Connery

Martin Scorsese og DiCaprios nye film bliver efter sigende 4 timer lang

Så er det på med popcorn-rygsækken!

Leonardo DiCaprio og Martin Scorsese er for alvor i gang med at teame op på endnu en storfilm.

Skulle det være gået din næse forbi, så er det filmen Killers of the Flower Moon, som er baseret på David Granns bedst sælgende bog af samme navn. 

Filmen og bogen udspiller sig i 1920'ernes Oklahoma, hvor en seriemorder går målrettet efter indfødte amerikanere - her følger vi også de brutale mord i lyset af FBIs undersøgelse af hele sagen.

Det forlyder nu, at det ikke bare bliver en storfilm baseret på rollelisten - det bliver en lang omgang!

Ifølge Variety kan vi glæde os til at sidde næsten fire timer i biffen for at se Killers of the Flower Moon. 

Det kommer dog ikke helt som en overraskelse, når man tænker på, at Wolf of Wall Street varede 3 timer og The Irishman sneg sig op på 3 timer og 29 minutter.

Killers of the Flower Moon har endnu ikke bekræftet nogen premieredato - stay tuned!

ANNONCE
Del

Seneste nyt