Connery

Mad Max-sagaen er tilbage: Se første trailer til Furiosa

George Miller er tilbage med en længeventet fortsættelse!

Mad Max-konceptet har eksisteret siden 1979, hvor George Miller har haft en række forskellige visioner for, hvordan filmene skulle udspille sig - alt fra simpel apokalyptiske gadebander til fullblown post-apokalyptisk kaos.

Den seneste efternøler i rækken - vi snakker fra treeren i 1985 til fireren i 2015 - blev en kæmpe succes, og lige siden har fans ønsket at se et nyt kapitel.

Det ser ud til, at vi langt om længe får den at se nu - der er netop kommet den første spritnye trailer til Furiosa: A Mad Max Safa.

Filmen bliver en prequel og følger en ung Furiosa (som blev spillet af Charlize Theron i Mad Max: Fury Road) - hun bliver tilfangetaget fra sin hjem i Green Palace of Many Mothers og smidt ind i kløerne på Biker Horde-banden. Der foregår en krig mellem to tyranner, og midt i al kaosset kæmper Furiosa for at vende tilbage til Wasteland. 

Det sjove er, at Furiosa-baggrundshistorien blev skrevet af 'praktiske' årsager, så Theron havde noget at forholde sig til i sin karakter under den foregående film.

Men grundet den enorme succes, har Warner Bros. givet grønt lys til at forvandle det til en film. Furiosa spilles i denne film af Anya Taylor-Joy.

Filmen får biografpremiere til maj 2024 - se traileren herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt