Connery

Luftkastellet der blev sprængt

Tredje og sidste del af Millinium trilogien "Luftkastellet der blev sprængt" rammer de danske biografer i dag. Det er en lang og tung afslutning, der kræver at man har set de to forgående film.

2 ud af 6 stjerner
Nordisk Film - Luftkastellet der blev sprængt Nordisk Film
Filmen forsætter der, hvor ”Pigen der legede med ilden” slap.

Lisbeth Salander er sendt til tælling. Hun ligger på hospitalet, og har fået opereret en patron ud af hjernen, hvilket delvist har lammet hendes ene side af kroppen.

På samme hospital ligger hendes far, som bliver snigmyrdet af et medlem af den mystiske organisation kaldet ”sektionen”.  Den består af en samling magtfulde gamle mænd, der for alt i verden vil skjule deres fortid.

Derfor vil Sektionen også have udryddet Lisbeth Salander, da hun holder en del af puslespillet, som kan sende dem alle bag tremmer. Især Lisbeths forhenværende læge, der seksuelt udnyttede hende, da hun var blot 12 år gammel, ser gerne at Lisbeth bliver dømt skyldig for mord og spærret inde på livstid.
ANNONCE
Samtidig er Mikael ”Kalle” Blomkvist i gang med at rense Lisbeths navn.

Hjulpet af Lisbeth, skriver han hendes selvbiografi og udsender den i magsinet Millinium.
Nordisk Film - Luftkastellet der blev sprængt Nordisk Film
Kalle kontakter også Lisbeths læge og beder ham om hjælp. Kalle har nemlig brug for at få kontakt til Lisbeth, da hun ligger inde med hemmeligheder, der kan hjælpe hende i hendes forsvar.

Han har bl.a. brug for den dvd, som hun lavede da advokaten voldtog hende i starten af ”Mænd der hader kvinder”.  Den skal bruges som afgørende bevis materiale i retsagen mod Lisbeth.

Men Sektionen og af en eller anden grund Lisbeths halvbror, Ronald, vil gøre alt for at sandheden ikke ser dagens lys.
ANNONCE
Nordisk Film - Luftkastellet der blev sprængt Nordisk Film
Der er ikke meget action i ”Luftkastellet der blev sprængt”.

Den bruger sin 150 min. lange spilletid på at samle alle de løse ender fra ”Pigen der legede med ilden” og det er gabende kedeligt. Vi som publikum er nemlig alvidende.

Der er intet nyt mysterium at løse, og filmens hovedskurke er så ufrivilligt komiske, at man nogle gange tager sig til hovedet.
ANNONCE
Man skulle nok have holdt sig til den oprindelige plan og i stedet have udsendt 2’eren og 3’eren direkte på tv, i stedet for at spekulere i kroner og øre. De sidste to film kunne sagtens være forkortet og klippet sammen til én lang film. Det havde gavnet serien gevaldigt!
ANNONCE

Det siger lidt om den skandinaviske film industri, når en film som denne bliver hypet til mere end den er, og ender med at komme i biografen. Så har vi altså ikke meget at byde på…

Denne anmeldelse blev desværre som filmen; Kedelig, forudsigelig og uden noget egentligt formål.

Jeg beklager meget...

”Luftkastellet der blev sprængt” har premiere den 27. november, landet over.

Drengerøvs factor: 20 %.

ANNONCE
Luftkastellet der blev sprængt
Teknisk information:
Original titel: Luftslottet som sprængdes

Dansk titel: Lufstkastellet der blev sprængt

Sverige, 2009

Instruktør: Daniel Alfredson

Medv: Michael Nyqvist, Noomi Rapace, Michalis Koutsogiannakis og Anders Ahlbom

Genre: Drama/Krimi/Thriller

Billedformat: 1.77:1

Lyd: Dolby Digital

Længde: 150 min.

Premiere dato: 27. november 2009

Biodistributør: Nordisk Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce