Connery

Marvel producer bekræfter: Captain Marvel bliver den stærkeste superhelt til dato

Brie Larson får nogle ret onde superheltekræfter!

Infinity War tager æresrunden i biograferne for tiden, og mange er nok ret spændte på at se, hvad der skal ske i Avengers 4, som rammer i 2019.

I mellemtiden har vi dog stadig 2 Marvel-film, som kommer på plakaten - den første er Ant-Man 2 til juli (Se den nye trailer her), som vi har det lidt sådan 'meh' med.

Men så kommer Captain Marvel til marts 2019, og her begynder tingene at spidse til.

Det har nemlig noget at gøre med Infinity War - læs her "Det betød end-credit-scenen i Infinity War", hvis du har set Infinity War, og ellers hold dig væk fra spoilers!

Brie Larson har fået æren af at portrættere Carol Danvers aka. Captain Marvel i en origin-film tilbage i 1990'erne, hvor vi ser Nick Fury i ung udgave.

Filmen begyndte optagelserne for nogle få dage siden, så detaljerne er stadig sparsomme.

Vi ved dog nu, at Captain Marvel bliver den mest magtfulde superhelt vi endnu har set!

Marvel Studio-præsidenten Kevin Feige har udtalt følgende:

"It's very important to us that all of our heroes do not become silhouette-perfect cutout icons. All of the Marvel characters have flaws to them, all of them have a deep humanity to them. With Captain Marvel, she is as powerful a character as we've ever put in a movie. Her powers are off the charts, and when she's introduced, she will be by far the strongest character we've ever had. It's important, then, to counterbalance that with someone who feels real."

Heldigvis lægger de også vægt på, at det ikke bare bliver en superhelt, som så kan komme og smadre alt og redde dagen - hun skal også have sin menneskelige og relaterbare side på plads:

"She needs to have a humanity to tap into, and Brie can do that."
 
Det bliver spændende at se, hvilken betydning hun får for Marvel-universet og Avengers!
ANNONCE
Del

Seneste nyt