Mandemagasinet døde ikke – det flyttede bare ind på nettet

Det lå i kiosken mellem bilblade, musikmagasiner og aviser og lovede en blanding af gadgets, film, biler, humor, interviews og den slags billeder, man helst ikke bladrede alt for demonstrativt igennem foran kassedamen.

I dag er kiosken skiftet ud med mobilen. Men interessen for underholdning, gear, popkultur og alt det løjerlige, der gør hverdagen lidt sjovere, er ikke forsvundet. Mandemediet har bare ændret form.

Fra bladkiosk til endeløst feed

Et af de mest genkendelige navne fra den danske magasinæra er M!, der udkom første gang i 1997. Det trykte magasin lukkede i 2015, mens brandet fortsatte digitalt.

Det fortæller egentlig meget godt historien om, hvad der skete med en hel generation af magasiner. Læserne forsvandt ikke nødvendigvis. De begyndte bare at hente deres underholdning andre steder.

I stedet for at vente en måned på næste udgave forventer vi nu nye historier hver dag. En filmanmeldelse kan ligge ved siden af en guide til sort kaffe, som igen kan efterfølges af en historie om DNA-teknologi, biler eller den næste store Marvel-film. Den blanding ligger ganske tæt på den klassiske magasinoplevelse – tempoet er bare et helt andet.

Den moderne mandelæsning er blevet bredere

Noget andet har også ændret sig. Forestillingen om, hvad der udgør et klassisk “mande-emne”, er blevet mindre rigid.

Connery har eksempelvis gennem årene bevæget sig fra en meget eksplicit profil som onlinemagasin for mænd til et bredere miks af film og tv, gaming, elektronik, gadgets, gastronomi, samfund og underholdning. Mediet beskrev selv allerede i 2019, hvordan en voksende kvindelig læserskare var en del af årsagen til at skrue ned for den kønsspecifikke branding.

Det giver god mening. Man behøver trods alt ikke et bestemt køn for at interessere sig for en god burger, en mærkelig gadget eller en film med urimeligt store eksplosioner.

Til gengæld betyder det ikke, at mandemagasinet som kulturelt fænomen er væk. Det er snarere blevet mindre afhængigt af en fast opskrift.

Nostalgien lever stadig

For mange danske mænd i 30’erne og 40’erne er de gamle magasiner også blevet en lille tidsmaskine.

Forsider, produktannoncer, filmomtaler og modebilleder fra omkring årtusindskiftet fortæller ikke bare noget om datidens medier. De fortæller også noget om en periode, hvor Nokia-telefoner var avanceret teknologi, DVD-samlingen var en investering, og internettet stadig føltes som et sted, man aktivt “gik på”.

Det giver de gamle magasiner et særligt eftermæle. De dokumenterer en kultur, som var mainstream nok til at fylde hylderne i kiosken, men som i dag næsten virker eksotisk.

Samtidig er nostalgien ikke nødvendigvis et ønske om at få præcis det samme tilbage. De færreste savner langsomme modemforbindelser eller at slæbe seks måneders magasiner med under en flytning.

Det bedste fra magasinet har overlevet

Det interessante er derfor ikke, om det klassiske mandemagasin kan genopstå i præcis sin gamle form. Det interessante er, hvor meget af det allerede lever videre.

Den gode magasinartikel kunne altid noget andet end den rene nyhed. Den kunne overraske, underholde og sende læseren ned ad et emnemæssigt kaninhul, som vedkommende ikke vidste, at han havde brug for. Det princip fungerer mindst lige så godt digitalt.

På Connery kan en historie eksempelvis handle om en kommende film den ene dag og om kaffe, videnskab eller gaming den næste. Den brede blanding er stadig en del af identiteten.

Så nej, mandemagasinet forsvandt ikke sammen med de glittede sider. Det smed bare papiret, rykkede over på skærmen og fandt ud af, at næste nummer ikke længere behøver vente til næste måned.