Månedens Mand: Sebastian Dorset
Sort humor, druk og radioaktive sko
Sebastian Dorset
Nu kom vi jo for sent, så du har fået lov til at stå og fryse, det må du undskylde!
Ork, det går. Jeg har radioaktive sko, så det går nok!
Fantastisk. Vi laver jo det her månedens mand i samarbejde med velgørenhedsprojektet YouMeShopping.dk, som du er ambassadør for. Hvad betyder velgørenhed for dig?
Jamen. det betyder, at man kan få lidt bedre samvittighed til at fortsætte sit overforbrug. Det betyder, at man kan leve som man plejer, men med en bedre følelse på bundlinjen, som det vist hedder. At man kan give en lille smule af det man selv har. Så er Youmeshopping jo smart, fordi man både giver noget samtidig med at man bare køber, så man egentlig ikke rigtig opdager det. Man får bare et godt tilbud på et produkt, og så går nogle af pengene videre til en velgørenhedsorganisation, som man selv bestemmer. Det synes jeg jo er en smart ting, i stedet for, at man skal stå og absolut kaste penge ned i en lille raslebøsse fra en lille underernæret dreng.
Nu har vi jo sat en label på dig, som hedder ”Månedens Mand”
Ja, det har jeg aldrig været før!
Og så har vi lovet dig, at vi også nok skal finde nogle søde piger, som vi kan smide rundt omkring dig
Ja, det glæder jeg mig til!
Men hvad nu hvis man starter helt fra barndommen. Hvor kommer Sebastian fra?
Jeg er født i Aalborg, men jeg er opvokset meget rundt omkring i landet. Vi har været en sigøjner-familie. Vi har bare fulgt vores varme blods kalden og draget… ej, jeg er født i Aalborg og så er jeg flyttet til andre steder i Jylland, så til Fyn, til Sjælland, tilbage igen til Fyn. Jeg mangler Bornholm, men jeg svømmer utrolig dårligt sååå.. men jeg er mest fra Fyn ville jeg sige, hvis jeg absolut skal vælge
Hvad var det for et kvarter? Nu siger du sigøjner-familie, hvad betyder det?
Min far begyndte at få ideer om, at vi skulle bo et andet sted. Så endte vi med at flytte en del gange fra jeg var otte til jeg slap hjemmefra. Jeg har bare boet lidt forskellige steder, det var ikke helt voldsomt, det var ikke sådan Tønder-sag-agtig, hvor vi flyttede fra de sociale myndigheder. Det var ikke på den måde. Det var mere for, at opleve forskellige dele af Danmark, lære nogle forskellige dialekter, blive mobbet af alle.
Blev du mobbet af alle?
Nej, men jeg talte jo så mærkeligt. Jeg havde jo en blandet dialekt, med lidt fynske undertoner, og så har jeg en jysk måde at tale på engang imellem. Og min far er fra Hellerup, så han forstod ikke mine legekammerater, så jeg skulle oversætte hvad de sagde.
Hvordan har det præget dig?
Det ved jeg ikke rigtigt, måske er det sådan, at jeg bare ikke rigtig føler mig som noget bestemt. Det er svært for mig at sige, at jeg er jyde, fynbo eller københavner. Jeg synes det er en ret stor fordel. Det viser virkelig hvor smart det er. Hvis du flytter til Jylland som københavner, skal der gå mindst tre generationer før de gider hilse på dig. Først dér er du rigtig jyde! Mens de på Fyn bare klæber til alle. Hvis du engang har stoppet på en resteplads på Fyn, jamen så er du rigtig fynbo. Det er så dejligt! Hvis man mangler noget at være, så kan man altid blive fynbo.
Hvad med folkeskolen? Var det en sort tid?
Næ, det var meget blandet vil jeg sige. Jeg flyttede jo også folkeskole, og nogle var bedre end andre. Min far ville have mig på Steiner skole, som er sådan noget kreativ noget, hvor man skal lære at danse sit navn i ler. Det var jeg ikke så god til. Jeg har aldrig været god til dans… eller ler.
Jeg havde det egentlig meget rart. Jeg havde nogle gode og sjove klasser. Men jeg synes egentlig, at det var lidt kedeligt, at man skulle læse et eller andet, som folk bestemte. Næ, jeg ville hellere læse det, jeg kunne bestemme; men det var ikke godt nok til dem. Så er Anders And bladet pludselig ikke godt nok til historie pensum.
Havde du knallert?
Nej, det havde jeg ikke. Jeg er meget dårlig til teknik. Jeg tror, hvis jeg havde haft knallert, så havde jeg fået skruet begge mine fingre fast i manifolden og blevet slæbt rundt efter den. Jeg var meget dårlig til teknik. Så jeg havde bare cykel, og det har jeg stadig. Jeg er ikke rigtig kommet videre. Udviklingen topper her om et par år. Så begynder jeg at gå tilbage mod en trehjulet cykel med støttehjul.
Hvornår drak du dig fuld første gang?
Det var til en familiefest, tror jeg, hvor de bare ikke lagde mærke til, at jeg fik bældet en hel masse. Jeg var fuldstændig sanseløst beruset, og lå i et hjørne og ørlede.
Hvad med første gang uden for familiens skød?
Det var til noget håndboldfest i Kerteminde engang, hvor de fik drukket mig fuld. De havde luret jeg ikke rigtig havde drukket, så de hældte bare i mig, til jeg bare gik omkuld. Meget af min ungdom gik med at ligge i et hjørne og kaste op, det må jeg sige, som det er. Jeg tror, at hvis man trak den tid fra, hvor jeg lå og ørlede, så havde jeg stadig gået i gymnasiet.
Hvad kunne typisk få dig til at gå kold?
At jeg drak store mængder alkohol på meget kort tid.
Nogen særlige mærker?
Man fandt jo ud af, at det der vodka var det bedste, det kunne man jo blande alting, og så smagte man det ikke rigtigt, og det var jo en rigtig dum ide.
Så i stedet for begyndte vi på de der hvidvine, der var så dårlige, at man næsten skulle køle dem ned til frostpunktet. De skulle være lidt grødis-agtige før man overhovedet kunne holde ud at drikke dem. Det var meget usundt. Der var så meget syre i, at ens mave bare gav op ved lugten. Man kastede nærmest op, inden man havde rørt ved det. Det var meget forfærdeligt.
Hvad med den første gang. Hvor gammel var du der?
Med en dame? Det var her i torsdags. Ej, jeg har vedtaget med min kæreste, at jeg var jomfru til jeg mødte hende, så det er den historie, jeg holder fast ved. Så undgår vi alle de dumme historier med, at jeg møder en på gaden, og hun så spørger ”hvem er hun, hvem er hun, hvorfor hilste du på hende?”. Det er jo bare mest høfligt, når man har knaldet dem.
Nu kan jeg bare sige ”det må være en jeg arbejdede sammen med på et tidspunkt” og det har man jo også, hvis det har været godt, så har man jo arbejdet sammen på en måde.
Ej, jeg var ret gammel faktisk. Jeg har aldrig været god til det med damer. Jeg tror jeg var 34-35 år. Ej, jeg har været en 18-19 – eller 12.. ej, jeg tror jeg var 18.
Det er jo så allerede efter folkeskolen… men hvad sker der efter folkeskolen, foruden at du får held med damerne?
Haha, ja det var dér, de stod og ventede. De var så elitære på Fyn, aldrig knalde en mand, der ikke har sit niendeklasse eksamensbevis i hånden. Hvis han ikke har fået 10 i billedkunst, så snakker vi ikke til ham.
Nej, så kom jeg i gymnasiet. Der var der nogle nye hjørner, jeg kunne kaste op i. Det var måske også dét, der gjorde, at damerne ikke var vilde med mig. ”Ham, der altid er fuld” er ikke det bedste look for en mand. Men det var rigtig rart, det der gymnasium, det kunne jeg godt lide.
Hvordan går det?
Det gik okay. Jeg var utrolig pligtopfyldende. Det skulle man ikke tro, men jeg var virkelig sådan én, der altid kom til timerne. Jeg tror jeg havde 0,5 % fravær i 3.g, jeg sad der altid. Det var røvkedeligt, men jeg var der. Ih, hvor jeg kedede mig!
Laver du en plan for din fremtid dér?
Nej! Jeg anede ikke hvad jeg ville. Da jeg søgte ind på mit studie, anede jeg stadig ikke, hvad det gik ud på og hvorfor jeg var der. Jeg havde ingen ide om, hvad jeg ville.
Hvad var det for et studie?
Jura studiet. Jeg mødte op på jura studiet ”nej, er det det med lov? Ej, det skulle I da bare have sagt! Ej, hvor var det et dumt valg, jeg troede, det var det med at danse.” Nå, det var det ikk…
Det får du så ikke færdiggjort?
Nej. Det brugte jeg to år på, at finde ud af, at jeg var meget dårlig til. Jeg har altid været tungt opfattende, så jeg bruger to år på, at finde ud af, at jeg ikke vil læse jura, men hvad kan jeg så?
Så finder jeg ud af, at jeg både bor på kollegieværelse, og at jeg får SU. Det vil sige, at hvis jeg ikke læser noget, så kan jeg ikke beholde de ting. Så jeg skynder mig at tænke mig om, og så boede jeg ca. 400 meter fra Journalisthøjskolen og så tænkte jeg ”det må være det!”. Jeg må gå den vej!!
Så jeg søgte ind på Journalisthøjskolen og kom heldigvis ind der med lidt besvær. Og så kunne jeg blive boende, få min SU og gå på Journalisthøjskole og drikke øl med de andre, der heller ikke kunne læse noget rigtigt.
Men du gør det færdigt?
Ja, journalist, det gør jeg færdig.
Og så sker der?
Jamen mens jeg var i praktik på Journalisthøjskolen, så begyndte jeg at lave det der stand up.
Hvordan kommer du i gang med stand up?
Jamen det er en meget kontant branche, det med stand up. Hvis man optræder, så er man i gang. Man kan snakke om det, alt hvad man vil. Men det er først når man stiller sig op på scenen, at det tæller.
Da jeg først gjorde det tænkte jeg ”det kunne jeg godt tænke mig at blive god til”, for det var jeg virkelig ikke. Jeg tænkte ”jeg må hellere blive ved indtil... Jeg kan ikke stoppe nu, jeg kan ikke stoppe, mens jeg er så dårlig” og så måtte jeg jo blive ved i 15 år.
Er det så i de 15 år, din bedste drukhistorie findes?
Jeg har nogle fantastiske drukhistorier, men som sagt er jeg typen, der falder om i et hjørne og kaster op, når jeg får for meget at drikke. Så det er ikke så meget mig de handler om de drukhistorier. Jeg har oplevet nogle fantastiske ting, når jeg har været rundt og optræde i Jylland.
Vi har været meget, meget fulde et sted, hvor der var ét værtshus. Det var det eneste sted, man kunne komme på, hvis man ikke skulle med bil ind til Haderslev; tror jeg det var. Det var sådan noget med huggeblokke man kunne slå søm i. Der var meget, meget fulde mænd og kun en dame tilstede overhovedet i lokalet. Hun var så ejerens kæreste. Og så stod der bare en masse mænd og drak øl, og hakkede søm i.
Det var en meget fantastisk oplevelse, men jeg ved ikke, om jeg har lyst til at anbefale den til andre.
Hvad er det værste du har været ude for?
Sådan generelt? Åh, det ved jeg ikke. Familiemiddage, hvor man bare har følelsen af, at tiden ikke længere bare går langsomt, den stopper helt op og begynder at gå tilbage, så man nærmer sig forretten igen. Det kan være forfærdeligt, det har jeg slet ikke tålmodighed til.
Jeg tænkte mere på noget skelsættende, noget hvor du har tænkt, at det var virkelig dit livs krise?
Der var en tid mens jeg studerede, hvor jeg hverken havde opdaget stand up eller damer, så jeg tror jeg gik rundt, og var ked af det nogle år.
Hvad med hvis man kigger på det danske samfund, hvad irriterer dig mest?
Det irriterer mig lidt, at folk ikke hører efter hvad andre siger. Altså ikke nødvendigvis hvad jeg siger, det ville jeg ikke høre efter selv, hvis jeg kunne slippe. Men det, at man ikke lytter til nogen, man venter bare på, at folk har snakket færdig, og så siger man det, man selv mener.
Jeg elsker når nogen finder ud af, at de måske er enige om noget, de ikke troede.
Jeg har en ven, der er dybt konservativ, og vi er faktisk altid enige om alting, det er ret utroligt. Det er en af mine fodboldvenner, og når vi diskuterer, er vi ret enige om, hvad det er vi gerne vil have, hvordan samfundet skal fungere, men hvordan vi kommer derhen, og hvad vi synes sådan rent ideologisk, er jo helt forskelligt.
Når man læser på internettet bliver det jo tit noget med ”du er en kæmpe idiot” og så ”det kan du selv være kolort”. Der er ikke særlig mange, der faktisk opnår noget, det synes jeg er irriterende.
Så er der nogen, der siger ”jamen har du tænkt over det og det?” og så råber de bare det samme igen. Det er sgu for dumt.
Jeg tænker, kan man få det hele til at hænge sammen med økonomien med at lave stand up? Det bliver vel sådan en bølgegang i økonomien?
Faktisk mest en vandfaldsbølgegang. Ej, så laver jeg noget radio inde på Radio100, hvor jeg laver et program, der hedder Brainstorm om lørdagen, og det er rigtig, rigtig sjovt. Det er bare sådan et lille bitte program, men det er meget meget sjovt.
Nogle gange så skriver jeg for andre stand up komikere, eller for fjernsynsprogrammer, eller hvem der nu skulle have lyst. Reklamebureauer og alt muligt. Og så prøver jeg at få det til at hænge sammen.
Ellers må min kæreste ud og trække. Ej, det får jeg ikke nogle penge for. Nej, vi har en hund, som vi kan sende ud og ordne have for folk. Det er min plan for fremtiden.
En hund?
Ja, den skal ud og ordne have. Vi lærer den sådan noget med et skuffejern, så er den million hjemme.
Når man ender i stand up karrieren, hvor går man så hen derefter? Man kan selvfølgelig stå på scenen og arbejde for nogle reklamebureauer, men laver man en plan om, hvor man vil ende henne?
Det med planer, det har aldrig været mig. Det er et virkelig godt spørgsmål, for stand up er jo så nyt i Danmark. Der er ikke nogen, der er stoppet af alder. Der er nogen, der er stoppet fordi de ikke gad, eller fordi de ikke kunne lide det alligevel. Men der er ikke nogen, der er stoppet, fordi nu kan de altså ikke længere. Det er faktisk et godt spørgsmål.
Der er mange der bliver tv-bosser. Det egner jeg mig ikke til, for det er simpelthen så kedeligt. Det er kun noget med møder, og så høre andre menneskers ideer, og så sige ”øh, kan det gøres billigere?” eller ”har I tænkt på om det kunne være noget, hvor Bubber er med?” og det er jeg ikke så god til. Så er der faktisk en, der har skrevet tekster til Anders And mener jeg – meget længe. Ellers ved jeg ikke hvor man går hen, men jeg kunne godt tænke mig sådan noget med, at skrive nogle bøger tror jeg. Det er lidt det samme som stand up, bare hvor man sidder derhjemme.
Om hvad?
Om mig. Ej, jeg ved det ikke. Jeg er ved at skrive en bog, som jeg håber nogen vil udgive, sammen med nogle andre, så det ikke er mig, der skal skrive det hele. Det er sådan nogle sjove historier. Det er bare nogle ting, vi synes er sjove. Det skal ikke være mere end sådan en 3-4 sider, bare sådan noget vrøvl. Det synes jeg blev godt, de andre var i hvert fald ret gode.
Hvad optager dig mest lige nu?
Lige nu? Jamen det er det gode ved at blive gammel. Jeg er jo pisse gammel, jeg er 41. Jeg er nået til et stadie, hvor lige efter jeg har fået morgenmad, så skal jeg af med min morgenmad, og så er jeg allerede lidt småsulten efter frokost. Livet går så stærkt når man er 41. Så man når ikke rigtig at blive optaget af noget. Det er bare næste måltid, næste måltid! Og så når jeg går i seng tænker jeg ”nu skal jeg snart have morgenmad”
Hvor gammel er du, da du møder din kæreste? Er I gift?
Nej vi er ikke gift, vi er samboende med hund. Der er jeg 38, så det er også ældgammel. Det var lige sidste udkald inden jeg blev sådan en, der kommer haltende med rollator, savl og voksenble, så måtte jeg jo lige slå til.
Hvad med børn? Er det noget du gerne vil have?
Vil og vil. Det er jo sådan noget mænd bliver tvunget til.
