Connery

Making a Murderer-dømt er blevet frikendt

Efter 9-års fangenskab ser det ud til at den unge Brendan Dassey bliver en fri mand

Making a Murderer-dømt er blevet frikendt

'Making a Murderer'-dokumentarserien fik hele verden til at sætte store spørgsmålstegn ved det amerikanske retssystem omkring årsskiftet. Serien satte fokus på omstændighederne ved retssagen og dommen af Steven Avery og Brendan Dassey, i forbindelse med en rædselsfuld mordsag, der blandt andet indebar seksuelle motiver og hævn. 

Dokumentar-serien havde en stærk subjektiv tone, men fremstod alligevel troværdig nok, til at sætte nye undersøgelser omkring sagen igang. De efterfølgende undersøgelser har nu ført til, at Brendan Dassey, den meddømte nevø til Steven Avery, er blevet frikendt. 

Brendan Dassey blev idømt 41 års fængsel tilbage i 2007 for mord og seksuelt overgreb. Et mord hans onkel Steven også var blevet dømt for, i en anden retssag. 

ANNONCE

Sagen er også godt nyt for Steven Avery, ifølge Averys advokat. 

"We fully expected this outcome from an unbiased court that carefully examined his confession. I was just visiting Steven Avery, and he is so happy for Brendan. We know when an unbiased court reviews all of the new evidence we have, Steven will have his conviction overturned as well," lyder det fra advokat Kathleen Zellner. 

Kilde: 12ABC news

ANNONCE
Del

Seneste nyt