Connery

Lukas Graham klar til at indtage Europa

Det danske stortalent er klar til at udgive sit album i resten af Europa

Lukas Graham klar til at indtage Europa
Over 50.000 albums, over 100.000 downloadede sange, over 17 millioner streams og over 30.000 solgte livebilletter. Succes har der været nok af for årets store nye navn i dansk musik – Lukas Graham. Og nu er der for alvor hul igennem til udlandet. Efter at have spillet showcase koncerter i det meste af Nordeuropa har Universal Music International netop bekræftet udgivelsen af albummet i hele Europa i starten af 2013. Tyskland starter først med en single lige efter sommerferien, mens England går i gang lidt senere. I England er det i øvrigt det førende Universal label Mercury, der skal arbejde med den danske komet. Mercury i England arbejder også med navne som U2, Jay Z, Kanye West, Niki & The Dove og The Killers.

Lukas Graham vil bakke det europæiske arbejde med albummet op med over 30 koncerter og showcases over hele Europa i efteråret. En række koncerter der bakkes økonomisk op af MXD – Music Export Denmark og som bringer ham til bade England, Tyskland, Holland, Frankrig, Belgien, Sverige og Norge.
 
Udover de Europæiske koncerter står efteråret på en række store koncerter i Danmark. Lukas Graham spiller disse steder:

27. september: Esbjerg, Tobakken
28. september: Odense, Magasinet
29. september: Vejle Musikteater
30. september: Aalborg, Skråen Multisalen,
3. oktober: København, Falconer Salen
4. oktober: Herning Kongrescenter
5. oktober: Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal
7. oktober: Greve, Portalen
 
Du kan varme op til koncerterne med fem eksklusive livenumre fra sidste måneds brag af en Lukas Graham koncert på Northside. Next2Live har netop lagt en live-Ep op på deres hjemmeside, hvor du udover liveudgaver af hits som Ordinary Things og Drunk In The Morning også kan høre to nye sange.

Hør live EP'en her!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce