Connery

Mandehørm

Mandehørmen er kommet for at blive, men den kræver omsorg og kærlighed for at kunne vare ved...

Der sker noget helt specielt når man tager en gruppe mænd og smider dem ind i et lille lukket tilrøget rum. En næsten helt ubeskrivelig stemning spreder sig, og det ligger grundlag for noget, som ingen kan tage fra os mænd; vores fri rum, vores univers, vores Utopia, vores blændende mandehørm!
ANNONCE
Mandehørm
Mandehørmen er måske manddommens sidste domæne, som disse satans femminister ikke kan røre ved. Mange kvinder har i tidernes forløb ihærdigt ønsket at få indblik i dette univers med formålet om destruering af dårlige manere og pli. Nogle har, ved hjælp af uhæderlige mænd, fået adgang til denne verden - dette har i værste tilfælde resulteret i et fordrejet syn på mænd og mandehad. Hvorfor så dette fordrejede syn på noget så naturligt? Jo, det er fordi, at kvinder aldrig vil kunne forstå denne exceptionelle stemning og samtale af lav kvalitet - det ligger bare ikke i deres gener - sådan er det!

Hvad går kvinderne glip af

Denne smukke ærlighed som opstår i vores univers - alle er lige! Selv de største gentlemen kan have et behov for i ny og næ bare at blive ét med deres inderste urmenneske. Hvor behovet for en samtale på meget lavt plan om patter og fisse kan opfyldes. Denne dybt filosofiske indsigt bliver så oftest anerkendt med en skål og en bøvs helt fra kælderen og måske, hvis man er heldig, en kæmpe brandskid. Samtalen er ualmindelig plat, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når vores syn på verden og kvinder skal tilstedekomme.

Lad os bare blive enige, kammerater, ligesindede og højt værdsatte mænd; mandehørm er god stil, det er ikke noget, som der skal rynkes næse af, ej heller forbydes! Men som så meget andet skal den udføres under kontrollerede forhold. Skulle brudstykker af denne verden sive ud til resten af det civiliserede samfund, skal og bør den øjeblikkeligt blive bragt under kontrol.

Til slut vil jeg citere vore allesammens forbillede og evige blærerøv Mads Christensen: "Mandehørm er som minearbejdernes dynamit. I kyndige hænder og under behørig kontrol et fantastisk hjælpemiddel. I dilettanters varetægt eller fri handel - livsfarlig!"

Drenge, mænd og andet godtfolk: værn om vores sidste bastion; Mandehørmen!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce