Streaming
LOL: Den der ler sidst varmer op til nytårsunderholdningen
Et solidt team af bundsjove mennesker?
Siden Prime Video afslørede, at de har lavet en dansk version af program-konceptet LOL (Last one laughing), har vi været pænt nysgerrige.
Et ret så varieret og gennemgribende cast af deltagere blev annonceret tidligere på året, og siden da landede den første trailer også.
Konceptet er titlen: Den der ler sidst, vinder programmet!
Nu har Prime så delt et dedikeret klip, hvor Rasmus Botoft ser ud til at udfordre resten af teamet til en helt absurd kædedans…
Tjek klippet her:
Rasmus’ absurde afspændingsøvelse
Prime fortæller i en pressemeddelelse:
"De første tre afsnit byder blandt andet på en kunstnerisk ballet fra Mahamad Habane, et helt unikt show fra Tobias Dybvad og en speciel kædedans iværksat af Rasmus Botoft. Alt sammen gøres i forsøget på at få deres modspillere til at grine – og derved tabe – og det virker!"
Deltagerne er Martin Brygmann, Mahamad Habane, Sofie Jo Kaufmanas, Eva Jin, Søs Egelind, Tobias Dybvad, Jesper Ole Feit Andersen, Natasha Brock, Rasmus Botoft og Nikolaj Stokholm. Sofie Linde er vært.
LOL: Den der ler sidst får premiere på Prime Video den 29. december 2023.