Connery

Luksusurmærket Hublot står bag specielt smartwatch til VM's dommere

Hublot Big Bang Referee 2018 FIFA World Cup Russia

At være fodbolddommer kan være et utaknemmeligt job. At være fodbolddommer under VM kan være endnu værre.. Altså bortset fra lønnen. 

Men det er selvfølgelig ikke det hele, der er skidt. Den officielle timekeeper for VM 2018, er nemlig Hublot. 

For eksempel, er dommerne under årets VM i Rusland udstyret med et ret specielt ur. 

De er nemlig blevet udstyret med intet mindre, end luksusmærkets første smartwatch: Big Bang Referee 2018 FIFA World Cup Russia. 

Uret er en forholdsvis stor og maskulin sag med en urskive på 49 millimeter, inspireret af den klassiske mekaniske Big Bang variant. 

Ud over at blive båret af dommerne under VM, er det også sat til salg i en eksklusiv fodboldfan-version, der verden over kun er til salg i 2018 eksemplarer. Som sådan er det allerede blevet et samlerobjekt, og den danske eneforhandler Klarlund, melder at de kun fik fat i et enkelt eksemplar, som lynhurtigt blev afsat, til den nette sum af 35.000 kroner. 

ANNONCE
Luksusurmærket Hublot står bag specielt smartwatch til VM's dommere

Smartfunktionaliteten i uret rummer lidt af hvert. I den meget eksklusive version af dommeruret, er der som en ekstra feature blandt andet videoforbindelse til målstregsteknologien, og det gør uret i stand til at give dommeren lynhurtig og akkurat besked, hvis bolden ryger uden for linjerne. 

Fodboldfan-versionen af uret har ikke den feature, til gengæld har den en anden sjov gimmick: 15 minutter før hver kampstart under VM, sender den bæreren en påmindelse, det viser antallet af gule og røde kort, og giver notifikationer ved spillerudskiftninger og selvfølgelig mål - og målscorer. Uret kommer også med en specialdesignet rem i køberens landefarver. 

”I ur-kredse er Hublot verdenskendt for avancerede og finmekaniske funktioner inde bag urskiven som fx en evighedskalender. Det er urverdenens svar på haute couture og er derfor helt unikt, at Hublot har udviklet et smart-watch, hvor den kunstfærdige fin-mekanik er skiftet ud med digitale funktioner,” fortæller Stig Andersen, direktør i Klarlund.

Selve smartfunktionaliteten i uret er drevet af Google Wear OS, med Intel chipset og en 400x400 pixel AMOLED skærm, der selvfølgelig er beskyttet af ridsefast safirglas. 

ANNONCE
Hublot Big Bang Fan-version - Luksusurmærket Hublot står bag specielt smartwatch til VM's dommere Hublot Big Bang Fan-version
Del

Seneste nyt

Annonce