Connery

Mads Berg: Man skal kunne elske at sidde og tegne i timevis

En snak med den danske kunstner Mads Berg.

Hvis du er stødt på en plakat i ny og næ, som giver dig associationer til noget retro, noget vintage og samtidig noget nyt og forfriskende - så er du uden tvivl stødt på et af de mange værker af kunstneren Mads Berg.

Han har blandt andet været med til brandingen af Hansens Is med de ikoniske plakater, som ret hurtigt blev en eftertragtet vare til hjemmets vægge - og i nyere tid er han nået til et punkt, hvor størstedelen af hans kunder er på det internationale marked.

I sin fritid bor Mads sammen med sin kone og tre børn i Valby, hvor han har sit studie på Læderstræde i KBH K - her bruger han flittigt sin kajak som transportmiddel, hvor han blot holder kajakken ind ved Frederiksholm kanal.

Vi har taget en snak med Mads for at høre, hvad han laver for tiden, og hvordan han fandt vejen til sin karriere.

ANNONCE
Foto: Mads Berg - Mads Berg: Man skal kunne elske at sidde og tegne i timevis Foto: Mads Berg

Kunsthåndværk med modermælken

Mads voksede op i et hjem, som var præget af fascinationen af kunstens univers.

Begge forældre arbejdede i det kunstneriske fag - hans mor var tekstildesigner og far var reklametegner, så hele håndværket og fokusset på kunsten som en arbejdsform kom ind med modermælken.

Efter gymnasiet søgte han ind på Akademiet, som dengang hed Designskolen - umiddelbart derefter begyndte han at prøve kræfter med forskellige former for kreative udfoldelser.

I første omgang eksperimenterede han med designs til computerspilsvirksomheder og bevægede sig derefter mere over i freelance-boldgaden, hvor han begyndte at lave bogforsider og illustrationer til bøger.

I dag arbejder han primært med kampagner og plakater - og desuden key visuals til forskellige virksomheder, som skal lave lanceret eller synliggjort noget i deres portefølje.

Turisme er for tiden en af de store kunder - alt fra øer, lande eller resorts, som søger hans ekspertise til at illustrere en stemning eller atmosfæren i forhold til deres unikke udtryk. Derudover laver han også en del for consumer-delen med alt fra Hansens is til Macallan Whisky.

“Her skal smag og duft illustreres på en måde, så man indfanger stemningen omkring produktet - netop så det ikke er en konkret produktfremvisning, men essensen af det.”

ANNONCE
Foto: Mads Berg - Mads Berg: Man skal kunne elske at sidde og tegne i timevis Foto: Mads Berg

Hansen Is har været en stepping stone i hans karriere, hvor han 18 år tilbage kickstartede samarbejdet med dem for hjælpe dem med at lancere deres brand til en ny målgruppe - hvor man både indkapsler historien og de nye tiltag med deres historie.

“Jeg var helt grøn og nyuddannet, men jeg har altid haft interesse for klassisk kunst. Så det var sjovt at prøve kræfter med noget, der skulle være historisk og vintage, men også samtidig nyt.”

Han fandt ud af, at han fandt sig godt tilpas i det formsprog, han opdagede under samarbejdet mellem Hansens Is.

Han arbejdede derefter benhårdt på at skabe et udtryk, som lægger sig i det spændingsfelt, hvor man ikke kan se, om det er noget, der er nyt eller vintage.

“Målet er at lave noget, der er tilpas evergreen og ikonisk.”

Hans udtryk har udviklet sig meget siden og løbende med kunderne - han har lavet omkring 300 plakater til forskellige formål i sin karriere.

Så kom internettets indpas - og pludselig kunne man komme ud med sine designs til et stort publikum.

Der var et stort ekko dengang, og han var en af de tidlige ude med det moderne retrolook - så han begyndte at få agenter i England, USA, Sverige og Frankrig, som var med til at eksponere ham på internationalt basis.

Han fik blandt andet for nyligt det prestigiøse whiskyhus Macallan i samarbejde, som ønskede at romantisere det at rejse med afsæt i deres whiskykollektion.

De har bestilt 16 forskellige plakater, hvor Mads i samarbejde med Macallan fremviser glæden og atmosfæren omkring rejselivet og den gode dram.

ANNONCE
Foto: Macallan x Mads Berg - Mads Berg: Man skal kunne elske at sidde og tegne i timevis Foto: Macallan x Mads Berg

Russiske cremeprodukter

Men med internettets indtog kom også en lang række ulovlige brug af hans designs, som blot blev plagieret uden tilladelse.

Han opsnappede blandt andet for et år tilbage, at en stor kampagne i Tyskland havde kopieret elementer fra hans designs ind i deres kampagne - det var en tv-station, som han kontaktede for at understrege, at det ikke var i orden.

De tog kampagnen ned lige efter.

Men det er ikke alle, som er lige gode til at få stoppet brugen af ulovlig kunst i markedsføring.

“Jeg har opdaget, at mit design figurerer på alt fra et russisk cremeprodukt til en pakke græske kiks”.

Det er heldigvis ikke noget, der sætter en stopper for hans kreative proces - han finder inspiration i hverdagens trummerum.

Han er ikke typen, der sætter sig i en afsides hytte for at udtænke sine næste designs.

“Inspirationen kommer ikke ved at opsøge det - det handler nærmere om at filtrere alt, hvad man ser i hverdagen.”

Han finder meget af sin inspiration i generel kunst og plakatkunst - men det kan også være i noget så simpelt som en farvekombination.

Eksempelvis i naturen eller et outfit han spotter i gadebilledet.

“Det handler om at lave en lille opgave i opgaven for mig selv. Der er meget af det, som er ‘endnu’ en plakat - så for at holde motivationen er det sjovt at prøve nye kombinationer, kompositioner eller nye teknikker løbende.”

Sidste år fik han opfyldt en af sine drømmejobs, da han fik lov til at designe en kampagne for Wimbledon - og da han er passioneret tennisspiller var det en af de bedre dage på kontoret.

Han har været i branchen i mange år og har i flere år været ude for at holde taler og inspirere spirende kunstnere i at kaste sig ud i deres projekter.

Og hans absolutte bedste råd til dem, der gerne vil gøre kunsten til en levevej, er at sidde utroligt længe med tingene.

“Der er ikke nogen smutvej til det. Man skal kunne lide at sidde med det i timevis.”

Man skal gøre op med sig selv, om det bare skal være et arbejde eller man gerne vil gå all- in.

Det handler om at eksperimentere en masse, prøve en masse og bekendtgøre sig med elementerne - man skal finde ud af, hvad der giver mening for en stilmæssigt.

Du kan se mere til hans nyere projekt med Macallan i galleriet - tak for din tid!

ANNONCE
Mads Berg

Instagram

Shop

Del

Seneste nyt

Annonce