Gear
Mand fløj drone over biltræf – nu er han dømt for ‘spritkørsel’
Han blev dømt til at betlae 21.000 danske kroner.
I en bemærkelsesværdig sag fra Sverige har en 55-årig mand sat rekord – men ikke på den gode måde.
For første gang nogensinde er en svensker blevet idømt en bøde for at flyve en drone i beruset tilstand.
Politiet spottede den straks
Den kuriøse hændelse fandt sted under Classic Car Week i Rättvik, en festival, der tiltrækker tusindvis af bilentusiaster og veteranbiler.
Det skriver SVT
Manden, der havde nydt lidt for meget spiritus, valgte at sende sin drone til vejrs over biltræffet – et område med flyveforbud.
Uheldigvis for den flyveglade svensker var han ikke den eneste med en drone i luften.
Politiet overvågede også begivenheden med deres egen drone og opdagede hurtigt den ulovlige flyvning.
Læs også:
Fanget i alkometertest
Da politiet fandt frem til manden bag styrepinden, blev han bedt om at puste i et alkometer.
Resultatet var ikke til at tage fejl af – en promille på 0,69, hvilket er langt over den svenske grænse på 0,2 promille for både bilkørsel og droneflyvning.
I et desperat forsøg på at slippe udenom prøvede manden at skyde skylden på en bekendt. Men den forklaring blev afvist af både politiet og anklageren.
Spirituskørsel – nu også i luften
Retten i Rättvik var ikke i tvivl: Flyver du en drone under indflydelse af alkohol, kan det sammenlignes med spirituskørsel i en bil.
Manden blev derfor dømt for spirituskørsel – bare med en fjernstyret luftfarkost i stedet for en bil.
Dommen lød på 80 dagbøder à 400 svenske kroner, hvilket svarer til en samlet bøde på 32.000 svenske kroner eller omkring 21.000 danske kroner.
Sagen har vakt opsigt både i Sverige og internationalt. Anklager Jenny Holden Nyström indrømmede, at hun aldrig har set noget lignende før, men var tilfreds med dommen.
Også retsformand Karin Hellmont understregede vigtigheden af dommen:
– Det er et fly, selvom det flyves af sig selv. Det er styret af nogen nede på jorden og kan falde ned fra høj højde og såre nogen.
Læs også: