Motor
Lønfald i millionklassen: Ford-chef må ‘nøjes’ med 190 mio. kr.
Det var ikke kun bilernes batterier, der tabte pusten i 2024. Hele bilbranchen kæmper.
Salget svigter, elbilsboomet har fået en dødvande, og både Ford, VW og Stellantis skærer medarbejdere væk som om de har opdaget kalorier i produktionslinjen.
Men midt i kaosset ruller bonusserne stadig, bare lidt langsommere end før.
Beholder sin jet
Ifølge Fords årsregnskab måtte CEO Jim Farley tage en lille en for holdet i 2024 og acceptere en lønnedgang på 6,1 procent.
Det betød, at han kun fik udbetalt 190 millioner kroner – eller cirka 25 millioner mindre end året før.
Årsagen er, at Ford nåede kun 90 % af sine mål, blandt andet på grund af faldende kvalitet i produktionen.
Og i bilbranchen gælder reglen stadig: Når bilerne hakker, hakker bonussen også. Til gengæld fik Farley stadig en hel del for sin indsats – mere end rigeligt til at tanke en Ford GT og købe en lille ø.
Til sammenligning fik den nu fyrede Stellantis-boss Carlos Tavares 275 millioner kroner for sin tid bag rattet hos verdens fjerde største bilproducent. Og selv dét var åbenbart ikke nok til at beholde jobbet.
Fyringer og fabriksnedlukninger
Mens topcheferne navigerer rundt i bonusland, ser det knap så festligt ud på fabriksgulvet. Ford lukker sin fabrik i Saarlouis i Tyskland og smider 1.600 ansatte på porten i Spanien.
Hos Volkswagen taler man om at lukke tre fabrikker alene i Tyskland – noget der aldrig er sket før i koncernens historie.
Søstermærket Audi har allerede trukket sig ud af Belgien, hvilket har kostet mere end 3.000 ansatte jobbet – trods protester og ramaskrig.
Læs også: