Connery

Mama [Anmeldelse]

Guillermo del Toro har produceret og Nikolaj Coster-Waldau og Jessica Chastain har hovedrollerne, men selv ikke de kan redde filmens tåbelige historie.

1 ud af 6 stjerner
United International Pictures - Mama [Anmeldelse] United International Pictures
Efter en forfærdelig tragedie, hvor pigerne Victoria (Megan Charpentier) og Lilly (Isabelle Nélisse) mistede deres mor og far, har pigerne boet 5 år i en lille hytte i skoven. De har dog ikke været alene, et genfærd som de kalder for Mama har nemlig passet på dem. En dag lykkes det imidlertid faderens tvillingebror Lucas (Nikolaj Coster-Waldau) at finde børnene og sammen med kæresten Annabel (Jessica Chastain) får han forældremyndigheden over dem. Men de 5 år i skoven har gjort at pigerne har glemt hvordan man taler og de kravler rundt på alle fire, som vilde dyr. Lucas og Annabel får derfor sin sag for sig, med at bringe pigerne tilbage til den virkelig verden. Det gør det bestemt heller ikke nemmere at Mama tilsyneladende at fulgt med pigerne og at hun er et besidderisk og psykopatisk genfærd, der bestemt ikke ønsker at dele børnene med Lucas og Annabel.
ANNONCE
United International Pictures - Mama [Anmeldelse] United International Pictures
Mama er baseret på den effektive kortfilm af samme navn også instrueret af Andrés Muschietti, som den spanske filmproducer og instruktør Guillermo del Toro mente godt kunne udvikles til en spillefilm. Ifølge del Toro er grundkonceptet baseret på folkeeventyr som de bl.a. brødrene Grimm skrev og han var fascineret ved tanken om at en besidderisk mor kunne være monsteret i en gyserfilm.
ANNONCE
United International Pictures - Mama [Anmeldelse] United International Pictures
Jeg forstår godt at gutterne bag Scary Movie 5 valgte at spoofe Mama, så meget som de gør, for filmen er virkelig ufrivillig komisk i sig selv. Værst af alt er det computer genererede genfærd Mama som filmen et eller andet sted står og falder på om man tror på. Vores egen Nikolaj Coster-Waldau og Jessica Chastain gør deres bedste for at holde filmens niveau oppe, men deres anstrengelser er desværre forgæves.
ANNONCE
United International Pictures - Mama [Anmeldelse] United International Pictures
Den klaustrofobiske stemning som kortfilmen har, er slet ikke at finde i spillefilmen, der på intet tidspunkt får publikums puls over det normale hvilestadie. Idéen lyder god på papiret, men historien er alt for klichéfyldt og virkeligt klodset fortalt til at man på noget tidspunkt bliver interesseret i karaktererne og deres skæbner. Mama er derfor glemt igen lige så hurtigt som det tager at tømme blæren for en ½ liter fortyndet biograf sirup.
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 40%
 
Teknisk information:
Original titel: Mama
Spanien/Canada, 2013
Instruktør: Andrés Muschietti
Medv.: Jessica Chastain, Nikolaj Coster-Waldau, Megan Charpentier, Daniel Kash og Jane Moffat
Genre: Gyser/Thriller
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Spilletid: 100 min
Dansk bio premiere: 20. juni 2013
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt