Connery

Martin Scorsese opfordrer folk til at bekæmpe superheltefilm

Hollywood-veteranen er rigtig træt af tegneserie-filmatiseringer..

Martin Scorsese har i længere tid ikke været bleg for at ytre sit mere eller mindre hadske forhold til moderne superheltefilm.

I et nyligt interview med GQ går han også så langt som at opfordre folk til at kæmpe mod superheltefilm.

Han er nervøs for, at næste generation af filmskabere bliver snæversynede og kun tænker, at det er den taktstok, der gælder i branchen:

"Faren er, hvad det (superheltefilmene, red.) gør ved vores kultur. Der kommer til at være generationer, som tænker, at det er sådan film laves."

Hvortil han tilføjer:

"Det betyder, at vi skal bekæmpe dem. Det skal kæmpes væk helt ned til rødderne. Og det skal komme fra filmskaberne selv. Gå ud og genopfind. Lad være med at brokke dig over det. Vi skal redde filmen."

Der er delte meninger om, hvorvidt superheltefilm dominerer og dikterer - hvad er din holdning?

ANNONCE
Del

Seneste nyt