Gastronomisk Testzone

Månedens restaurant: Famo Carne

Trøffelsæsonen er skudt i gang, og det skal fejres

Månedens restaurant: Famo Carne
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 23. november 2017
edf
ozedf
edf
edf

Trøffelsæsonen er skudt i gang, og den eksklusive er i ekstra høj kurs i år. 

Faktisk er trøfler blandt de dyreste fødevarer i verden, og det er der en meget god grund til. De er nemlig ekstremt svære, ja næsten umulige at opdyrke. De vokser i jorden, og det kræver (et dyr med) god lugtesans at støve dem op. Trøfler har brug for gunstige vejrforhold, der blandt andet indebærer gode mængder af regn og kulde og i år har vejret ikke været med spisen, der især fremgraves i Frankrig og Italien. Derfor er trøffelsæsonen i år kortere end vanligt og det har medført skyhøje priser. Kiloprisen for hvide trøfler ligger rekordhøjt på 6000 euro – altså næsten 45.000 kroner! 

Trøffel har en meget karakteristisk duft, som i virkeligheden udgør en kæmpe del af smagsoplevelsen. Trøfler fungerer bedst i simple retter, og det har jeg fået en særdeles god lektion i for ganske nyligt. 

3048698

Min nyfundne kærlighed for trøfler afstammer fra et besøg på den italienske restaurant Famo Carne, der holder til på Gammel Kongevej i København. Restauranten, der har en autentisk tilgang til det italienske køkken, har for tiden deres trøffelmenu på kortet. Atmosfæren i Famo er fantastisk hyggelig, og personalets smittende humør og gode tilstedeværelse smitter i den grad af på stemningen i restauranten.

Restauratøren fortæller, at sæsonen fra deres side blev skudt i gang den 15. november og håbes at løbe frem til januar. Men da trøflen er i høj kurs i år, er det nødvendigt at kontakte restauranten på forhånd for at høre, om der er trøfler på menuen. 

Tre-rettersmenuen består af tartar med sorte trøfler, tagliatelle med hvide trøfler Uova alla Itaca con tartufo bianco – en helt fantastisk, og simpel æggeret med hvid trøffel; brødskiver stegt i æg, toppet med røræg og hvide trøfler.. Heaven. 

3048699

Tartare di Manzo con tartufo nero di Alba

Jeg er en sucker for en god tartar, og denne oksetartar er så tæt på den rene smag, som man kan tænke sig. Simpelthen serveret med salt, peber, god olivenolie og rundhåndede skiver af sort trøffel. 

 

3048700

Tagliatelle al tartufo bianco

En klassisk tagliatelle – frisk, vel at mærke, vendt i smør og serveret med hvid trøffel. 

3048701

Uova alla Itaca con tartufo bianco

Lyst italiensk brød stegt i æg, toppet med røræg og hvid trøffel. So delicious. 

3048702

Fantasia di bigné

Desserten, uden trøffel, er også et syndigt sidestykke. En vandbakkelse pakket omkring en kugle lækker flødeis toppet med chokoladesovs. Alle kan lide det!

Trøffelmenuen hos Famo, er bestemt et besøg værd – de fire retter parres på bedste vis med henholdsvis Spumante, Barbera, Barolo og Moscato d'Asti. Hvis du skal ud og imponere daten med en trøffelmiddag, står menuen i 800 kroner. 

 

Sådan undgår du at tage julemadens kalorier på for alvor

Læs også: Sådan undgår du at tage julemadens kalorier på for alvor

Baristakaffe til det lille køkken med Dedica Meastro Plus

Læs også: Baristakaffe til det lille køkken med Dedica Meastro Plus

Gastronomisk Testzone

Se flere artikler