Matthew McConaughey – fra flødebolle til verdensstjerne

Det er en sand fornøjelse at opleve en skuespillers udvikling gennem sin karriere på både godt og ondt. Alt fra barnestjerners turbulente karrierer til rehabiliterede stjernecomebacks - men det er sjældent, man ser så stor en udvkling, som det vi oplevede med Matthew McConaughey i 2011. Denne udvikling indeholdte hverken stofmisbrug, personlige kriser eller andre negative påvirkninger, men i stedet et komplet skift på karrierestien. 

Baggrund og opvækst

Matthew McConaughey kom til verden i 1969 som den yngste af tre drenge i familien. Hans mor har været børnehavelærer og er nu en anerkendt forfatter, mens hans afdøde far arbejdede i olierørsbranchen og spillede amerikansk fodbold i klubben Houston Cougars. McConaugheys familie har både skotske, engelske, irske, svenske og tyske rødder.

I barndommen boede McConaughey i forskellige byer i staten Texas, og skolemæssigt gik han både i skole i hjemlige omgivelser såvel som et år som udvekslingsstudent i Australien. Han havde i første omgang sat næsen op efter at være en advokat, og begyndte på University of Texas med fokus på kommunikation i 1989. I hans universitetsuddannelse fik han derimod sin bachelor i ’radio-tv-film’, hvilket inspirerede ham til at søge mod en mere skuespillerorienteret levevis. 

McConaugheys spæde filmår

McConaughey prøvede kræfter med sin skuespillerkarriere allerede i 1991, hvor hans første officielle ’rolle’ bestod af at speake på en tv-reklame for lokalavisen The Austin American-Statesman. Efter flere forskellige reklamejobs fik folk omkring i Texas øjnene op for ham, og inden længe fik han sin første gennembrudsrolle i Richard Linklaters film, Dazed and Confused i 1993. Denne film hører inde under betegnelsen ’coming of age’-film, da filmen blev et fundamentalt springbræt for visse skuespillere, der med årenes løb blev store stjerner – heraf kan nævnes bl.a. Milla Jovovich, Ben Affleck, Cole Hauser og selvfølgelig, Matthew McConaughey. Her fik McConaughey skabt sin velkendte catchphrase ’alright, alright, alright’, som desuden blev gentaget under hans takketale til Oscar-showet i 2014.

 De efterfølgende år medvirkende McConaughey i en række middelmådige produktioner såsom Angels in the Outfield (1994) og Boys on the Side (1995) – og ikke mindst den horrible B-films gyser-sequel The Return of the Texas Chainsaw Massacre: The Next Generation fra 1994. Hvis du allerede er hoppet af ved den ildevarslende titel, så har du taget et vigtigt valg i dit liv. Hvad der lige skete for Renee Zellweger og Matthew McConaughey i denne film, tør ingen spå om, men med en solid score på 3.0 på IMDB.com, er den ligeså god, som den lyder. 

På vej op i de højere luftlag

Filmvalg som den nævnte gyser kunne nemt føre karrieren ned af en uhyggelig sti, men McConaughey stilede stadigvæk efter toppen. Efter en medvirken i musikvideoen Walkaway Joe og en mindre plads i serien Unsolved Mysteries fik han endelig et større gennembrud med filmen A Time to Kill i 1996, hvor han spillede advokaten Jake Brigance. I slutningen af 90’erne havde McConaughey lidt flere muligheder at vælge i mellem og fik hovedrollen i op til flere film såsom Amistad (1997) The Newton Boys (1998). Herefter fik hans karriere et lidt mindre populært look hos filmkritikere, men derimod en kæmpe klapsalve fra savlende kvindeseere.

Flødebolle-æraen

I de tidlige år af 00’erne blev McConaughey synonym med romantiske komedier, da han bl.a. startede ud med at medvirke i film såsom Jennifer Lopez-dramaet The Wedding Planner (2001) og How to Lose a Guy in 10 Days (2003) med Kate Hudson. Begge film blev et kæmpehit i box-office, og man skulle da lige være et skarn, hvis man ikke lige lurede med et par minutter, når den ruller over skærmen på en kedelig søndag aften – men skuespilmæssigt var der ikke meget at råbe hurra for. 

Han prøvede også kræfter med sci-fi-genren i filmen Reign of Fire i 2002 med Christian Bale ved sin side, men det spillede ikke helt rigtigt sammen. McConaughey havde dog heldigvis lidt tid til andre projekter i mellemtiden såsom Bill Paxtons instruktørdebut Frailty i 2001 og rollen som Al Pacinos højre hånd i sportsdramaet Two for the Money (2005). 

Flødebolle-looket var dog på sit højeste i midten i 00’erne, da han blev kåret som ’Sexiest Man Alive’ af People’s Magazine i 2005. Dette var også året, hvor den store skuffelse Sahara dukkede op på markedet. På papir lød filmen til at være et spændende eventyrdrama med flødekongen og Penelope Cruz, men mod forventningerne blev den et kæmpeflop - og McConaughey havde ellers brugt tid på at sejle ned langs Amazonfloden og trekke til Mali for at promovere filmens release.

Flødebolle-attituden fortsatte i hans medvirken i filmen Failure to Launch i 2006, hvor han for alvor havde skruet charmen på for at lokke pigerne ind i biografen og desuden holde hesten – sorry, Sarah Jessica Parker, beskæftiget under optagelserne. I 2009 peakede flødebolle-æraen med jule-kærlighedskomedien Ghosts of Girlfriends Past og i 2011 sprang han ind i rollen som Ben Stillers kække assistent i Tropic Thunder, men hans status var stadigvæk på et niveau, som man kun forbandt med letfordøjelige kærlighedsfilm.

- Værd at nævne er dog bromancen i Surfer, Dude fra 2008, hvor man på trods af den dårlige handling ser kemien mellem real-life-vennerne McConaughey og Woody Harrelson – en kemi man senere i karrieren får ufattelig stor glæde af!

Karriereudvklingen

McConaughey begyndte at indse, at hans ensporede karrieresti ikke åbnede op for mange andre muligheder i fremtiden og beskriver sin overgangsperiode som følgende:

I got to feeling like, for a few years, I was doing something that I liked to do with romantic and action comedies. But believe me; I noticed there were other things that were not coming in. And if they were coming in, it was in an independent form with a much smaller paycheck, and nobody really wanting to get behind them ... But I knew I could say no to the things I'd been doing. In saying no to those things, I knew work was going to dry up for a while ... Year and a half, still nothing. At two years, all of a sudden, in my opinion, I became a new good idea for some good directors.

Med dette skift skete der efter nogle år uden for rampelyset endelig noget nyt i hans karriere. McConaughey dukkede op i den lille, oversete perle The Lincoln Lawyer i 2011, hvor man virkelig kan se, at han står på en skillevej mellem sin fortidige karriere og kommende karriere – hans præstation er en blanding af en kæk karlesmart advokat med dystre undertoner, og man får pludselig øjnene op for hans mere professionelle evner. Derefter prøvede McConaughey kræfter med krimigenren i Killer Joe, som dog blev en middelsucces, og dramaet i den lavmælte The Paperboy (2012) – han fik dog ret stor succes med sin texas-accent i filmen Bernie i 2011. 

Da han dukkede op i mandestripper-filmen Magic Mike i 2012, blev man lidt nervøs for, at McConaughey havde fået kolde fødder og vendt tilbage til flødebolle-attituden, men han formåede at levere et godt stykke underholdning til filmen som den kække boss med sydstatsaccent – og så var der også lidt guf til damerne. I 2012 kom hans absolutte ’ny-karriere’-debut på banen i filmen Mud, hvor han har formået at integrere sin sydstatsattitude og accent med en mørk, betagende og utrolig fascinerende karakteropbygning i den ret så interessante handlingshistorie. 

Herefter peaker hans karriere gang på gang. Han fik sin første og desuden velfortjente Oscar-statuette for bedste mandlige hovedrolle i Dallas Buyers Club i 2013, hvor han virkelig er gået all-in på de emotionelle aspekter af en god skuespiller og desuden forvandlet sig til en ukendelig skikkelse på den fysiske front. Han har skiftet sit muskuløse, surferflødebolle-udseende ud med et skærende realistisk menneskeportræt og han har virkelig bevist, at han rummer mere en bare six-pack og lyse lokker. Kæmperos til denne fantastiske præstation og ikke mindst hans efterfølgende mini-rolle som den dygtige Wall Street-mand i Wolf of Wall Street i 2013. 

En af mine helt store favoritter er uden tvivl hans præstation i HBO-serien True Detective, hvor han vælter indover skærmen med sit mørkeste, mest intense og medrivende præstation nogen-fucking-sinde! Han vælter sendefladen sammen med sin bro Harrelson, og serien gnubber albuer med de helt store drenge såsom Breaking Bad.

Der skal uden tvivl også gives stor ros til Interstellar, som lige nu blæser i gennem biograferne, da han virkelig, virkelig har ramt den absolutte bedste tid i sin karriere, og formår at bygge et gåsehudsfremkaldende følelsesregister på sin rolle som astronauten Cooper. Flere scener fra filmen sidder stadigvæk brændt fast på nethinden.

McConaughey har virkelig bevist sit værd på blot 3-4 år og det er vanvittigt kort tid. Fra Lincoln Lawyer i 2011 til Interstellar i 2014 er hans karriere rejst mod skyerne og vi kan kun glæde os til at se, hvad fremtiden har at bringe for denne sprudlende stjerne.

Hvilken af McConaugheys film er din favorit?