Logitech indleder gaming-partnerskab producenten af verdens bedste kontorstole
Herman Miller x Logitech G
Man skal tage det ret seriøst, når en kæmpe elektronikvirksomhed som Logitech indgår et samarbejde med Herman Miller.
Herman Miller betragtes bredt som producenten af de absolut bedste designer-kontorstole ude i erhvervslivet, og med et strategisk partnerskab, er de klar til at æde sig ind på gamer-territoriet, der stadig er alt for domineret af racer-sæde stole med lidt for mange neon-farver.
Herman Miller der blandt andet har udbredt de kendte Eames-design og hyldes for kontorstolen Aeron Chair, er annoncøren af det eksklusive partnerskab.
I meddelelsen fortæller de, at samarbejde er en del af deres DNA. "Vores design-arv kombineret med deres (red. Logitech) innovation indenfor gaming og teknologi, bringer dig verdens mest avancerede gamerstol. Forår 2020: The game is about to change."
Logitech G og Herman Miller kommer til at analysere og indkorporere fra en række esport-hold, som de samarbejder med - resultatet bliver overført til produkter der adresserer atleternes behov. Det første produkt bliver en gamer-stol, der lanceres i løbet af foråret 2020.
Indtil videre er det kun selve samarbejdet der er annonceret, men du kan bande på, at vi følger op med, hvilke produkter det ender ud i.