Men du prøver at slippe udenom?
Nej, men jeg tror ikke, jeg ville blive en god far. Jeg egner mig ikke til det. Børn kan ikke forstå ironi, for de er virkelig dumme. Børn er faktisk ret dumme, og så siger de dumme ting, og så siger man ”ja, hvad tror du selv idiot?”. Men jeg ved det ikke rigtigt. Det kan godt være min kæreste siger det på et tidspunkt, og så må vi se, hvad der sker ved det.
Hvad med at kigge på medierne i Danmark i dag? Jeg tænker på sådan noget Peter-og-Amalie-journalistik og Godaften Danmark og nyhederne og den slags. Tror du at medierne svækker ungdommens intellekt?
Det er bare sørgeligt at se, at hvis der er en historie om, at Amalie og Peter er sammen eller hver for sig eller har fundet en ny, så er det bare den, der bliver klikket mest på på Ekstrabladets hjemmeside.
Altså hvis folk ser et link der hedder ”her er kuren mod kræft fundet” og et der hedder ”Se Amalies patter” så tænker folk ”fuck det der med kræft, det kan vi altid kigge på senere”. Det er meget sørgeligt, men det er også meget åbenlyst. Folk er jo på nettet for at blive underholdt, ikke for at finde store analyser af Bourdieu og hans skelsættende værker.
Der bliver jo stadig læst bøger, der bliver stadig forsket, men jeg bliver jo også fristet, hver gang jeg ser et link med ”se fodboldspillerens lækre koner”. Så tænker jeg jo også ”det må jeg lige se”!
Hvis man skal hælde en drink på dig, hvad hælder man så på?
Rødvin! Masser af det. Man skal bare have et nyt glas klar, for det første går lynhurtigt. Der er jeg virkelig god, jeg er skarp, i træning. Jeg er en form for Nicklas Bendtner indenfor rødvin. Jeg bliver ved og ved, men jeg rammer aldrig.
Er der en fortrukken?
Nej, bare noget, der lyder, som om det er dyrt, så kan jeg altid sidde og føle mig, som en af de der Monty Python sketches, hvor de sidder med rødvin og siger ”åh, hvis man fortalte det til de unge mennesker i dag, ville de ikke tro på det”.
Har du en favoit øl?
Ja, jeg kan godt lide hvedeøl. Det er sådan set lige meget hvilken en det er, bare det er en lys hvedeøl. Det synes jeg er rigtig lækkert. Der var på et tidspunkt hvor Kronenbourg, den franske bøsseøl, de havde en hvedeøl. Det var som saftevand, jeg kunne hælde det ned. 3 liter på 5 minutter, det var vanvittigt!
Hvis du fik muligheden for at sige én ting til den gennemsnitlige danske mand, hvad skulle det så være?
Aha, det skulle jeg nok have vidst på forhånd. En ting til den gennemsnitlige danske mand skulle nok være, at jeg synes det der med ligestilling, det må vi lade kvinderne om. Vi skal ikke gå ind på den.
Jeg er en blød mand fra 70’erne, så tro på den gamle mand: det kommer der ikke noget godt ud af, det der ligestilling. Det må kvinderne sørge for. Vi mænd har nok i, at skulle finde ud af hvilken type vi skal være. Og pludselig skal vi også til at barbere os mærkelige steder, hvor det gør ondt, det er helt snyd. Vi er blevet narret, det er fup det hele!
Ej, den gennemsnitlige danske man skal huske på, at han ikke er spor gennemsnitlig. Han er også fed nok, han har sin egen ting, der skiller ham ud, og det skal han huske på og værdsætte.
Da Sebastian forlader settet, står jeg tilbage med følelsen af, at der inde bag brillerne, og det skæggede ydre, findes meget mere end de spidse humoristiske kommentarer, som omverdenen får lov at se. Mit gæt er en fantastisk ven, en loyal drukkammerat og hvis han ender med at blive overtalt, så sikkert også en fantastisk far.
Støt en god sag hos: Youmeshopping.dk
Fotograf: Christian Grüner
Makeup: Lina Maarouf
Modeller: Annika Elina Hviid, Nanna-Louise Stage, Karin Johansen
Redaktør: Jakob Neua Nørgaard
Assistent: Zaynab Naji
Kostumer: Narremissen.dk
