Connery

Marwan er ude med ny uofficiel single: En kommentar til bandekonflikterne

Hør singlen 'Ghetto' her

Den inkarnerede Aarhus V-rapper Marwan udsender onsdag d. 11. april det uofficielle nummer ’Ghetto’ som kommentar til den ophedede bandekonflikt, der bl.a. hersker i den østjyske by - desuden kan lytterne begynde at glæde sig til mere ny musik fra den rappende sværvægter.

’Ghetto’ har været på tegnebrættet i længere tid, men i takt med den eskalerede samfundsproblemstilling med bandekonflikten som ulmer netop nu, har nummeret aldrig været mere relevant - Marwan tager skeen i egen hånd og vender tingene på vrangen når han peger på ”os”: ”Sangen handler om ghettoen og om hvor meget vi som nydanskere kan fucke ting op for os selv og andre som ikke har noget med dette at gøre. Det er nemt at pege fingre ad politikerne. Her peger jeg fingrene mod os selv.”

Den dansk-palæstinensiske Marwan kom til Danmark som 10-årig og er opvokset i Aarhus V - med udgivelser som ’P.E.R.K.E.R.’, ’Mennesker’, ’Marwan’, ’Partisaner’ og senest albummet ’Blå’ fra 2017 har Marwan positioneret sig som en af dansk hiphops vigtige talsmænd, der siden år 2000 har serveret spydige rim og politiske stikpiller, når han italesætter udfordringer og realiteter på gadeplan - både nationalt og internationalt.

ANNONCE
MARWAN - Ghetto
Del

Seneste nyt

Annonce