Connery

Lucy [Anmeldelse]

Veloplagt actionfilm med Scarlett Johansson i hovedrollen og Luc Besson bag kameraet.

4 ud af 6 stjerner
United International Pictures - Lucy [Anmeldelse] United International Pictures
Lucy in the Sky with Diamonds
Lucy (Scarlett Johansson) er en ung, smuk amerikansk pige, der studerer i Taiwan. Her har hun netop mødt den sleske Richard (Pilou Asbæk), der narrer hende til at aflevere en kuffert med et mystisk indhold, til den berygtede narkobaron Mr. Jang (Min-sik Choi). Men mødet går galt og pludseligt er Lucy indblandet i en farlig narkohandel. Hun bliver banket og vågner op i en celle, med et langt friskt operationssår hen over maven. Det går snart op for Lucy, at hun skal være et transportmiddel for det nye, kraftfulde narkotikum; CPH4, som hun har en pakke af i maven. Lucy sendes til Paris, men anholdes da hun ankommer til lufthavnen. Efter et slag i maven går der hul på pakken og Lucy indtager en dødelig overdosis af CPH4. Stoffet skaber en kemisk reaktion i hendes celler, hvilket giver hende adgang til en større del af hjernen. Efterhånden som stoffet udvikler sig får Lucy nemlig adgang til 100% af sin hjernekapacitet, i steder for de kun 10% almindelige mennesker bruger (Red. Ifølge filmens præmis) og så begynder der for alvor at ske ting og sager med den kære Lucy.
ANNONCE
United International Pictures - Lucy [Anmeldelse] United International Pictures
Unlimitless
Plottet minder unægteligt om Neil Burgers Limitless fra 2011, der havde Bradley Cooper i hovedrollen. Denne var baseret på bogen The Dark Fields af Alan Glynn og det er da heller ikke utænkeligt at Luc Besson har hentet inspiration fra en eller begge af disse titler. Men hvor Limitless trods alt holdte plottet på et nogenlunde realistisk niveau, tager Besson, Lucy helt ud på overdrevet. Således kan Lucy nemlig ændre fysisk form og dermed ikke er bundet af menneskets fysiske begrænsninger, lidt á la Transcendence, med Johnny Depp.
ANNONCE
United International Pictures - Lucy [Anmeldelse] United International Pictures
Luc-Y?
”Selv et ur, der er gået i stå, går rigtigt to gange om dagen.” Det samme kan man fristes til at sige om Luc Besson og hans film. I slut 80’erne og 90’erne var Luc en af de førende europæiske instruktører, der tryllebandt sit publikum med originale, skæve og stemningsfyldte film. Men efter The Fifth Element, var der som om magien slap op. Lucs film blev mere og mere ligegyldige og han begyndte at spytte det ene skabelonagtige actionmanuskript ud efter det andet, med få gode undtagelser så som Taken, From Paris with Love og til nøds Transporter.

Se også: Fredagsbabe: Scarlett Johannson 
ANNONCE
United International Pictures - Lucy [Anmeldelse] United International Pictures
”I do spy a kind of hope…”
Helt galt gik det med Taken 2, Colombiana og senest 3 Days to Kill, som han til hans forsvar dog kun har skrevet og produceret. Men nu er Luc altså tilbage i instruktørstolen med Lucy og her har den lille franskmand for en gang skyld ramt noget af det rigtige. Godt nok er der mere fiction end science over plottet, men historien er underholdende og velproduceret og Scarlett Johansson er veloplagt i titelrollen. Kvalitetsmæssigt er der stadig langt til film som Leon og Nikita, men Lucy efterlader alligevel et lille håb om at Luc Besson stadig kan. Hvis dette er Luc Besson på 10% ydeevne, skulle han måske tage lidt CPH4 og komme tilbage op på de 100%, hvor han hører til.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 80%
 
Teknisk information:
Original titel: Lucy
Frankrig 2014
Instruktør: Luc Besson
Medv.: Scarlett Johansson, Morgan Freeman, Min-sik Choi og Pilou Asbæk
Genre: Action/Sci-Fi
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS/Dolby Atmos
Spilletid: 89 min
Dansk bio premiere: 7. august 2014
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce