Mandlig infertilitet: "Er jeg mindre værd, end dem der kan gøre det naturligt?"

Ufrivillig barnløshed er et stigende problem i den vestlige verden - og Danmark er godt repræsenteret. Problemet eksisterer, det samme gør løsninger - men det kan være svært at komme fra A til B, i processen - og for når barnløsheden skyldes mandens fysiologi kan det være ekstra svært. 
Vi taler nemlig ikke om det. 

Det er i hvert fald Jespers oplevelse. 

Jesper er 35 år, og er sammen med kæresten Katrine i gang med et Nu-skal-vi-være-gravide-projekt hos Aleris Hamlet Fertility. Det er ikke en helt unik situation som sådan, men de er meget reflekterende over deres situation - og Jesper, som står med “aben”; dårlig sædkvalitet, oplever at processen som mand, har været meget udfordrende. 

Sædkvalitet som en bodybuilder

“Jeg har en knude i hjernen, som gør at jeg ikke producerer så mange hormoner. 
Det fandt jeg ud af for nogle år siden, da jeg trænede rigtigt meget - og ikke oplevede så mange resultater, som dem jeg trænede sammen med. Det tog mig længere tid at restituere og den slags. 

Så jeg blev testet, og fandt ud af at jeg havde en knude i hjernen. Den medførte en nedsat hormonproduktion - og jeg har derfor ikke så meget testosteron i kroppen, som andre mænd.” fortæller Jesper. 

Med baggrund i den nedsatte hormonproduktion, fik Jesper tilbud om at komme i testosteronbehandling - og inden den blev igangsat, blev han advaret om, at den slags kan nedsætte sædkvaliteten. 

“Lidt ligesom bodybuildere der tager nogle steroider. Lige så snart kroppen siger ‘hov, nu får du testosteron et andet sted fra’, så stopper jeg bare selv.” forklarer Jesper

Jesper gjorde derfor inden behandlingen brug af muligheden, for at deponere sæd. Det er et tilbud til mænd, der påbegynder testosteronbehandling, med henblik på fremtidig mulighed for at få børn. 

“Jeg har nok ikke haft verdens bedste sædkvalitet i forvejen. Så den gemte sig der i baghovedet - at det nok ville blive en udfordring. Men man ved det jo ikke, før man har prøvet.” 

Det skulle vise sig at være en god idé - det med at få nedfrosset nogle sædprøver - de er nemlig udgangspunktet for parrets fertilitetsbehandling i dag.  

Selvfølgelig virker den da bare - der skal jo kun en sædcelle til

Da Katrine og Jesper besluttede sig for, at de gerne ville være forældre, regnede Jesper med, at det ville gå helt naturligt til. 

“Jeg tror da, at alle mænd regner med, at det ikke bliver et problem - selvfølgelig virker den da bare - og der skal jo kun en sædcelle til.” 

Men der gik lang tid hvor resultaterne blev ved med at være negative på graviditet.

“På det tidspunkt synes jeg personligt det var svært, at række ud. For vi vidste jo godt, at det var mig den var gal med - og givetvis min sædkvalitet - så det var nok derfor.“

Parret valgte at gå i fertilitetsbehandling.

“Jeg synes det er svært at være i. Helt personligt som mand, så føler jeg at det er min skyld, at Katrine ikke kan blive gravid. At det er min skyld, at hun så skal igennem en hormonbehandling, som jeg har været førstehåndsvidne til, hvor hårdt det er. Hun har været til ægudtagning, som jeg overhovedet ikke vil anbefale nogen som helst at prøve, for det så godt nok ikke særligt rart ud. Også selvom hun havde fået morfin og bedøvelse og alt muligt.” 

“På mange måder, er der rigtigt meget af det, som jeg føler, at jeg er skyld i - som Katrine så skal udsættes for.”

“Det er ikke for at umyndiggøre hende. Hun har valgt mig. Hun har valgt at vi skal have børn - sagt ja til, at det er det vi gør, for at få børn med mig. 

Men det ændrer bare ikke på følelser - irrationelle eller ej, at de bare er der: Hvis min krop bare havde gjort det, som generationer før mig har gjort. Så havde vi sluppet for al den her ubehag, smerte og omkostninger - selvom det er det mindste af det. Og mange års frustrationer inden vi kom i gang med dette (red. Fertilitetsbehandlingen) - nederlag på nederlag, hver eneste gang Katrine fik menstruation, fordi vi troede, at nu var den der. 

Jeg har spist masser af valnødder, gået med løse boxershorts, alt muligt mærkeligt.  Jeg synes det er svært, at skulle udsætte Katrine for sådan en tur, fordi jeg ikke kan.”

Hvor går man hen med de følelser og tanker?

Jesper forsøgte sig på internettet. Men søgninger på dårlig sædkvalitet og mandlig infertilitet, bragte ikke rigtig nogle gode resultater med sig. 

“Det var ikke noget jeg følte, at jeg havde lyst til at skrive på Facebook. Det skyldes nok nogle af de her utalte tabuer… Det følte jeg ikke, at jeg kunne - selvom jeg selvfølgelig godt kunne skrive det.. 

Jeg fandt frem til et par udenlandske blogs, som jeg synes er meget gode. 
Men hvis man søger på det, så er 95% af det direkte henvendt mod kvinder - et par procent rettet mod par og en utrolig forsvindende del, der er rettet mod manden og mandens synspunkt. Det er svært at finde noget. Det jeg egentlig bare gerne ville vide var: Hvordan støtter jeg bedst Katrine? Og hvordan finder jeg en vej, hvor jeg føler mig en del af det? 
På grund af den sparsomme mængde af netop den slags information og sparring som Jesper kunne søge frem, valgte han i samme omgang selv at berette om sin rejse, fra en Instagram-profil. 

“Det var svært at gå med tankerne selv, og jeg manglede et sted at komme ud med dem.”

Der er rigtig mange kvinder der har infertilitetsblogs (og profiler), men der mangler noget fra mandens synspunkt. 

“Nogen af de Facebook-grupper er bare “kun” for kvinder. En af dem har 40.000 medlemmer, hvor det måske er kvinder der har prøvet at blive gravide i mange år - og det er meget følelsesladede grupper. Så meget, så at hvis det lykkedes for en af medlemmerne at blive gravide, så skal man skrive en advarsel ‘sensitiv post’, inden man erklærer at det er lykkedes. Der går bølgerne højt, hvis man ikke træder varsomt. 

Men jeg har ikke fundet noget tilsvarende for mænd. Jeg har ikke fundet en gruppe, hvor det kun er mænd, der taler om hvordan det påvirker dem. Så jeg tror også, at kvinder på en måde er bedre til at tale om det. Det kan jeg godt misunde dem lidt.” 

Hver femte mand har problemer med dårlig sædkvalitet

Flere undersøgelser viser, at sædkvaliteten er et problem hos mange mænd i Danmark. Alt andet lige, burde det også resultere i en del tanker fra mænd - omkring problemet. 

Jesper mener, at den sparsomme mængde, skyldes tabuer. At vi ikke taler om det, fordi vi skal leve op til nogle andre idealer. 

“Idealet for en mand i mit hoved, var: en der er handlekraftig. En der tager hvad han vil have - og selvfølgelig kan han reproducere sig. Det er det en mand er skabt til - vi producerer sæd til den dag vi dør. Modsat kvinderne, der går i overgangsalderen. Så manden skal altid kunne reproducere sig. Og hvis det er det, at manden skal kunne - så føler jeg da også et kæmpe nederlag, over at jeg ikke kan. Det havde jeg ikke lyst til at gå og skilte med. 

I takt med at Jesper er begyndt at åbne op omkring problemstillingen, har hans syn på sagen ændret sig: “Følelserne er der jo stadig.”

Men at åbne op om det, er måske den letteste måde, at falde over andre, der har oplevet det samme. 

“Det hjælper at tale med ligesindede. Der er en løsning på det, og man bliver ikke mindre værd som menneske, bare fordi man står med denne udfordring… Hvis jeg havde været et avlsdyr, så ved jeg da godt hvad landmanden ville have tænkt!”

Heldigvis er vi bedre stillet, end som sådan. Vi er ikke avlsdyr - og et menneske er mere end bare det fysiske element. 

“Men allerbagerst i hovedet, kan der godt være noget der nager: Er jeg så mindre værd, end dem der kan gøre det naturligt?” reflekterer Jesper. 

De negative tanker om hvad man er værd, er netop en af de ting, som er blevet bedre, efter at Jesper er begyndt at åbne op omkring emnet - ikke bare online, men også i omgangskredsen, blandt familie og venner. 

At åbne op: "Det er ærgerligt, at det ikke er noget vi taler mere om"

Det er svært at tale om ting, der går en på. Det gælder også for sædkvaliteten, som Jesper har følt tæt forbundet med sin mandom. Men da han endelig besluttede sig for, at lukke op for sine bekymringer, blev det lettere.

“Når først der er åbnet op for det, så synes jeg der er utroligt meget støtte. Og så kommer der altid - uden undtagelse et: Nåå, jamen det er ligesom… Og så en anekdote om en anden bekendt, der også har haft udfordringer med sædkvaliteten.” fortsætter Jesper

“For to uger siden, fandt jeg ud af, at mine fætre var kommet til verden gennem fertilitetsbehandling. Det anede jeg ikke, at min onkel og tante havde været igennem. Det har vi aldrig nogensinde talt om. Jeg synes det er lidt vildt - men det siger vel også lidt om, hvad det er for en form for tabu.”

“Hvis man er mand på den lidt stereotype måde, så tror jeg da ikke, at man har lyst til at åbne op om problemer med infertilitet. Særligt hvis det involverer sædkvaliteten på den ene eller anden måde.” 

“Der må jeg bare sige, at jo mere jeg har haft mulighed for at åbne op for det, desto bedre har jeg fået det. Det er ærgerligt, at det ikke er noget vi taler mere om.” 

Vigtigheden i at have en plan

Jesper og Katrine er i dag i gang med en ICSI-behandling.ICSI (Intra Cyctoplasmatisk Sædcelle Injektion) er en såkaldt reagensglasbehandling, hvor en enkelt sædcelle indføres i hvert æg.  

“Vi var skrevet op i det offentlige. Der er rigtig lang ventetid i det - og teknisk set er vi stadig skrevet op. Vi valgte i stedet at søge fertilitetsbehandling i det private, fordi der er kortere ventetid - og vi fik et rigtigt godt indtryk af det, med det personlige element.” 

At starte i behandlingen lettede byrden for parret. Det gav dem en konkret plan at følge - og en tidshorisont, som de rent faktisk kunne forholde sig til. 

“Ret hurtigt fik vi et overblik, som var mere overskueligt end i det offentlige. Nu har vi været i gang med alt det indledende, og det ser rigtigt godt ud. Der er virkelig taget hånd om, at man ikke står og mangler information - og det synes jeg er rart, for vi har virkelig været usikre omkring mange ting i det her infertilitet i de seneste tre år. 

Det at der kommer nogen ind nu, og siger: Vi har planen her - og hvis I går efter den, så kan I se frem til at barn efter så og så lang tid. Og det er bare en fantastisk tryghed - for der er jo masser af andre ting, som man kan gå og bekymre sig om - og andre planer der skal realiseres. 
Vi er så langt, at det hverken ligger i vores hænder eller eksperternes hænder - men at det sådan set bare er biologien, der skal tage over og gøre det, som den nu engang skal.”.