Connery

Mangler du hukommelse? Sådan vælger du RAM

Hvor meget hukommelse skal man egentlig bruge til en gamer-maskine i 2023?

Denne artikel er en del af vores Byg din egen desktop PC guide. Præsenteres i samarbejde med Føniks Computer

RAM aka Hukommelse

RAM har ikke så mange kælenavne, men det er også hvad folk kalder hukommelse. Begrebet hukommelse bruges misforstået også om en computers harddisk-kapacitet, der dog i stedet udgør det, som vi kan kalde maskinens lagerplads. 

RAM står for Random Access Memory. Jo flere RAM du har, jo flere programmer kan du have kørende, uden at nogen af dem er nødt til at skrive deres data til din meget langsommere harddisk - RAM er meget hurtigere end selv NVMe-diske.

RAM er ikke afgørende for hvor mange processer du kan køre samtidig. Hvis du har 2GB ram og hver proces bruger 1MB ram, så kan du køre 2000 samtidige processer, hvorimod hvis hver proces bruger 3GB ram, så kører programmet slet ikke

Men i dag er en RAM-blok mere end blot GB - der er også hastighed, type og noget så gamer-agtigt som udseende, at tage højde for. 

ANNONCE
Øverst Corsair Vengeance DDR4 RAM og nederst G.Skill DDR5 RAM - det er svært at se forskel på de to typer, hvis ikke man ved hvad man kigger efter - Mangler du hukommelse? Sådan vælger du RAM Øverst Corsair Vengeance DDR4 RAM og nederst G.Skill DDR5 RAM - det er svært at se forskel på de to typer, hvis ikke man ved hvad man kigger efter

Er der forskellige RAM-typer?

Selvfølgelig, og hvis du er ligesom mig - ender du også med at lave andet end at game på din PC.

1080p og 1440p Gaming: Sweetspottet nok at finde omkring de 16GB RAM. Det er fornuftigt - også til redigerings- og videoarbejde + streaming, uden at maskinen får åndenød. 
Hvis du er ved at sammensætte et højtperformende 4K gaming-setup, bør du i stedet gå i retning af 32GB RAM.

Hvis du bygger en maskine i dag, er det superlet at vælge RAM. Først og fremmest er det DDR5 RAM, der er på tale, når vi kigger de nyeste generationer af Intel og AMD-chips - Dog er DDR4 ikke helt udfaset endnu, og det vil fortsæt være tilgængeligt, i en pæn periode, fordi der stadig er masser af de ældre processorer og bundkort på markedet. DDR3 blev udfaset med 6. generation af Intels processorer og AMD AM4 socket. 

De nye bundkort i denne guide understøtter DDR5 RAM. 

ANNONCE

RAM-hastighed

Intel-maskine? Følg ratingen. Her kan du se ratings på Intel Core i7 13700K. 13. Generation i7 processor fra Intel understøtter DDR5 RAM op til en clockhastighed på 5600.

AMD: Mere tricky. AMD's arkitektur er meget mere integreret med RAM-hastigheden. Ryzen-processoren er bundet til hastigheden på memory-controlleren, og det betyder at du får en del issues, hvis ikke du kører med den rette frekvens på dine RAM-blokke.

Vigtigst: Hvis du kører med AMD-maskine, er hurtige RAM vigtigere end på en Intel-spand. Alt andet lige. 

ANNONCE

RAM kommer i dag i en række forskellige udformninger:

Først er der den klassiske RAM-blok - clean og uden unødvendige dikkedarer. 

Dernæst har du gamer-performance-blokken med køleriller - til hvis du er en overclocker, der virkelig skal hive performance ud af dine komponenter. Men mest af alt fordi det ser fedt ud. 

Til sidst har du RGB-RAM: Køleribber og lysshow - på ingen måde nødvendigt, men på alle måder nice-to-have: Fordi jo mere lys du har i din maskine, desto federe er det. Og sån er det bare. 

En af de helt store spillere på RAM-markedet er Kingston. Kingston RAM er både vilde gamer-RAM og mere mondæne blokke, men hvis du vil skeje helt ud med fede og lirede gamer-designs - og samtidig spare lidt kroner, er det helt sikkert værd at kigge på RAM fra mærker som Team Group RAM eller RAM fra G.Skill

ANNONCE
G.Skill Trident Z5 DDR5 RAM - Mangler du hukommelse? Sådan vælger du RAM G.Skill Trident Z5 DDR5 RAM

Valget: G.Skill Trident Z5 RGB 32GB DDR5 RAM CL36

Valget af G.Skill RAM er ikke dumt. De er et af de førende brands der, pt. konsekvent leverer RAM-kits i høj kvalitet til high-performance computere. Trident Z5 kommer i to varianter: metallisk sølv og mat sort. Du kan også vælge mellem RGB og non-RGB versioner, hvor den eneste forskel er RGB-lysene.

Pris: Sådan en sending koster omkring 1.500,- kroner og det er jo ikke helt vanvittigt. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce