Verden

Manden der dræbte Bin Laden afslører: Det tænkte, før jeg trykkede på aftrækkeren

O’Neill kunne genkende Bin Laden på næsens form.

Manden der dræbte Bin Laden afslører: Det tænkte, før jeg trykkede på aftrækkeren
Foto: Hamid Mir, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

Rob O’Neill, tidligere Navy SEAL og manden der hævder at have skudt Osama bin Laden, har løftet sløret for, hvad der egentlig foregik i hans hoved, da han stod få meter fra verdens mest eftersøgte mand.

Ansigt til ansigt med historiens mest berygtede terrorist

Operationen, som i 2011 satte en stopper for Bin Ladens liv, blev udført af SEAL Team Six under navnet Operation Neptune Spear.

O’Neill var en del af holdet, der stormede huset i Abbottabad, Pakistan, og han har siden fortalt om sin rolle i missionen.

I podcasten High Performance, genfortæller O’Neill det præcise øjeblik, hvor han stod ansigt til ansigt med lederen af al-Qaeda og hvad han tænkte.

“Vi gik igennem gardinet øverst på trappen, og manden foran mig sprang frem og tacklede folk, han troede var selvmordsbombere,” fortæller O’Neill. “Jeg drejede til højre og stod pludselig tre meter fra Bin Laden.”

Trump tænder af på journalist: “Du ved ikke, hvad der foregår”

Læs også: Trump tænder af på journalist: “Du ved ikke, hvad der foregår”

Højere og tyndere end forventet

Situationen, som for de fleste ville være nok til at smelte hjernen, var ifølge O’Neill bare endnu en del af jobbet som specialstyrkesoldat.

“Han stod lige foran mig, omkring tre meter væk,” siger han.

“Jeg husker, jeg tænkte, at han var meget tyndere end jeg troede… højere end mig, omkring 1,93 meter, og hans skæg var gråt.”

O’Neill kunne genkende Bin Laden på næsens form og vurderede hurtigt, at der ikke var nogen tegn på overgivelse. Ifølge ham selv skød han terrorlederen tre gange i ansigtet.

Efter skuddene faldt Bin Laden ned for enden af sengen.

O’Neill fortæller, at han derefter flyttede hans kone Amal og parrets toårige søn.

“Drengen stod der bare. Han havde intet med det her at gøre. Jeg er selv far. Jeg løftede ham og flyttede dem væk.”

Missionen sluttede der, men fortællingen om det øjeblik fortsætter med at fascinere, forarge og skabe debat.

Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

Læs også: Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Læs også: 130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos