Connery

Mazda MX-5 lander i opdateret version med stærkere motor, til efteråret

Den elskede roadster bliver vildere

Mazda introducerer om kort tid en opdateret version af verdens mest solgte roadster.

Den umiddelbare køreglæde er stadig i højsædet, og designet er stort set uændret.

Ændringer finder man derimod i motorrummet, hvor både 1.5- og 2.0-liters motoren blandt andet har fået ændret forbrændingskamrene og indsprøjtningssystemet for at forbedre effektiviteten. Begge motorer har fået øget drejningsmomentet, reagerer endnu hurtigere på bevægelser af speederen og lever op til kravene i den nye udstødningsnorm Euro 6d Temp.

Den største forandring er dog sket med 2.0-liters motoren, der nu tager flere omdrejninger (op til 7.500 omdr./min) og har fået hævet ydelsen fra 160 hk til 184 hk. Det bringer accelerationstiden fra 0-100 km/t ned på bare 6,5 sekunder. Samtidig har den fået en endnu mere sportslig motorlyd.

Set udefra er eneste ændring, at både 16” og 17” aluminiumsfælgene har fået en mørkere farvetone. Stofkalechen er som udgangspunkt sort, som det også har været tilfældet hidtil, men det bliver fremover muligt at vælge en brun stofkaleche til MX-5 2.0 med Sport-pakke.

Mazda MX-5 er Danmarks suverænt mest solgte sportsvogn. I 2017 blev der indregistreret 211 eksemplarer, hvilket var en ny rekord for MX-5 i Danmark. I 2018 er der indtil nu* indregistreret 98 eksemplarer. MX-5 fås både med stofkaleche og som RF (Retractable Fastback) med foldbar hardtop.

Priserne for den opdaterede MX-5 begynder ved 299.997 kr. med 1.5-liters motor og 369.997 kr. med den nye og stærkere 2.0-liters motor.

Kilde: Mazda Danmark

ANNONCE
Del
Om forfatteren
 Mikkel M. Vermeulen Mikkel M. Vermeulen

Følg på:
Facebook
Instagram

Hvis du læser dette, skal du bare vide at jeg sætter mega pris på din støtte. Jeg har knoklet uafbrudt på at videreudvikle Connerys univers de sidste 6 år, og jeg lover at det kun bliver bedre. 

Altid frisk på en øl og en god historie. 

Kontakt: mmv@connery.dk

 

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt