Mangler du altid ekstra USB-porte og ekstra plads? Satechi USB-C Hybrid løser det
USB/HDMI-hub og ekstern harddiske i en lækker løsning
Ejere af Macbooks og Ultrabooks har mindst en ting til fælles: Nødvendigheden for diverse hubs, dongles og adaptere, for at kunne tilslutte ekstra grej til maskinen! Det er en irriterende nødvendighed - men Satechi har netop lanceret en ret lækker og multifunktionel løsning.
En gadget der både giver flere USB-porte, opladning, HDMI-tilslutning og ekstra lagerplads.
Med det sexede navn 'Satechi USB-C Hybrid', kan man klappe mange fluer med et smæk:
USB-hub: Den tilsluttes en maskine ved hjælp af USB-C porten i din maskine - og får 1xUSB-C og 2x USB-A ("alm." USB). USB-C porten i adapteren tillader i øvrigt hurtigopladning af laptoppen med op til 100 Watt.
HDMI-adapter: Samtidig understøttes der tilslutning af extern skærm via HDMI, med mulighed for at trække et signal på 4K og 60 Hz.
Ekstern Harddisk: Og så er der plads til, at man kan installere en M.2 SSD harrdisk, så der også er lidt ekstra plads til de mange filer, du helt sikkert er udfordret af. Harddisken medfølger ikke, man skal købes og installeres seperat - det er dog ret ligetil, og størrelserne der understøttes er M.2 formatet i 2230, 2242, 2260 og 2280 dimensionerne.
I essensen: Et super funktionelt multitool, med et ganske pænt design!
Pris og tilgængelighed:
Satechi USB-C Hybrid koster 749,- kroner og er på vej til elektronikforhandlere over hele landet. I skrivende stund findes den på lager hos AV-Cables. M.2 SSD harddisk skal tilkøbes seperat.