligt hard-top tag in mente. Det giver den 88 kilo i fordel på nærmeste konkurrent. 

McLaren selv bruger en del tid, på at forklare om det lækre patenterede kulfiber-tag, der er elektrisk, automatiseret og med 11 sekunder, et af de hurtigste i supercar-klassen. Og det er fint nok. 

Her på redaktionen bider vi til gengæld mærke i, at den 4.0 liter store twin-turbo V8'er skubber 720 hestekræfter og et 770 Nm omdrejningsmoment til jorden, med et vægtforhold der lyder på 540 hestekræfter/ton. 

Det gær McLaren 720S Spider i stand til at rykke fra 0 - 100 km/t på 2.9 sekunder, mens 0-200 km/t opnåes på 7.9 sekunder. 

Dog skal man lige bide mærke i, at den regulære max-hastighed lyder på 341 km/t, og at den altså ikke kan opnåes, hvis taget er slået ned. Nej. Hvis man er typen, der vil trille afsted med lidt vind i håret, så må man nøjes med en max-hastighed på 325 km/t... 

McLaren 720S Spider starter ved engelske priser, fra 237.00 britiske pund, og leveringer påbegyndes i marts 2019. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce