Verden

MAGA-fan udtaler sig efter fyring: “Jeg forventede mere af Trump”

Tilliden til Trump fik også et skud for boven.

MAGA-fan udtaler sig efter fyring: “Jeg forventede mere af Trump”
Foto: Pexels

Jennifer Piggott fra West Virginia var en af dem, der havde Trump-Vance-flaget vajende foran huset og MAGA-trøjen godt spændt over brystet.

Men efter hun mistede sit job i det føderale system, har hun ændret mening, og nu taler hun ud.

Fyring på trods af topkarakter

Piggott arbejdede indtil for nylig i det amerikanske Finansministerium, nærmere bestemt i Bureau of Fiscal Service.

Hun var én af 125 ansatte, der blev fyret som en del af Donald Trumps kamp mod “spild af skatteborgernes penge”, et initiativ drevet af Elon Musk og kendt som Department of Government Efficiency.

“Jeg græd. Det er skræmmende. Virkelig skræmmende, og jeg var flov,” fortæller hun til CNN om dagen, hvor fyresedlen dumpede ind.

Hun havde ellers lige fået “den højeste vurdering, man kan få” ved en intern evaluering mindre end tre uger før.

JD Vance skyder sig selv i foden: Afslører Trumps ulovlige deportationsstrategi

Læs også: JD Vance skyder sig selv i foden: Afslører Trumps ulovlige deportationsstrategi

Fra fan til frustreret

Det var ikke kun flaget, der røg ned fra husmuren. Tilliden til Trump fik også et skud for boven.

“Ja, jeg fortryder min stemme. At save benene af arbejderklassens amerikanere giver bare ingen mening for mig. Jeg forventede mere af præsident Donald Trump,” siger hun.

Siden udmeldingen har hun modtaget dødstrusler, og flere andre i West Virginia tør ikke stå frem med deres kritik offentligt, af frygt for samme behandling.

En anden tidligere Trump-vælger fra bureauet, som sagde op for at redde sin sygeforsikring, udtrykker sympati for tanken om at balancere budgettet.

Men hun lægger ikke fingrene imellem: “Ikke på den her måde. Det er bare ikke i orden.”

12 % af de føderale ansatte i farezonen

Ifølge en rapport fra The New York Times er over 49.000 føderale ansatte blevet fyret under Trumps sparekniv, svarende til omtrent 12 procent af USA’s 2,4 millioner civile statsansatte.

Nogle er godt nok midlertidigt blevet genindsat af domstolene, men det lader ikke til at stoppe bølgen af nedskæringer – tværtimod.

Selv Piggott, som stadig “mener at Trump gør mange gode ting for landet”, siger til Reuters:

“Ingen jeg har talt med, forstod hvor ødelæggende det her ville være for vores liv. Jeg forstår det simpelthen ikke.”

Fox News laver pinlig brøler: Kalder Kiev for russisk by

Læs også: Fox News laver pinlig brøler: Kalder Kiev for russisk by

Elon Musk siger nej til kritiske spørgsmål: Vil kun positive interviews

Læs også: Elon Musk siger nej til kritiske spørgsmål: Vil kun positive interviews