-

Mal dine bremsetromler

Bremsekalibre kommer meget hurtigt til at se kedelige ud, det kan du sagtens selv gøre noget ved.

Mal dine bremsetromler
Redaktionen Connery
Af Redaktionen Connery 25. januar 2009
203067

Bremsekalibre kommer meget hurtigt til at se kedelige ud, det kan du sagtens selv gøre noget ved. Mal dem med en varmebestandig 2 – komponent maling.
 
Jeg har fra min tidligere Golf IV GTI haft gode erfaringer med Folia Tec’s sæt.De er en 2 komponent varmebestandig maling med en flot glans. Den holder rigtig godt hvis man får renset kaliberen godt af inden man maler. Efter to vintre var det endnu ikke begyndt at skalle af.

Nedenstående er kun til at give en idé om hvordan det kan gribes an, da der jo er mange forskellige typer og størrelse bremser på de forskellige modeller.

Inden du går i gang:
Du skal ud over malingen have fat i noget værktøj til at rense kaliberen eller tromlen med. Jeg brugte en roterende stålbørste til lufttryk samt en lille stålbørste til at komme ned i revner og fordybninger med.

En kopbørste til vinkelsliberen eller en almindelig stor stålbørste kan også bruges, omend sidstnævnte kræver en del knofedt. Så skal du selvfølgelig bruger et par pensler, det er en god idé at have en lille pensel til at pletmale med. Du laver helt sikkert ridser i malingen når du montere bremserne igen.

Cellulosefortynder til at fortynde malingen med, og rense pensler i er også godt at have ved hånden.
Overvej også hvordan du vil gribe det an. Vil du afmontere kalibrene helt eller vil du male mens de er monteret på bilen.

Vælger du at afmontere skal du også bruge værktøj hertil. Jeg valgte at afmontere de forreste kalibre helt da det er ret tunge. Altså afmontere bremseslangerne, og afmontere bremseågene. Bagpå afmonterede jeg ikke bremseslangerne, men adskilte dem bare fra ågene og afmonterede ågene.
 
VIGTIGT !
Hvis du vælger at afmontere bremseslangerne så skal bremserne udluftes og efterfyldes med bremsevæske når de igen er monteret på bilen. Så hvis du ikke har forstand på det, eller ikke kan få hjælp, skal du ikke afmontere bremseslangerne.

Sådan ser pakken fra Folia Tec ud:
Den indholder rensevæske, maling og hærder til at blande i malingen.Det fåes i farverne: Rød, gul, blå, sort, sølv og guld.Jeg har købt det i ved en D&W shop i Flensburg – Tyskland til ca. 230,- Kr. Jeg ved at det kan fåes i nogle af de kendte danske biludstyrs butikker, men ved ikke hvad prisen er.
Se mere på http://foliatec.de

203068

203069


Sådan så de forreste bremser ud, inden jeg gik i gang.

203070

Man kan lige så godt rense mest muligt af, inden man afmontere.

203071

Når du har renset så meget som du har kunnet, er det tid til at afmontere kaliber og åg.

203072

Afhængig af hvilken model du har kan bremserne se forskellige ud.Men i princippet er det samme fremgangsmåde.Start med at afmontere kaliberen.På denne kaliber er glideboltene gemt bag den sorte afdækning (1).Derefter kan åget afmonteres.Her er det monteret med de to bolte (2).På de bagerste bremser skal håndbremsekablet også afmonteres.Når du har renset kaliberen godt, skal den vaskes af med rensevæsken.Når det er gjort blandes der en passende mængde maling og hærder i det forhold som vejledningen foreskriver.NB! Lad være med at blande det hele på engang, hærdeprocessen starter med det samme.Inden du er færdig kan malingen godt blive tyk. Så hellere bland små portioner ad gangen.Du kan altid tynde malingen lidt op med cellulosefortynder.Jeg bruger en lille metal skål til at blande malingen i. Og en måleske til at dosere med.Så skal der males. Det er sikkert nødvendigt at male dem to gange.Du kan male dem anden gang allerede efter et par timer, herefter skal de helst tørre natten over.Mindst 12 timer ved 20 graders varme.Når malingen er tør skal det hele bare monteres igen.Når du montere de forreste åg skal det spændes med ca. 125 NmDe bagerste åg spændes med ca. 65 Nm.Kalibrene spændes med 30 – 35 Nm.Hvis dine bremser har fjederbøjler monteret, er det helt sikkert du ridser dem når du montere dem.Plet maling med en lille pensel efter monteringen er sikkert påkrævet.

203073

Forreste bremser efter maling.

203074

Bagerste bremser efter maling.

203075

203076

203077

203078

203079

Forfattet og stillet til rådighed af
Claus Petersen
www.vwfanatic.dk