Louis Ferrante - historien om en mafioso [Månedens Mand]

Ex-gangster Louis Ferrante er om få dage aktuel med sit nye show på Discovery, Inside the Gangsters Code - vi fik en snak med ham.

| Mænd
| 11,0K

Louis Ferrante - historien om en mafioso [Månedens Mand]

Ex-gangsteren Louis Ferrante har på egen hånd oplevet den fascinerende side af organiseret kriminalitet med en fortid hos Gambino-mafiaen fra USA. Efter ikke mindre end 8 år bag tremmer fik han øjnene op for problemet, og formåede at foretage en radikal forandring i sin livsstil. Nu er han en succesfuld krimi- og forretningsforfatter og er om nogle få dage aktuel på DISCOVERY CHANNEL i sit nye program, Inside The Gangsters Code – Et program hvor han rejser ud til forskellige bandemiljøer og infiltrerer organisationen.

Programmet giver mulighed for at få et unikt indblik i en verden af organiseret kriminalitet, og den rå, barske verden bliver leveret uden censur. Kort sagt, et vaskeægte mandeprogram! Seriens første episode udspiller sig i El Salvador, hvor Ferrante kigger nærmere på banderne, MS-13 og 18th Street.

Premieren på programmet løber af stablen d. 31. marts kl. 22.00!

Vi har været så heldige at få en spændende snak med manden under sit korte ophold i Danmark, og her kan du læse hele interviewet:

ANNONCE

Hvordan kom du ind i den kriminelle livstil og hvad fristede dig til at blive medlem af en mafia-familie?

Det hele startede med nogle bilrøverier bare for sjovs skyld, da jeg var ca. 12-13 år, hvor vi kørte rundt i gaderne og efterlod bilerne bagefter. På et tidspunkt begyndte vi at sælge dele fra bilen som f.eks. batterier og radioanlæg til folk omkring i nabolaget – man kunne stort set sælge det til enhver, bortset fra sin egen familie – selvom nogle af os havde nogle onkler med knapt så rent mel i posen. Derefter blev det mere avanceret, og vi fik en aftale med en automekaniker, som begyndte at give mig bestillinger, hvorefter jeg gik ud og stjal mig frem til de dele, som de ønskede.

Hele forretningen blev mere professionel, da jeg begyndte at hyre folk til at gøre det beskidte arbejde – i stedet for at jeg skulle stjæle én bil hver gang og få pengene for det, var det endnu bedre, hvis jeg fik ti tyve til at stjæle for mig og tjene ti gange så meget. Derefter fik jeg min egen ’chop-shop’(et sted hvor biler bliver skilt ad i dele, og derefter solgt) og jeg begyndte at stjæle lastbiler og større bildele, indtil mafiaen fik færten af min succes i den kriminelle verden.

Det fortsatte i lang tid og jeg fik mit eget hold – jeg var i mine 20’ere, mens de var omkring de 40 år, men grunden til at de lyttede til mig, var fordi jeg kom frem med en plan - de kunne stole på mig og der var penge i det – så længe der er penge i det for folk, så er der ingen problemer.

ANNONCE

Så blev du snuppet af politiet og afsonede 8 år i et maximum-security fængsel. Hvad inspirerede dig til at ændre din livsstil bag tremmerne?

Jeg havde mulighed for at tænke mig om under de isolerede omgivelser, og jeg begyndte at spekulere over mit liv. Jeg husker tydeligt en episode med vagtchefen, som kaldte mig et ’dyr’ og fortalte mig, at jeg blot var et dyr her i denne fængsels-zoo sammen med andre bæster. Det ramte mig hårdt, og jeg begyndte at revurdere min livsstil – jeg begyndte at læse bøger i fængslet, og jeg havde faktisk aldrig førhen læst en bog i mit liv!

Jeg kunne sagtens læse og havde faktisk gennemført high-school, da min mor gerne så, at jeg fik en uddannelse og kom frem i livet. Det var dog ikke foregået på reel vis, da jeg snød mig igennem hele skoletiden - Jeg fik mine venner til at lave mine afleveringer, bograpporter og andre lektier mod betaling, og en af mine gode venner skrev endda den givne eksamens svar på sine håndflader, som han så vendte bagover ryggen, så jeg kunne se dem, uden at læreren fik øje på det.

Så her sad jeg i fængslet og læste, læste og læste, indtil jeg forøgede mit ordforråd og langsomt blev bedre og hurtigere til at læse bøger. Det endte med, at jeg nærmest læste en bog om dagen og mine evner til at forstå indholdet blev gradvist bedre. Folk begyndte at lægge mærke til mig og jeg blev til en, hvad skal man sige, Sigmund Freud af vores tidsalder – folk tænkte: hey, han læser dagen lang, så han må være klog – og folk begyndte at komme ind i min celle og øse deres problemer til mig, som jeg så kunne diskutere med dem.

ANNONCE

Hvordan formåede du så at komme ud af branchen, da du blev løsladt? Ofte hører man om episoder, hvor personernes fortid ikke kan lægges bag dem.

Jeg gjorde det, mens jeg var bag tremmer. Jeg tænkte, at den bedste løsning var at konfrontere mine ’kollegaer’, som også sad i samme båd, og fortalte dem om mine følelser omkring at skifte branche – Hvis de havde et problem med det, kunne vi afgøre det nu og her. Jeg var ikke bange for nogen, og det er jeg heller ikke nu. Nu har jeg lagt volden bag mig, men dengang var jeg ikke blot voldelig, men også frygtløs. Jeg var meget voldelig, og havde ikke noget problem med at slå nogen eller stikke nogen ned – derfor havde jeg ikke noget problem med at fortælle, hvordan jeg havde det. Jeg gav ikke udtryk for, at jeg satte spørgsmålstegn ved moralen og integriteten ved hele denne kriminelle organisation – det ville de ikke have forstået og ville helt sikkert blive stødt over det. I stedet fortalte jeg, hvordan hele problematikken med stikkere og syndebukke drev systemet i bund – stikkerne kommer hjem og vi lider i fængsel, og for mig var det ren idioti. Systemet lod og simpelthen ikke vinde.

Jeg gjorde det klart, at hvis jeg skulle få en livstidsdom, så ville jeg dø i fængslet, men hvis jeg nogensinde kom ud, så ville jeg bare gerne gå mine egne veje. Jeg led ligeså meget som de gjorde, jeg var ikke en stikker og hvordan skulle de kunne modsige denne tanke, når de var i samme bås?

De ønskede mig held og lykke, hvis jeg kom ud fra fængslet og jeg tilbød min hjælp, mens jeg stadig befandt mig bag tremmer. Jeg overholdt gangster-kodekset og hvad jeg plejede at tro på, så hvis de kom i klammerier, havde jeg deres ryg og var klar til at kæmpe – men hvis jeg selv havde et problem, så løste jeg det på egen hånd og stod derfor ikke i gæld til nogen.

Hvordan fandt du på ideen med at rejse rundt til forskellige bander i et tv-program?

Folkene bag Discovery Channel kom op med den originale idé, hvorefter jeg præsenterede mig selv og min historie, og da de længe havde haft tankerne sat på et fængsels-show, passede jeg perfekt ind i deres program. Mine erfaringer fra nærmest alle forskellige fængsler gav mig en utrolig unik indfaldsvinkel til seriens alvor. Jeg kunne dissekere fængslets mange lag og havde stor erfaring med miljøet, omgivelserne og hele atmosfæren.

ANNONCE