Connery

Marvel har endegyldigt smidt Jonathan Majors på porten efter retssag

Majors er kendt skyldig i overgreb og ude som Kang.

Jonathan Majors er i går blevet kendt skyldig i chikane og vold i en retssag mod en ekskæreste, og hans fremtid i MCU og generelt i Hollywood har indtil nu hængt i en tynd tråd, mens retssagen blev stablet på benene.

Nu er tråden endegyldigt klippet og Marvel har smidt deres Kang på porten, fortæller THR.

Den 34-årige skuespiller var linet op til at spille MCUs næste store skurk, Kang the Conqueror, og medvirkede i den 31. MCU-film "Ant-Man and the Wasp: Quantumania" tidligere i år samt serien Loki.

Planen var, at han skulle fortsætte rollen i "Avengers: The Kang Dynasty" — som nu kun bliver omtalt som "Avengers 5" — med udgivelse den 1. maj 2026.

Og nu vides det ikke, om Marvel recaster eller køre en ny baddie i stilling. Heldigvis har de fået Michael Waldron, som skrev Loki-serien, til at assistere med en omskrivning af manuskriptet. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce