Connery

Lord of the Rings vender tilbage: Warner Bros. bekræfter at nye film er på vej

Klar til en ny omgang Middle Earth på det store lærred?

Direktøren for Warner Bros. Discovery David Zaslav kunne trods et sidste kvartal i 2022 med røde tal annoncere, at de er på vej med op til flere filmatiseringer af J.R.R. Tolkiens univers. 

Mens Prime Video og Amazon har eksperimenteret med en knap så kildetro filmatisering i Rings of Power, skulle WB have mulighed for at gå lidt mere ind i kildematerialet - og selvom Peter Jackson endnu mangler at blive hyret som eventuel instruktør, så er han ifølge kilderne ved godt mod omkring projektet. 

"Med alle de detaljer og indsigt pakket ind i de to trilogier, så er det storslåede, komplekse og strålende univers af J.R.R. Tolkien stadigvæk enormt uudforsket endnu."

I en udmelding til investorer, kunne Zaslav annoncere, at mediegigantens ledere Mika De Luca og Pam Abdy har forhandlet en aftale om at lave, op til flere film, baseret på J. R. R. Tolkiens bøger. 

De nye projekter skal udvikles af WB gennem deres studio New Line Cinema (Som også var med i de første to Jackson-trilogier). 

Nyheden kommer fra Variety, der rapporterer at Peter Jackson, Philippa Boyens og Fran Walsh, har fortalt, at de bliver holdt i loopet af Warner Bros. i forhold til udviklingen af nye projekter. 

Men var der ikke noget med, at Amazon havde rettighederne til Ringenes Herre, tænker du måske? Jo - men kun delvist. 

Amazon, der som bekendt er ude med deres første sæson af Rings of Power, anskaffede sig for år tilbage en brøkdel af TV-rettighederne - nemlig dem til appendikserne i Ringenes Herre bøgerne, for et heftigt beløb på 250 millioner dollars. 

Resten af rettighederne, de ligger i dag hos svenske Embracer Group, der i 2022 købte rettighederne fra Zaentz Company for et ikke offentliggjort beløb. 

Mange muligheder for nye film i Middle Earth-universet

Det er ikke underligt, at WB ønsker at fortsætte med at udvide eventyrene i Middle Earth - Peter Jacksons første trilogi indkasserede fra 2001 - 2003, intet mindre 17 Oscars og en omsætningen på 3 milliarder dollars - og samlet set har Jacksons film omsat over 6 milliarder dollars, spredt over seks film.

Det er den popularitets- og pengemaskine, som WB ikke har haft nær så stor succes med at replikere, med superhelteuniverset fra DC, som et modstykke til Disneys nærmest urokkelige MCU succes med Marvel Studios. WB Discovery kunne godt se ud til at mangle et enormt og fanelsket franchise, som ikke er kørt helt i sænk - endnu: Middle Earth. 

Warner Bros. Discoverys nye aftale om Middle Earth er landet med Embracer Group. 

Embracers rettigheder til Tolkiens værker er omfattende og består af rettigheder til at lave film, computerspil, brætspil, merchandise, temaparker og teaterproduktioner baseret på Ringenes Herre, Hobbitten og andre af Tolkiens værker. 

Flere projekter indenfor Tolkien er allerede på vej. Amazons kører ufortrødent på med Rings of Power via deres tv-rettigheder, hvor nye sæsoner er på vej. På filmsiden barsler Peter Jackson gennem New Line Cinema, med animationsfilmen 'War of the Rohirrim' der efter planen udkommer i 2024. 

Med Peter Jacksons udødelige Lord of the Rings Trilogi, den efterfølgende Hobbitten trilogi og Amazon; som dækker tidlige hændelser i Middle-earth, kan det måske være svært at se, hvilke nye adaptioner Warner Bros. overvejer at bringe til det store lærred, men der ligger nogle fine hints i udmeldingen, som Embracer udsendte i August 2022, da de overtog rettighederne:

"Muligheder inkluderer at udforske nye film baseret på ikoniske karakterer som Gandalf, Aragorn, Gollum, Galadriel, Eowyn og andre karakterer fra J. R. R. Tolkiens værker." 

Hvad præcist dette vil resultere i, kan man kun gætte på - så det har vi gjort :

Her er en række forslag til nye film i "Lord of the Rings Extended Universe" (Du løber bare med dem, Jackson!) 

  • "The Hunt for Gollum" (Aragorn-prequel) - Filmen følger Aragorn/Strider, mens han forsøger, at opspore Gollum, ved at bruge sine evner som ranger til at spore det lyssky væsen.
  • "The Passing of the King" (Aragorn-sequel) - Et episk drama, der skildrer de sidste dage af Aragorn, mens han reflekterer over sit liv og arv og overlader tronen til den næste generation.
  • "The Children of Hurin" (Silmarillion) - En storslået episk fortælling - gerne nogenlunde fast baseret på Tolkiens skriv om Turin Turambar, der er forbandet af Morgoth. 
  • "The Rise of the Witch-King" (LOTR prequel) - En mørk prequel, der udforsker Nazguls oprindelse - med særligt fokus på The Witch-King of Angmar.
  • "The Last Days of Gondolin" (Silmarillion)  - En film der skildrer de sidste dage af den mægtige by Gondolin, mens den falder under belejring af Morgoths hære.
  • "The Blue Wizards"  - En episk eventyrfilm, der følger de to gådefulde troldmænd, der rejste til mod det ukendte øst i Midgård.
  • "Middle Earth: The Rise of the Fourth Age" - En ny trilogi om de tidlige år i den fjerde tidsalder i Midgård, med fokus på udfordringerne, som det nyetablerede rige Gondor står overfor.
  • "The Last Stand of Lothlórien"  - En film der løber sideløbende med Ringenes Herre og udforsker Galadriel og elvernes sidste stand mod Saurons hære og ødelæggelsen af den gamle skov Lothlórien.
  • "The Adventures of Tom Bombadil" - Jackson syntes Tom Bombadil var for malplaceret, til tonen af hans Ringenes Herre-trilogi. Mange elsker ham - så giv os en fuldlængde feature-film, der dykker ned i den vildt unikke karakter. Der vogter over den Gamle Skov tæt på Herredet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt