Mad
Madvarer du ikke vidste var giftige
I den lokale brugs, yes sir – men i naturen, no-go
De virker måske harmløse på hylderne i de lokale supermarkeder – og det er de muligvis også. Men inden de fortager den lange rejse til din lokale forhandler, er det en helt anden historie.
Chili
Vi har alle prøvet kræfter med de røde, stærke sataner i enten madlavning eller i et væddemål med gutterne. – og man tager heller ikke skade af en enkelt eller to chilier, men hvis man derimod æder nok af dem, vil man i sidste ende blive slået ihjel. Chilier indeholder kemikalet, capsaicin, som forårsager den brændende og svidende fornemmelse ved indtagelse. Kemikalet er faktisk så kraftigt, at man bruger ekstraktet i opløsningsmidler til fjernelse af maling. Det bruges desuden også i politistyrken, hvor kemikalet findes i tåregasbeholderne, som er med til at give en allerhevedes omgang svien i øjnene. Damn.
Mandler
De små, brunlige nødder (som så faktisk er frø) benyttes hyppigt i bagning, madlavning eller bare som en saltet snack. Men inden de kommer i salatblandingen herhjemme, har de været igennem en eller anden form for uhyre nødvendig varmebehandling forinden salget. Mandlerne i rå form er nemlig ulovlige at sælge, da frøene indeholder giften, Cyanid – den samme gift, som Hitler og de andre soldater åd i kapselform med hensigt på en hurtig død tilbage i 2. verdenskrig.
Så hold fingrene fra Gonzales egen hjemmedyrkning af mandler i udlandet, med mindre du er sikker på, at de er blivet omhyggeligt behandlet.
Kirsebær
De lækre røde bær på stilke som spises om sommeren kan bruges på nærmest alle måder – de kan spises rå eller som fyld i en kage og man kan endda benytte dem til at lave alkohol. Ikke dårligt.
Så længe man husker at spytte kernen ud! Skulle man beholde kernen i munden og på en eller anden måde begynde at tygge, knuse eller åbne op for kernen, begyndes produktionen af det ekstremt giftige kemikalie, hydrogen-cyanid. I små mængder kan forgiftningen forårsage hovedpine, svimmelhed, forvirring, angst eller opkastning, hvorimod man ved indtagelse af større mængder kan opleve vejrtrækningsproblemer, hjertebanken, forøget blodtryk og nyresvigt – som i sidste ende kan ende i koma med dødelige konsekvenser.
Så spyt kernen ud, for satan!
Æbler
Ja, den mest udbredte frugt kan faktisk være dødelig, da kernerne indeholder små mængder af den samme gift som i kirsebærkernerne, cyanid. Man dør selvfølgelig ikke af at spise alle kernerne i ét æble, da mange kommer til at konsumere dem ved en fejltagelse – men store mængder kerner i fordøjelsen kan sagtens forårsage sygdom, og endda dødsfald.
– 'an apple a day keeps the doctor away', give me a break.
Kartofler
En af de mest udbredte ingredienser i madlavningskunsten over hele verden kan faktisk være giftig. Du kender sikkert til faren ved at æde grønne kartofler, men det er ikke den eneste fare ved kartoffelplanten – Bladene, blomsterne og stort set alt ved kartoffelplanten er giftig. Giften hedder Solanin og findes i stort set alle planter i natskyggefamilien.
Hvis man tygger lidt på kartoffelplanterne kan man slippe med en mild diarré og hovedpine, men i store mængder forårsager det koma og dødsfald. Det samme gælder for den grønne kartoffel, selvom det er i sjældne tilfælde – den grønne farve indikerer indholdet af den farlige gift (jo grønnere, jo farligere) og bør derfor smides ud.
Fortvivl ikke, hvis du har spist en grøn chips, men sørg alligevel for at smide lignende tilfælde væk.
Muskatnød
Denne nød gror på muskatnøddetræet (you don't say?), og benyttes som krydderi til diverse retter såsom bechamel-sauce, græskartærte osv. Nødden er ikke uhyre giftig, men indeholder små mængder af neurotoxin, som bl.a. findes i visse slangers sekret. Giften forårsager opkastning, svimmelhed og hallucinationer – men frygt ej, der skal meget store mængder til før det begynder at blive noget særligt.
Bønner
De små røde krabater som de fleste kender fra den klassiske omgang Baked Beans, er faktisk uhyre giftig. Bønnerne indeholder den potentielt dødelige gift, phytohaemagglutinin, og ved indtagelse af blot et par stykker ender du på hospitalet – lidt flere oveni og du ender på kapellet. Giften kan heldigvis neutraliseres ved at koge dem i mindst 10 minutter. Men der skal kraftstejsme være blus på, da bønnerne i vand på under kogepunktet kan blive 5 gange så giftige! Skulle du derfor sidde inde med ubehandlede bønner, skal du for alt i verden ikke putte dem i gryden med simrende blus, men altid koge dem godt og grundigt inden du putter dem i retten. Ellers kan retten mildest forårsage noget langt værre en en god omgang luft i maven.
Ananas
Denne velsmagende frugt kender de fleste til på en varm sommerdag, enten i form at lidt frugt på bordet eller som pynt på en lækker Piña Colada. De fleste kender derfor også til en svagt kløende og til tider sviende fornemmelse i munden ved indtagelse af frugten. Mange tror derfor at det skyldes allergi, hvilket det også kan – men ananas er fra naturens side tildelt et forsvar mod rovdyr og mennesker. For at beskytte sig selv indeholder frugten et proteinspaltende enzym, bromelin, som ved indtagelse begynder at spalte proteinerne i læbernes celler og derved skaber irritation i munden. Denne irriterende kløe er hverken farlig eller dødelig, men alligevel røvhamrende irriterende når nu frugten smager så godt.